Der skal ikke herske tvivl om, at dessertvin ikke er alles kop te. Til dem, som derimod elsker det, så er der én ting man skal have styr på: Glassene. Det skyldes, at de kan være med til at fremhæve alle de fine aromaer og afbalancere sødmen, så hele oplevelsen bliver meget mere intens og lækker. 

Men hvilket dessertvinglas er egentlig det bedste? I denne guide tager vi et nærmere kig på nogle af de bedste dessertvinglas på markedet, der skiller sig ud ift. både design, funktionalitet, komfort og pris. Så du kan helt sikkert finde et glas herunder, der passer perfekt til dine behov.


Zalto Denk Art Sweet Dessertvinglas

Zalto Denk Art Sweet er håndlavet og mundblæst i let blyfrit krystal, så det føles næsten vægtløst, når du holder det. Når du holder det, så vil du endda straks kunne mærke, hvor velafbalanceret og elegant det er, og det er lige præcis dét, der er med til at gøre oplevelsen så meget mere speciel. 

Designet bag glasset er skabt til at fremhæve alle de fine smagsnuancer i dessertvin, hvad end vi snakker Sauternes og Eiswein eller sherry og portvin. Glasset har nemlig en helt bestemt form, som folder aromaerne ud og lader sødme, syre og intensitet spille perfekt sammen.

Skabt til smagsnuancer i topklasse

Glassene er bare skabt med øje for detaljen, så det fremhæver alle de subtile smagsnuancer i din dessertvin. Som nævnt, så hjælper den specielle form med at balancere sødmen og syren – så når man nyder et glas Sauternes eller måske en isvin, så kan man mærke, hvordan aromaerne bare eksploderer i munden.

Og det stopper ikke der. Glasset er så alsidigt, at det også fungerer rigtig godt til andre søde sager i flydende form, som portvin og sherry. Det er virkelig et glas, der giver dig lov til at smage alt det, vinen har at byde på. Man kan faktisk sige, at det er lidt som en forstærker til smagen. 

En oplevelse udover det sædvanlige

Hvis du er vinentusiast, så kender du sikkert til Zalto Denk Art-serien, da det er nogle af de mest anerkendte i verden. De har et ry, der siger, at både professionelle sommelierer og vinelskere sværger til dem, fordi de bare fungerer. Det her dessertvinglas er ingen undtagelse.

Og så føles det bare rigtigt, når man har udstyret i orden, og man derfor kan sidde med et glas, der forstærker hele oplevelsen. Det er nemlig bare den slags ting og sager,  der kan gøre en helt almindelig aften til noget lidt mere specielt. 

Specifikationer:

  • Højde: 23 cm
  • Volumen: 320 ml
  • Materiale: Mundblæst blyfrit krystal
  • Serie: Zalto Denk’Art
  • Egnet til maskinopvask

Fordele:

  • Ekstremt let og perfekt balanceret
  • Fremhæver alle aromaer i dessertvine
  • Håndlavet med unikt udtryk
  • Anerkendt som et af verdens bedste vinglas

Ulemper:

  • Meget delikat og kræver nænsom håndtering
  • Højere pris end gennemsnitlige dessertvinsglas

Orrefors Difference Dessertvinglas

Orrefors Difference dessertvinglas er lavet med ét mål for øje. Nemlig at få det bedste frem i dine dessertvine og likører. Det er designet af den svenske stjerne Erika Lagerbielke, som har samarbejdet med vineksperter for at skabe et glas, der virkelig sætter fokus på vinens personlighed. 

Det er mundblæst i ægte krystal i Småland, så det har den der lækre, eksklusive glans, og så er formen  bare intet mindre end genial. Glasset har den her korte og afrundede kant, der fanger alle de dejlige aromaer fra senthøstede druer som Sauternes, Tokay eller Eiswein.

Perfekt til noble dessertvine

Den korte skål og de bløde, afrundede kanter er med til at  koncentrere duften og afbalancere sødmen, så du får en dybere og mere nuanceret oplevelse af hver eneste slurk. Det er som om glasset hjælper dig med at opdage nye lag i vinen, du måske ikke har lagt mærke til før.

Og så kommer det heller ikke som den store overraskelse, at sødmen i dessertvine nemt kan virke lidt overvældende, men det her, at Difference kommer til sin magt, da det afbalancerer sødmen med syren, så det hele bare spiller.

Anvendt på verdens bedste restauranter

Orrefors’ Difference-serie har derfor også fået kæmpe anerkendelse både i designverdenen og blandt vinfolk. Det er nemlig ikke tilfældigt, at mange toprestauranter og sommelierer verden over sværger til netop disse glas, når de skal servere dessertvin.

Glassene sikrer, at det bliver nemmere at få øje på de fine nuancer i vinen. Så hvis du vil opgradere din vinoplevelse hjemme, er det her et virkelig godt sted at starte. Det løfter hele stemningen og smagen, uden at det føles prætentiøst.

Specifikationer:

  • Designer: Erika Lagerbielke
  • Volumen: 22 cl
  • Højde: 18 cm
  • Diameter: 8 cm
  • Materiale: Mundblæst krystalglas

Fordele:

  • Udviklet specifikt til dessertvine og likører
  • Fremragende til at fastholde og forstærke aromaer
  • Eksklusivt, håndlavet design i krystal
  • Bruges på toprestauranter og af sommelierer

Ulemper:

  • Sælges kun enkeltvis
  • Høj pris sammenlignet med masseproducerede glas

Riedel Vinum Dessertvinsglas

Riedel Vinum Dessertvinsglas er lidt af en klassiker, når man gerne vil have det bedste ud af sine søde vine. Det er designet med tanke på detaljen, så vinen rammer præcis de smagszoner på tungen, hvor den skal, og det kan altså mærkes. 

Glasset løfter både frugten, syren og den der lækre sødme, så alt føles afstemt og balanceret, uden at det bliver for meget af det gode.Det er især oplagt til vine som Sauternes, Tokaji og Gewürztraminer, men i virkeligheden kan det få nærmest enhver dessertvin til at shine lidt ekstra. 

Æstetik og funktion i ét

Glasset er nemlig designet til at fungere helt optimalt med forskellige vintyper. Det skyldes ikke mindst formen på bowlen og toppen, som sikrer, at duften bliver fanget og sendt direkte op i næsen, så du får hele den aromatiske oplevelse med. 

Det er en del af Riedels Vinum-serie, som er kendt for netop det her mix af funktion og design. De laver glas specifikt til forskellige druesorter, og det kan virkelig mærkes, når du først har prøvet det. Her får du noget, der både ser godt ud på bordet og får det bedste frem i vinen.

Velegnet til mere end dessertvin

Selvom det hedder dessertvinsglas, er det faktisk langt mere alsidigt, end man lige skulle tro. Det fungerer også rigtig godt til aromatiske hvidvine som Sauvignon Blanc eller endda nogle lette, frugtige rosévine. Så du behøver ikke gemme det til de søde dråber.

Det gør glasset perfekt, hvis du ikke gider have tusind forskellige typer stående i skabet. Det her kan lidt af det hele og er stadig stilfuldt nok til gæstemiddagen. Så hvis du er typen, der gerne vil have noget, der både er lækkert, funktionelt og fleksibelt, så er det her glas et virkelig godt bud.

Specifikationer:

  • Volumen: 35 cl
  • Højde: ca. 21 cm
  • Materiale: Krystalglas
  • Serie: Riedel Vinum
  • Antal: 2 stk. pr. pakke

Fordele:

  • Designet til at fremhæve sødme og syrebalance
  • Alsidigt – passer også til hvidvine
  • Elegant form og lang stilk giver flot borddækning
  • Slidstærkt krystalglas, der tåler opvaskemaskine

Ulemper:

  • Mindre egnet til kraftige, oxiderede vine
  • Maskinblæst – ikke helt samme lethed som mundblæste glas

Zwiesel Vervino Dessertvinglas

Zwiesel Vervino Dessertvinglas er udviklet i samarbejde med sommelierer og finpudset til fingerspidserne. Og det har ikke bare vundet én, men to designpriser, så vi er altså ovre i den tunge ende af glas-hierarkiet. Så det her valg bør næsten være en selvfølge, hvis man bare vil have det bedste.

Det, der gør det her glas så specielt, er måden, det løfter både duft og smag op i næste gear. Den form, størrelsen og balancen er alt sammen tænkt igennem, så du virkelig mærker forskel, især hvis du hælder noget lækkert i som Sauternes eller Tokaji. 

Funktionelt design med luksuriøs finish

Det ser måske minimalistisk ud, men der er knald på detaljerne under overfladen. Det er blandt andet fremstillet i Tritan-krystalglas, hvilket betyder, at det er modstandsdygtigt over for brud og ridser og endda tåler maskinopvask, uden at det mister sin klarhed. 

Og så er det bare funktionelt. Glassets form hjælper med at åbne vinen op og sprede sig ud, så du får alle dens små nuancer med. Og så er kanten så tynd, at det næsten føles som at drikke direkte fra vinen selv. Glasset får kort sagt bare det hele til at gå op i en højere enhed. 

Til dig, der går op i detaljer

Så hvis du er typen, hvis du er typen, der nørder lidt med det hele – både hvordan glasset ser ud, og hvordan det føles i hånden – så er Zwiesel Vervino det rette. Det er glas som dette, der er med til at løfte oplevelsen, hvad end du drikker noget klassisk som hvid portvin eller bare en sød lille likør til hyggen.

Det her er glas til dig, der ikke gider gå på kompromis, men heller ikke gider noget, der føles overdrevet eller for prangende. Zwiesel har fundet den der fine balance, hvor funktionalitet møder lækkerhed – og det er faktisk lidt en sjældenhed. 

Specifikationer:

  • Volumen: 29 cl
  • Materiale: Tritan-krystalglas
  • Designet i samarbejde med sommelierer
  • Højt, elegant design med tynd kant
  • Tåler opvaskemaskine (glasprogram)

Fordele:

  • Fremhæver aroma og smag i søde vine
  • Slankt og stilfuldt design
  • Meget modstandsdygtigt mod ridser og brud
  • Prisvindende serie med professionel anerkendelse

Ulemper:

  • Ikke mundblæst
  • Designet kan føles for formelt til uformelle anledninger

Holmegaard Cabernet Dessertvinglas

Hvis du gerne vil slutte middagen af med lidt stil, så er Holmegaard Cabernet Dessertvinglas et super godt bud. Det er designet af Peter Svarrer, som også står bag resten af Cabernet-serien, og hele idéen er at kombinere moderne design med funktion og noget, der bare føles rart i hverdagen

Der er noget virkelig tilfredsstillende over måden, det ligger i hånden på. Det er både let, balanceret og lige til at skåle med, hvorfor det gør sig godt både til gæster og forkælelse en almindelig hverdag – og det ser skarpt ud på ethvert bord. 

Formet til smag og oplevelse

Med sine 28 cl har glasset lige den størrelse, man har brug for, når man hælder noget sødt i. Den lidt smalle form hjælper på duften, så du fanger alle de der små nuancer, man normalt bare overser, så det er nærmest som om, at smagen får lov til at tage en lidt længere tur i munden.

Det er sådan et glas, hvor sødmen ikke stikker helt af, men stadig har tyngde nok til at føles som en ægte afslutning på måltidet. Man fornemmer, at det hele er tænkt igennem – fra hvordan du dufter til vinen, til hvordan den rammer tungen. 

Skabt til hverdagsluksus

Det fede ved det her glas er, at det både føles eksklusivt og alligevel er mega nemt at bruge. Det har det der mundblæste look, som giver lidt ekstra karakter, men det er stadig robust nok til, at du ikke skal stå og vaske op i hånden. Det skal bare i maskinen, men hold det under 55 grader, og så er det klaret.

Så hvis du er til et dessertvinglas, der både kan noget æstetisk og praktisk – og som passer lige så godt til fredagshygge som til gæstemiddag – så er det her altså et oplagt valg. Det er hverdagsluksus, der ikke prøver for hårdt. 

Specifikationer:

  • Volumen: 28 cl
  • Designer: Peter Svarrer
  • Serie: Cabernet
  • Materiale: Glas
  • Tåler opvaskemaskine (max 50-55 °C)

Fordele:

  • Elegant og moderne dansk design
  • Velegnet til flere typer dessert- og hedvine
  • Let og behageligt at holde
  • Praktisk til både hverdag og gæstebud

Ulemper:

  • Tåler kun skånsom maskinopvask
  • Ikke krystalglas, hvilket kan betyde mindre glans

Frederik Bagger Adda Dessertvinglas

Hvis du er typen, der godt kan lide, at ting både ser godt ud og føles rigtigt i hånden, så er Adda Dessertvinglasset et godt bud. Det er en del af Frederik Baggers elegante kollektion, hvor design og funktion spiller smukt sammen. Så her handler det ikke bare om at hælde noget i glasset, om at få en oplevelse, hver gang du tager en tår.

Glasset har nemlig nogle smarte, bløde kurver, som gør noget helt særligt ved dessertvinens smag og duft. Det får aromaerne til at folde sig ud, og det giver struktur til sødmen, så du ikke bare drikker vin, men nyder alt ved den. Du bliver simpelthen mere opmærksom på det, du har i glasset. 

Kvalitet uden kompromis

Men noget af det, som virkelig er med til at gøre Adda-glasset til noget særligt, er materialet. Det er lavet af blyfri krystal og helt uden skadelige kemikalier. Det er også overraskende robust og kan klare alt fra frost til varme uden problemer. Faktisk kan det ryge direkte i opvaskeren, uden at du skal bekymre dig. 

Det betyder, at du får det bedste fra begge verdener. Du får nemlig noget, der ser raffineret og eksklusivt ud, men som også kan klare en helt normal torsdag aften. Det er virkelig et glas, man får lyst til at bruge igen og igen – og heldigvis holder det også til det.

Perfekt til bordet og vinreolen

Så uanset om du skal imponere gæster med en god Sauternes, forkæle dig selv med et glas Tokaji eller bare lige snuppe lidt kirsebærvin efter maden, så gør Adda-glasset noget ekstra ud af oplevelsen. Det løfter borddækningen og giver dit hjemmebar-setup et strejf af nordisk elegance.

Og så ser det altså virkelig godt ud, når det står der på vinreolen og venter. Det har den der rene, moderne æstetik, som passer ind i de fleste hjem. Du kan sagtens nyde det til fest, men det føles lige så rigtigt til en helt almindelig tirsdag aften med kæresten. 

Specifikationer:

  • Volumen: 280 ml
  • Højde: 20,7 cm
  • Diameter: 8,5 cm
  • Materiale: Blyfri krystal
  • Vægt: 70 gram

Fordele:

  • Mundblæst og kemikaliefrit design
  • Tåler både varme, kulde og opvaskemaskine
  • 10 års garanti mod glaspest
  • FDA-godkendt til fødevarebrug

Ulemper:

  • Let vægt kan føles mindre eksklusiv for nogle
  • Høj form kan kræve ekstra plads i skabet

Schott Zwiesel Bar Special Dessertvinglas

Hvis du er på udkig efter et dessertvinglas, der ikke går i stykker bare fordi du kigger skævt på det, så er det her din ven. Glasset er en del af Schott Zwiesels Bar Special-serie, og det gør ærlig talt lidt af det hele. Det ser godt ud, føles godt i hånden og kan holde til lidt af hvert. 

Det er især velegnet til de søde sager – altså dessertvine, selvfølgelig – hvor du gerne vil have aromaerne frem uden at miste det delikate udtryk. Moscato, Asti eller en boblet dessertvin? Det klarer det uden problemer. Og ja, det klarer også en tur i opvaskeren uden at blive mat.

Skabt til at holde – og imponere

Det her glas er et godt eksempel på, at tysk ingeniørkunst ikke kun gælder biler. Schott Zwiesel har lavet glas i over 150 år, og det kan man godt mærke. Formen er klassisk og lækker, men samtidig praktisk, så du er sikret en god vinoplevelse uden at skulle frygte for småskader hver gang det bliver brugt.

Det smarte ved designet er, at det understøtter duft og smag uden at være overdrevet fancy. Det er ikke sådan et glas, der prøver at være noget, det ikke er, for det er bare rigtig godt til det, det skal. Og dét kan man altså komme langt med, især når man bare gerne vil nyde et godt glas dessertvin i ro og mag.

Alsidigt og holdbart valg

Glassets stilrene og diskrete udtryk gør, at det fungerer til det meste. De clasher ikke med noget som helst, hvad end du dækker bord med hørservietter og stearinlys eller bare åbner en flaske til en tirsdagsfilm.

Og så er det altså bare rart at have noget, der ikke skal pakkes væk bag glaslåger, fordi det er for skrøbeligt. Du kan bruge det ofte, uden at det går ud over holdbarheden. Det er lidt ligesom den perfekte sweater, der er pæn nok til at have på til fest, men som også er behagelig nok til hverdagsbrug.

Specifikationer:

  • Volumen: ca. 25-30 cl
  • Materiale: Tritan blyfri titanium krystalglas
  • Serie: Bar Special
  • Producent: Schott Zwiesel
  • Tåler opvaskemaskine

Fordele:

  • Ekstremt brudsikkert og ridsefast
  • Perfekt til både dessert- og mousserende vine
  • Elegant og tidløst design
  • Velegnet til daglig brug og maskinopvask

Ulemper:

  • Ikke mundblæst – mindre eksklusiv følelse
  • Designet er funktionelt, men ikke særlig dekorativt

Holmegaard Royal Dessertvinglas

Der er noget særligt over det her glas. Ikke bare fordi det ser knaldgodt ud, men fordi det faktisk har en historie med i bagagen. Arne Jacobsen – ja, ham med Ægget og alle de andre designklassikere – kreerede nemlig disse glas til Royal Hotel i København tilbage i 60’erne.

Prikket over i’et er derfor, at Jacobsens signatur er graveret i foden med laser, så du altid har et lille nik til mesteren med ved bordet. Glasset er derfor også en del af Royal-serien, og det er præcis så eksklusivt og underspillet, som navnet lover. Det er nemlig dansk design, når det er allerbedst.

Skabt til søde vine og store øjeblikke

Det her glas er som skabt til de øjeblikke, hvor du bare lige vil forkæle dig selv lidt ekstra eller servere noget lækkert for gæsterne. Den brede skål og den lave højde gør, at vinens duft og sødme får lov til at folde sig ud på den helt rigtige måde. 

Dermed er det ikke sagt, at de ikke kan bruges en stille aften alene, for det kan de. De gør sig lige godt til en normal hverdagsaften som til en formel middag med hvid dug og pænt porcelæn. Du kan købe glassene i sæt med seks, men hvis du virkelig vil gå all-in, kan du også få en gaveæske med hele serien. 

Funktionelt og raffineret

Selvom det hele lyder lidt eksklusivt, så er de altså praktiske. Glasset er maskinblæst, så det har den klassiske og knivskarpe klarhed og fine balance, man kun får i godt glas. Og det bedste? Du kan smide det i opvaskeren, hvor den kan klare op til 55 °C.

Royal Dessertvinglas rammer bare plet mellem det lækre og det brugbare. Det er ikke kun for samlere eller designnørder, men for alle, som bare godt kan lide, at ting både ser godt ud og fungerer i praksis. Et glas, der tager dessertvin alvorligt, men uden at gøre et stort nummer ud af det.

Specifikationer:

  • Højde: 10,65 cm
  • Diameter: 7,6 cm
  • Volumen: 19,5 cl
  • Materiale: Fine glas (maskinblæst)
  • Designer: Arne Jacobsen

Fordele:

  • Dansk designikon med historisk værdi
  • Fremhæver duft og smag i dessertvine
  • Robust og klar type glas
  • Lasergraveret signatur giver eksklusivt præg

Ulemper:

  • Tåler ikke mikroovn
  • Ikke mundblæst – mindre unik finish

Hvad kendetegner dessertvinsglas?

Et dessertvinsglas er lidt som vinverdenens lille luksusbil. Det handler nemlig ikke bare om at hælde lidt sød vin i et hvilket som helst glas og håbe på det bedste. Dessertvin er mere intens i både smag og alkohol, så derfor serverer man den også i mindre mængder – og i mindre glas. 

Men det er ikke kun størrelsen, der tæller her. Formen spiller en kæmpe rolle. Du vil tit se, at dessertvinsglas har sådan en tulipanagtig facon. Den form hjælper med at samle duftene og sende dem op i næsen, så du virkelig kan få hele oplevelsen med. 

Og når sødmen er intens, som den ofte er i dessertvin, så er det vigtigt, at den bliver guidet blidt og balanceret, og det klarer glassets form. Den smalle åbning på glasset er nemlig med vilje. Den sørger for, at aromaerne ikke bare stikker af, men bliver samlet og sendt de rigtige steder hen. 

Samtidig holder den lille skål vinen lidt køligere i længere tid, hvilket faktisk betyder mere, end man lige tror. For bliver vinen for varm, så kan sødmen hurtigt tage over og blive lidt klodset, og det vil man helst undgå. Så ja, selvom dessertvinsglas måske ser små og elegante ud, så gør de en kæmpe forskel. 

De er lavet til at fremhæve alt det lækre ved dessertvinen, hvad end det er duftene, kompleksiteten og balancen, men uden at overdrive noget. Det rigtige glas kan løfte en god dessertvin til noget helt særligt, og det er den slags, der gør, at man sidder og smiler lidt ekstra, når man tager den første lille slurk.

Hvorfor er det vigtigt at drikke dessertvin af dessertvinsglas?

Glassets form har så meget at sige, når du drikker dessertvin. Det hele handler nemlig om, hvordan vinen smager. Dessertvin er ofte ret sød og fyldt med aroma, så hvis du hælder den i et helt almindeligt vinglas, kan det faktisk gå ud over smagsoplevelsen. 

Det forholder sig nemlig sådan, at de små detaljer i duften og balancen mellem sødt og syrligt kan forsvinde lidt i det forkerte glas, og her er et dessertvinsglas skabt til jobbet. Det er mindre end almindelige glas, fordi dessertvin har mere smæk på både smag og alkohol, så man skal ikke have nær så store slurke ad gangen. 

Samtidig er selve formen essentiel. Den afrundede skål sikrer, at vinen rammer de rigtige steder på tungen, så du ikke bare får en sukkersød bombe i munden. Det hele handler om balance, og det rigtige glas hjælper faktisk med at få det bedste frem i vinen.

For hvis du bare hælder en god – og dyr – dessertvin i et stort rødvinsglas, hvad adskiller os så fra dyrene? På den måde kan du i hvert fald være sikker på, at den hurtigt vil føles tung eller bare direkte flad – og det er sgu synd. Med et dessertvinsglas får du den elegance, vinmageren har haft i tankerne. 

Hvordan finder jeg de bedste dessertvinsglas?

Når man drikker dessertvin, vil man jo gerne have det hele med. Det handler ikke mindst om duften smagen, men i den grad også følelsen. Og tro det eller lade være, men det rigtige glas gør altså en kæmpe forskel. For det handler altså ikke bare om at hælde noget sødt i et tilfældigt vinglas. 

Så hvad skal du kigge efter? Først og fremmest formen. Et godt dessertvinsglas er typisk lidt mindre end normale vinglas og har en form, der samler aromaen, så du får det hele lige i næsen, og så skal skålen må gerne være rundet, og åbningen lidt smal, så vinen rammer tungen de rigtige steder.

Og så kommer man til materialet. Krystalglas – og helst blyfrit – har den der fine glans og lethed, som bare løfter oplevelsen. Og hvis du går op i det praktiske, så kig efter glas, der kan ryge i opvaskeren uden problemer. Der findes både mundblæste og maskinlavede varianter, så det handler lidt om, hvad du er til. 

Til sidst er der selvfølgelig alt det med design og mærker. Der findes mange lækre brands derude, og det kan være en jungle. Derfor kan du med fordel tjekke anmeldelser og diverse tests, men gå også med din egen smag. Det vigtigste er, at glasset føles rart i hånden og gør din dessertvin endnu mere lækker.

1) Form

Det handler ikke kun om, hvordan glasset ser ud, men om hvordan det fungerer, når du hælder noget sødt i det. De bedste glas har en lidt tulipanagtig form, som samler alle de lækre aromaer og sender dem lige op i næsen, hvor de hører til.

Tænk på det sådan her: Når vinen rammer næsen før tungen, får du en helt anden oplevelse. Du fanger flere nuancer – måske lidt tørret frugt, lidt krydderi, noget karamel? Det hele afhænger selvfølgelig af, hvilken dessertvin du drikker, men du går altså glip af meget, hvis glasset er for bredt eller for åbent. 

Det smarte ved den smallere åbning og den afrundede skål er også, at vinen bliver guidet ind i munden på den helt rigtige måde. Med søde vine skal man nemlig passe på, da de kan godt være lidt voldsomme, hvis du får for meget på én gang. 

Så det er altså ikke bare en designgimmick. Formen har en funktion, og det er faktisk derfor, de professionelle nørder, sommelierer og vinfolk nørkler så meget med den slags. Når formen er rigtig, får du bare en meget mere lækker og afrundet vinoplevelse.

2) Størrelse

Når vi snakker dessertvinsglas, så er mindre faktisk bedre. Det lyder måske lidt modsat af, hvad vi plejer at høre om vinglas, men her giver det virkelig mening. Dessertvine er jo både mere intense i smagen og ofte stærkere i alkohol, så du har ikke brug for et stort glas – og slet ikke en stor mængde vin.

Et lille glas gør det lettere at nyde vinen langsomt. Du får lige den mængde, du har brug for. Her plejer man typisk at sige 5-8 cl uden at det bliver for meget af det gode. Og fordi mængden er lille, slipper du også for, at vinen bliver lunken, før du når bunden. 

Er man til de lidt større glas, der har lidt mere volumen, så du kan slynge vinen en smule og frigive alle de fine dufte, så er et glas på 12 til 18 cl er som regel spot on. Det er stort nok til at give vinen luft, men stadig småt nok til at holde fokus og intensitet.

Hvis du bruger et for stort glas, så forsvinder duften hurtigt, og smagen kan føles lidt sløret. Omvendt, så hvis glasset er for lille, bliver det hele lidt klaustrofobisk, og du får ikke samme mulighed for at nyde aromaerne, og det hele kan føles lidt komprimeret.

3) Materiale

Når det kommer til materialet, så vælger de fleste at gå efter krystal, og det er der en god grund til. Det er tyndt, let og har den der særlige klang, når man skåler. Og så føles Krystal bare lækkert i hånden og løfter hele stemningen, især hvis der er dæmpet lys og god stemning ved bordet.

Krystal har også den fordel, at det virkelig får vinens farve til at træde frem. Det fanger lyset på en helt særlig måde, så det næsten bliver en lille visuel oplevelse i sig selv. Især med gyldne dessertvine som Sauternes eller mørkere portvine, kan det virkelig se lækkert ud. 

Men hvis du ikke lige står og skal holde middagsselskab hver uge, så kan det være meget rart med noget, der kan tåle lidt mere. Her er hærdet glas eller blyfrit krystal geniale alternativer. De er nemlig både pæne og praktiske, da de kan klare en tur i opvaskeren. 

Det handler i bund og grund om, hvordan og hvornår du bruger dine dessertvinsglas. Hvis det mest er til søndagskagen eller lidt portvin efter en hverdagsmiddag, så er det rart, at de kan holde til lidt af hvert. Men hvis du går all in på borddækning og vinoplevelser, så er det altså svært at slå den elegance, du får med klassisk, tynd krystal.

4) Udseende

Udseendet er måske ikke altafgørende, men det gør altså en forskel. For selvom det er, hvad der er i glasset, der tæller, så betyder det altså noget, hvordan det hele ser ud, når du sidder der og nyder en lækker dessertvin.

Der findes vildt mange stilarter, når det kommer til dessertvinsglas. Nogle er helt klassiske med slanke, elegante linjer og en lille tulipanform, mens andre er mere enkle og moderne, måske endda lidt kantede, hvis du er til den slags. Her handler det i bund og grund bare om, hvad der passer til din stil.

Hvis du har dækket op med gammelt arvestel eller noget med lidt nostalgi, så er det oplagt med et glas, der matcher med lidt mønster eller detaljer, der emmer af vintage. Det giver en rigtig hyggelig stemning og får det hele til at hænge bedre sammen. 

På den anden side, hvis du kører minimalistisk stil med rene linjer og måske sort bestik, så dur det altså ikke med krummelurer – så skal glasset også være stilrent. Det skal helst ikke stjæle opmærksomheden fra vinen, men i stedet støtte op om stemningen. 

5) Mærke

Velrenommerede mærker som Riedel, Schott Zwiesel, Spiegelau og Luigi Bormioli har gennem årene opbygget et stærkt ry for at forene æstetisk design med teknisk præcision. Riedel skiller sig især ud med deres druespecifikke tilgang, som også dækker dessertvine, hvilket giver en mere målrettet oplevelse. 

Selvom det ikke nødvendigvis er en forudsætning at vælge et stort internationalt brand, kan det være en fordel at holde sig til producenter, der har dokumenteret erfaring med fremstilling af specialiserede vinglas. Disse aktører hvor alle faktorer og overvejelser, der indgår i glassene, er nøje afstemt.  

Men hvis du allerede anvender vinglas fra en bestemt serie, så kan det være hensigtsmæssigt at tilføje dessertvinsglas fra samme kollektion. På den måde får du en ensartet æstetik ved borddækning og kan samtidig give en mere harmonisk følelse i brug, da greb og balance i glassene vil være velkendte.

Det forholder sig dog sådan, at mange ovennævnte mærker koster lidt mere. Du kan dog trøste dig med, at du her kan være sikker på, at du får adgang til kvalitetsmaterialer og smart design, men i sidste ende handler det om at finde et glas, der balancerer funktionalitet, visuel appel og økonomisk fornuft.

6) Anmeldelser

Det er jo ikke lige noget, man kan prøve af hjemmefra, så det hjælper virkelig at høre, hvad andre vinelskere siger. Mange deler deres erfaringer med alt fra kvalitet og balance til, hvordan glasset faktisk føles i hånden. Og det er ret fedt, for så slipper du for grimme overraskelser, når pakken lander.

Det er især smart at lægge mærke til, om folk nævner holdbarhed og rengøring. Tåler glassene opvaskemaskine, eller bliver de matte efter få ture? Er de nemme at holde om, eller føles det som at balancere en tynd pind? Det lyder måske banalt, men det betyder altså noget. 

Derudover vil du kunne bemærke, at mange anmeldelser faktisk går i dybden med, hvordan glasset spiller sammen med forskellige typer dessertvin, hvilket kan være særdeles brugbart, da nogle glas fungerer bedst til kraftige og mørke vine som portvin, mens andre gør sig bedre til lette, frugtige varianter. 

Til sidst er der det med forventninger. Nogle mennesker bliver blæst bagover af et glas til 300 kr., mens andre synes, det burde have været bedre. Så det handler også om at læse mellem linjerne og finde dem, der har samme behov og smag som dig.

7) Pris

Pris og dessertvinsglas hænger ikke nødvendigvis sammen på den måde, at dyrt altid er bedst. Du kan sagtens finde sæt til en hund eller to, som ser godt ud og gør jobbet fint, hvis du bare vil nyde lidt portvin til jul eller udelukkende bruger dem ved særlige begivenheder. 

Omvendt kan du også falde over glas til over 300 kr. stykket, hvor du typisk får noget, der føles som en million i hånden og løfter vinoplevelsen et ekstra nøk. Det hele handler lidt om, hvor tit du bruger dem, og hvor meget du egentlig går op i vin. 

Hvis dessertvin er noget, du lige hiver frem en sjælden gang til gæster, er der ingen grund til at gå all in. Et sæt til fornuftige penge i god kvalitet kan sagtens gøre dig glad. Men hvis du elsker at nørde vin, matche med ost eller dessert og virkelig vil have det bedste frem i vinen, så kan det være en investering værd.

Og hvis du er i tvivl, så er det altid en mulighed at starte småt. Du kan bare lægge ud med at købe et glas eller to, teste dem og se. Se, hvordan de ligger i hånden, og hvordan vinen føles og dufter i dem. Hvis du er glad for oplevelsen, kan du altid købe flere eller opgradere senere. 

FAQ

Hvilke dessertvinsglas er bedst i test?

Riedel, Luigi Bormioli og Spiegelau scorer højt i test for deres elegante design og evne til at fremhæve dessertvinens aromaer og sødme. De kombinerer form og funktion perfekt.

Hvad er vigtigt ved valg af dessertvinsglas?

Formen skal samle aromaerne, størrelsen skal passe til små serveringer, og materialet bør være klart og tyndt for optimal smags- og duftoplevelse. Komfort og holdbarhed tæller også.

Hvordan adskiller dessertvinsglas sig fra andre vinglas?

Dessertvinsglas er mindre og har en smallere åbning for at koncentrere aromaer og balancere sødmen. De er skabt til at fremhæve vinens intensitet i små mængder.

Hvad koster gode dessertvinsglas?

Et godt sæt dessertvinsglas koster typisk mellem 200 og 600 kr. pr. sæt, afhængigt af mærke og kvalitet. Glas fra kendte brands kan koste fra 100 til 300 kr. stykket.

Andre artikler