Chablis er noget helt særligt. Den nordligste del af Bourgogne er kendt for at være hjemsted for nogle af verdens mest elegante og mineralske hvidvine, der alle er lavet på 100% Chardonnay. Vil du være sikker på at få en hvidvin, der giver dig en særlig oplevelse, vil det derfor være oplagt at vælge en god Chablis.

Her får du ikke tung fadlagring og smørfedme, men derimod knivskarp friskhed, høj syre og noter af citrus, æbler og våde sten. Det gør Chablis til et oplagt valg, hvis du altid har været mest til de tørre og sprøde vine. Hertil er der tale om vine, der er perfekte til alt fra skaldyr og fisk til oste og lette retter.

I denne artikel hjælper vi dig med at finde nogle af de bedste Chablis-vine på markedet. Uanset om du er ny i vinens verden eller allerede er stor fan af Bourgogne, finder du en række klassiske og mere komplekse flasker i denne artikel, hvilket tæller alt fra Petit Chablis til Premier og Grand Cru.

Petit Chablis 2022 – Domaine Orion

  • Årgang: 2022
  • Producent: Domaine Orion
  • Område: Petit Chablis, Bourgogne
  • Drue: 100% Chardonnay
  • Gæring/lagring: Rustfrit stål, temperaturstyret, minimal svovl

Petit Chablis 2022 fra Domaine Orion er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når klassisk håndværk møder ung vilje og stor præcision. Den unge vinmager Léa Schaller har på kort tid gjort domænet til et navn, der vækker genklang hos både anmeldere og vinelskere i hele verden.

Efter at have overtaget familiens marker i Préhy, som tidligere blev brugt til kooperativ produktion, har hun valgt en langt mere ambitiøs retning, der er mere tro mod terroiret. Det har resulteret i en sprød, ærlig og ægte Petit Chablis, der har imponeret stort og blev kåret som testvinder af Gastromand.

Renhed og præcision i glasset

Denne 2022-årgang er dyrket økologisk og lavet med stor respekt for både naturen og druen. Høst i hånden, minimal svovl og temperaturstyret stålgæring har alt sammen være med til at give en vin med imponerende klarhed og karakter.

I næsen mødes du af citrus, grønne æbler, våde sten og et strejf af krudt. Det dufter af Chablis – og det smager endnu mere af det. Smagen er præcis og mineralsk med en livlig, men velintegreret syre. Slutteligt vil du blive mødt af en knasende saltet eftersmag, som får munden til at løbe i vand.

En ny klassiker i kategorien

Domaine Orions Petit Chablis 2022 er ikke bare god, men er et klart bevis på, at også Petit Chablis kan løftes op i kvalitet, når arbejdet i marken bliver taget seriøst, og når vinifikationen holdes enkel og ren. Derfor er du også sikker på at få god værdi for dine penge ved valget af netop denne Chablis.

Samtidig får du en fransk hvidvin, der egner sig til en lang række formål. Du kan sagtens nyde den for sig selv, hvis du har lyst til et godt glas, men den er også perfekt som aperitif, til østers eller let fisk. Med andre ord, så er der tale om en vin, som du – helt afgjort – vil få stor glæde af.

Chablis 2022 – Domaine Joëlle Vrignaud

  • Årgang: 2022
  • Producent: Domaine Joëlle Vrignaud
  • Område: Chablis, Bourgogne
  • Drue: 100% Chardonnay
  • Vinifikation: Ståltanke, malolaktisk gæring, lagring sur lie

Når man taler om god vin, er det ofte de helt store cuvéer, der ender med at løbe med en stor del af opmærksomheden. Men i Domaine Joëlle Vrignauds tilfælde er det netop deres ‘almindelige’ Chablis, der imponerer mest, og derfor også har fået klart mest omtale blandt kritikere og vinkøbere.

Denne 2022-årgang kan bryste sig af at være et bevis på, hvordan en basal vin kan løftes til noget langt mere end en simpel hverdagsvin. Vinen har høstet ros fra en række anerkendte anmeldere, og det er ikke uden grund, da det her er Chablis, når det er bedst – uden at det koster som Grand Cru.

Fra kalkholdige marker med minimal indgriben

Druerne til vinen stammer fra cirka 30 år gamle vinstokke, der er plantet på en række af Vrignauds bedste marker, hvor undergrunden består af kalk og fossiler. Det er naturligvis en klar fordel, da det er præcis det terroir, der gør Chablis så særegen.

Økologien har også været i fokus i forbindelse med denne vin, og i kælderen arbejder man efter principper om lav intervention. Naturlig gæring på temperaturstyret stål, malolaktisk omdannelse og efterfølgende lagring ‘sur lie’ giver både dybde og friskhed, uden at overdøve det mineralske udtryk.

Smagen af ægte Chablis

Vrignauds Chablis 2022 er i sandhed tro mod det unikke terroir i den kendte region i Bourgogne. Den åbner med både fine og rene aromaer af citrus, hvide blomster, våde sten og et strejf af havluft. Derfor mødes du af en meget indbydende duft, der nemt overtaler dig til også at smage på varen.

I munden er den slank, sprød og utrolig fokuseret – med en knasende syre og en saltet, kalket afslutning, der nærmest lokker dig til at tage den næste tå. Du kan vide dig sikker på at få fingrene i en vin, der emmer af autenticitet og som viser, hvorfor netop Chablis formår at byde på noget helt særligt.

Chablis 1er Cru, Fourchaume ‘Les Vaupulans’ 2022 – Domaine Joëlle Vrignaud

  • Årgang: 2022
  • Producent: Domaine Joëlle Vrignaud
  • Område: Chablis 1er Cru, Fourchaume – Les Vaupulans
  • Drue: 100% Chardonnay
  • Lagring: 70% ståltank, 30% brugte 500 l fade, lagring sur lie

Les Vaupulans er ikke bare endnu en parcel i Chablis. Det er et område, der er kendt for at have et terroir, der med rette har opnået ry for at levere vin i absolut topklasse. Det ligger i den sydlige del af den prestigefyldte Fourchaume Premier Cru, der er lige nord for Grand Cru-markerne.

Her står Vrignauds cirka 30 år gamle vinstokke solidt plantet i kalkrig jord med det eftertragtede marlunderlag, hvilket er noget, der nemt kan smages i denne vin. I den elegante og dybt fokuserede Chablis 1er Cru Les Vaupulans 2022 får du alt det, der gør området unikt – og lidt til.

Fra økologisk jord til minimal intervention

Joëlle Vrignaud er kendt for sin terroirtro tilgang og lave indgriben i kælderen. Vinen gærer naturligt og køligt på stål, hvorefter 70 procent at vinen får lov til at fortsætte lagringen på ståltanke, mens de resterende 30 procent bliver lagret i brugte 500 liters fade.

Denne sur lie-lagring er med til at give vinen endnu mere kompleksitet og tekstur, uden at komme til at overdøve de sprøde og mineralske kvaliteter, som vine fra Chablis altid har været kendt for. Minimal svovltilsætning sikrer, at druens og markens udtryk bevares så ærligt som muligt.

Smagen af præcision og dybde

I glasset åbner Les Vaupulans med en intens bouquet af citrus, pære, voks, smør og nødder med elegante strejf af kanel og flint. I munden er den cremet og fyldig med en næsten smøragtig tekstur, men holdt i skarp balance af en livlig syre, som dermed også fuldender den store oplevelse.

Eftersmagen er lang, fokuseret og let saltet. Det bør dog ikke komme som en stor overraskelse, da det er helt klassisk for Chablis, men dog byder denne vin på et ekstra lag finesse og dybde. Det er en vin, der både kan nydes ung og som har et lagringspotentiale på mellem 10 og 15 år.

Christophe Patrice Chablis 2023

  • Årgang: 2023
  • Drue: 100% Chardonnay
  • Område: Chablis, Bourgogne
  • Lagring: Udelukkende ståltank
  • Serveringstemperatur: 8-10°C

Christophe Patrice Chablis 2023 er indbegrebet af alt det, du forventer af en velproduceret vin fra hjertet af Bourgognes nordligste vinregion. Med 100% Chardonnay i glasset får du en vin, der udtrykker Chablis’ rene, kalkholdige jordbund på den absolut mest elegante måde.

Her er du desuden også sikker på at få en vin med tydelig mineralitet, knivskarp syre og en raffineret balance. Derfor er der tale om en vin, der appellerere til den kræsne vinnyder og til enhver person, der bare er vild med en frisk hvidvin, hvor der ikke er gået på kompromis.

Renhed og friskhed i fokus

Denne Chablis er udelukkende vinificeret og lagret på ståltank, hvilket betyder, at du får en vin, hvor frugt, syre og mineralitet får lov til at stå alene uden indflydelse fra eg. Resultatet er en vin med en klar og gylden farve med et grønt skær.

Duften hører til i den både sprøde og fine ende, da den byder på noter af æbler, citron, grapefrugt og et let floralt præg, som er rundet af med den klassiske ‘våde sten’-mineralitet. Smagen leverer præcis det, næsen lover – sprød citrus, grøn frugt og en saltet finish, der hænger smukt i munden.

Perfekt til friske og lette retter

Christophe Patrice Chablis 2023 er skabt til at blive parret med mad. Den skarpe syre og mineralske struktur gør den til en drøm til skaldyr, hvorfor den især udmærker sig, når den bliver brugt som ledsager til ting som østers, rejer og kammuslinger.

Men det er vigtigt at nævne, at den faktisk fungerer lige så godt til grillet fisk, kylling med citronsauce, gedeost eller en cremet pastaret. Vinen er bedst, når den serveres ved en temperatur på mellem 8 og 10 grader. Den kan med fordel nydes ung, men har også potentiale til at blive lagret i tre til fem år.

Christophe Patrice Chablis 1er Cru Beauregard 2023

  • Drue: 100% Chardonnay
  • Klassifikation: Premier Cru – Beauregard
  • Lagring: Udelukkende på ståltank
  • Årgang: 2023
  • Serveringstemperatur: 10-12°C

Christophe Patrice Chablis 1er Cru Beauregard 2023 er et fornemt eksempel på, hvad en Premier Cru fra Chablis virkelig kan byde på. Her er der tale om en vin fra Beauregard-marken på Chablis’ sydlige venstre bred, hvor Chardonnay-druerne nyder godt af både sol og mineralrig jordbund.

Resultatet er en kompleks, elegant og vibrerende vin, der rammer præcis den balance, man har lyst til at blive mødt af i en stor hvidvin. Det er langt fra den billigste vin, du kan købe, men du får god værdi for pengene. Derfor bør du ikke være i tvivl om, at denne vin vil være et rigtig godt køb.

Duft og smag i perfekt harmoni

Vinen åbner med en gylden farve og en intens næse, hvor noter af hvide blomster, citrus og grønne æbler smelter sammen med et karakteristisk flintet præg. I munden udfolder Beauregard 2023 sig med en sprød og ren syre, der bærer den friske frugt frem i flot symfoni med vinens mineralske undertoner.

Den lange og fokuserede eftersmag afslører både dybde og struktur og lover godt for kortere lagring. Det vil sige, at det ikke er det rette valg for dig, der vil investere i længere lagring. Leder du derimod efter en Chablis, der er drikkeklar nu, så er det et glimrende bud.

Alsidig ledsager til mad

Beauregard 1er Cru er ikke bare en vin, der skinner for sig selv. Det er også en vin, der har alle nødvendige kvalitet til at kunne løfte din mad til et helt nyt niveau. Du vil opleve, at den er et fremragende match til både skaldyr, fiskeretter, grillet kylling, lyst svinekød og lette oste.

Også salater og vegetarretter med citrus eller cremede komponenter spiller smukt op ad vinens syre og struktur. Den bør serveres ved en temperatur på mellem 10 og 12 grader, da du dermed kan vide dig sikker på at få alle nuancer frem.

Louis Latour Chablis Chanfleure 2020, Bourgogne

  • Drue: 100% Chardonnay
  • Lagring: 10 måneder på ståltank
  • Alkohol: Ca. 12,5%
  • Anbefalet serveringstemperatur: 7-9°C
  • Bedømmelser: 90p (Wine Enthusiast), 91p (Suckling), 92p (Decanter)

Louis Latour Chablis Chanfleure 2020 er et ideelt eksempel på, hvordan en klassisk Chablis skal smage. Du får her en vin, der er fremstillet udelukkende på Chardonnay-druer fra 30 år gamle vinstokke, hvorfor du er sikker på, at denne vin viser en balance mellem friskhed, finesse og kompleksitet.

Louis Latour er desuden en af Bourgognes mest respekterede producenter, hvilket må siges at være et kvalitetsstempel ud over det sædvanlige. Med denne Chablis formår de endnu engang at levere kvalitet med rødder i tradition, hvorfor der ikke er noget at sige til, at det er et meget populært valg.

Renhed og mineralitet i fokus

Vinen gæres og lagres i ståltanke i cirka 10 måneder, hvilket bevarer druens naturlige karakter og skaber en vin uden præg fra træ. Til gengæld er du sikker på at få en vin med fuld fokus på terroirets indflydelse samt en farve, der bedst beskrives som citrusgul med et elegant grønt skær.

Duften er delikat og præget af hvide blomster, havtorn, gule æbler og friske mandler, hvilket alt sammen er underbygget af et diskret kalket præg. I munden mødes du af en livlig syre, en ren citrusfrugt og en mineralsk eftersmag med et let touch af mynte, der giver en forfriskende afslutning.

Perfekt til mad

Denne Chablis er en alsidig ledsager til mange retter, men den kan dog bryste sig af at være særligt velegnet til skaldyr, grillede fisk, fjerkræ, vegetariske retter og salater med cremede elementer. Der skal dog ingen tvivl herske om, at det er en hvidvin, der kan placeres på bordet i mange henseender.

Den skarpe syre og mineralske profil skærer smukt gennem fedme og matcher friskhed i maden. Vinen bør serveres ved en temperatur på mellem 7 og 9 grader. Desuden anbefales det, at den nydes med det samme, da den ikke er egnet til længere tids lagring.

Jean-Marc Brocard Chablis Vieilles Vignes 1946 2020

  • Drue: 100% Chardonnay
  • Parcel plantet i: 1946
  • Lagring: 14 måneder sur lie i æggeformede tanke
  • Økologisk dyrket
  • Bedømmelse: 93 point – Decanter

Jean-Marc Brocard Chablis v.V. 1946 2020 er ikke blot endnu en vin fra den franske region. Derimod er der faktisk tale om et levende stykke historie. Den er lavet udelukkende på druer fra en særlig parcel, hvor vinstokkene blev plantet helt tilbage i 1946, hvorfor de har stået der i næsten 80 år.

Med over 75 år på bagen har disse gamle stokke dybe rødder, som henter mineralitet og kompleksitet fra lag dybt nede i jorden. Det er naturligvis noget, der kan smages i vinen, hvorfor det er svært for andre producenter at opnå det samme resultat på anden vis.

Bæredygtig og karakterfuld vinproduktion

Vinen dyrkes økologisk og er en del af Brocard-familiens ambitiøse omstilling til økologisk og biodynamisk produktion. Med sønnen Julien ved roret har domaine Jean-Marc Brocard i dag 100 hektar under økologisk og biodynamisk dyrkning.

Der skal selvfølgelig ikke være nogen tvivl om, at det er en indsats, der tydeligt afspejles i vinens renhed og dybde. Gæringen sker på egne gærstammer i små ståltanke, og vinen lagrer i 14 måneder ‘sur lie’ i æggeformede tanke, hvilket er med til at give en særlig fylde og finesse.

Smagsprofil og madparring

Chablis Vieilles Vignes 46 2020 er kendetegnet ved at byde på en lysgylden farve med et elegant grønligt skær. I næsen mødes du af friske citrusnoter, hvide blomster, våde sten og et subtilt præg af salinitet. Derfor byder den på en duft, der har den samme karakter, som mange andre Chablis-vine.

Smagen er præcis og intens, og byder på en spændstig syre og en lang, mineralsk finish. Det er en vin med struktur og energi, der balancerer mellem kompleksitet og stor glæde. Den egner sig rigtig godt til klassiske Chablis-retter som østers, rejer, kammuslinger, sushi, hvid fisk eller salater med gedeost.

Chablis Jean-Marc Brocard 2022

  • Drue: 100% Chardonnay
  • Årgang: 2022
  • Lagring: 7-9 måneder på ståltank
  • Alkohol: 12,5%
  • Dyrkning: Økologisk (delvist biodynamisk)

Jean-Marc Brocard Chablis 2022 er et godt eksempel på, hvordan Chablis-vine skal smage, når terroir, tradition og håndværk går op i en højere enhed. Denne vin er lavet på 100% Chardonnay fra en række parceller med klassisk kalk- og lerjord, der giver vinen sin karakteristiske mineralitet og friskhed.

Vinstokkene er mellem 10 og 30 år gamle, hvilket naturligvis har den åbenlyse fordel, at vinen byder på en god balance mellem ungdommelig energi og dybde i smagen. Netop derfor er det også en hvidvin, der egner sig glimrende til at blive drukket for sig selv, men også til at blive parret med mad.

Renhed og finesse i smagen

Chablis 2022 fremstår klar og lysgylden i glasset med et grønligt skær. I næsen finder du fine noter af citrus, grønne æbler, hvide ferskner og et strejf af passionsfrugt. Smagen er rank, sprød og elegant med en flot balance mellem frugtsødme, tørhed og en kalket mineralitet. 

Sidstnævnte er med til at stramme vinen op og forlænge dens eftersmag. Strukturen er stram uden at være hård, og vinen har en tydelig stilsikkerhed, der afslører det store håndværk bag. Det vil sige, at der også er garanti for, at du får stor værdi for dine penge ved at vælge netop denne Chablis-vin.

Økologisk ambition og teknisk præcision

Domaine Jean-Marc Brocard er kendt for sit engagement i økologisk og biodynamisk vinproduktion. Under sønnen Juliens ledelse dyrkes i dag 100 af de 200 hektar vinmarker enten økologisk eller biodynamisk, men ambitionen er, at hele produktionen skal omlægges på sigt.

Vinificeringen foregår med druernes egne gærstammer i ståltanke, og vinen lagres 7-9 måneder på stål uden bâtonnage. Resultatet er en vin, der bevarer sin sprødhed og terroir-tro karakter. Du får her en Chablis, der egner sig godt til både skaldyr, dampet eller grillet fisk, østers, rogn eller lette fiskesupper.

Domaine Seguinot-Bordet Chablis 2022

  • Drue: 100% Chardonnay
  • Årgang: 2022
  • Alkohol: 12%
  • Lagring: Udelukkende ståltank, 3-5 mdr. sur lie
  • Område: Chablis, Bourgogne, Frankrig

Domaine Seguinot-Bordet Chablis 2022 er en vin, der på fornem vis forener historie, tradition og moderne præcision. Familien Seguinot har lavet vin i Chablis siden 1590, og den nuværende vinmager, Jean-François Bordet, fortsætter arven med et særligt stort fokus på både kvalitet og terroir.

Producenten holder til i Maligny, der befinder sig i den nordlige del af Chablis. Det er et område, der i høj grad er kendt for sit kølige klima og kalkrige jord. Derfor er det også et helt fantastisk område at lav hvidvin, da disse kvaliteter netop giver Chablis sin karakteristiske friskhed og mineralitet.

Renhed og finesse i smagen

Chablis 2022 er lavet på 100 procent Chardonnay, der kommer fra vinstokke, der er mellem 25 og 40 år gamle. Vinen gæres og lagres udelukkende på ståltanke for at bevare druens rene udtryk og den markante mineralitet, hvilket blandt andet resulterer i en vin med lysgylden farve.

Desuden bør det også understreges, at du er sikret en vin med en kompleks næse, hvor citrus, grønne æbler og hvide blomster folder sig ud. I munden mødes du af en rank og sprød syre, delikat frugtsødme og et let saltet, stenrigt udtryk i eftersmagen. Med andre ord, så er det klassisk Chablis, når det er bedst.

Håndværk og terroir i fokus

Jean-François Bordet er kendt for sin nænsomme vinificering, hvor han fermenterer ved lidt lavere temperaturer end andre producenter. Dernæst bliver vinen lagret i 3-5 måneder på gærresterne (sur lie). Det giver ekstra kompleksitet og struktur uden at gå på kompromis med vinens sprøde stil.

Resultatet er en vin, som er både tilgængelig i sin ungdom og værd at lade ligge i sin kælder de næste par år. Denne Chablis passer fortrinligt som ledsager til retter med enten skaldyr, milde oste, røget kød eller en klassisk ret med lyst kød og en smule fedme. Bør serveres ved en temperatur på 8-10 grader.

Domaine du Colombier Chablis 2021

  • Drue: 100% Chardonnay
  • Årgang: 2021
  • Lagring: Udelukkende ståltank
  • Område: Chablis, Bourgogne, Frankrig
  • Alkohol: 12,5%

Hvis du leder efter en vin, der kan bryste sig af at være et godt fornemt eksempel på, hvordan klassisk vintradition og terroir kan forenes i en elegant, mineralsk og forfriskende hvidvin, så er det oplagt at tage et nærmere kig på en vin som Domaine du Colombier Chablis 2021.

Domaine du Colombier har i flere generationer dyrket Chardonnay i hjertet af Chablis, og det er altid sket med en stor respekt for jorden og områdets unikke klima. Resultatet er en vin, der emmer af ægthed og balance, hvilket naturligvis også er tilfældet for netop denne vin.

Mineralsk friskhed og delikate frugtnoter

Denne årgang fremstår i glasset med en både klar og lys gylden farve. Ikke nok med det, så udmærker den sig også ved at levere en næse fuld af citrusnoter, herunder limeskal og grapefrugt, samt et diskret strejf af hvide blomster.

I smagen bliver du mødt af en række noter af grønne æbler og pærer, der smelter elegant sammen med en tydelig mineralitet og en nydelig syrestruktur. Teksturen er silkeblød, og eftersmagen er lang, tør og opfriskende. Det vil sige, at du er sikker på at få en Chablis, som du gerne vil have den.

Chablis, som du ønsker det skal smage

Domaine du Colombier holder fast i traditionelle metoder og vinificerer vinen udelukkende på ståltanke for at bevare druernes naturlige udtryk og terroirets renhed. Det betyder, at du får en vin, der er rank og uden forstyrrende indflydelse fra eg. Elsker du den klassiske, rene Chablis-stil, er det derfor et godt valg.

Chablis 2021 fra Domaine du Colombier passer godt til et væld af retter, men den er dog især værd at parre med alt godt fra havet, herunder østers og rejer. Den fungerer dog også særligt godt til lette fjerkræretter og cremede gedeoste. Eller bare som et elegant glas i godt selskab.

Hvad er Chablis?

Hvis du er vild med tørre og friske hvidvine, er Chablis et navn, du bør kende. Chablis er både en vin og et område i den nordlige del af Bourgogne i Frankrig. Her laves der udelukkende hvidvin på Chardonnay-druen, som dog adskiller sig fra langt de fleste andre vine baseret på Chardonnay.

En Chablis vil derfor være langt fra den fyldige, fadlagrede stil, du måske kender fra andre steder. Værl du en Chablis, er du derimod sikker på at få en vin, der er både rank, sprød og ofte med en markant mineralitet, som mange forbinder med smagen af våde sten, citrus og grønne æbler.

Grunden til Chabli’’ særlige udtryk ligger både i en god kombination af klima og jord. Området er kendt for at byde på et køligt klima med store temperaturudsving, hvilket naturligvis er med til at gøre, at druerne i området modner langsomt og dermed også formår at bevare en høj syre.

Jordbunden består i høj grad af kalk og gamle fossiler fra havdyr, hvilket bidrager til vinens karakteristiske mineralske profil. Det er netop denne kombination, der giver Chablis sin let genkendelige og nærmest skarpe stil, som har gjort den franske vin til et hit i hele verden.

Forskellige niveauer af Chablis

Hvis du har sat dig for at finde en god flaske Chablis, vil du med garanti lægge mærke til forskellige betegnelser: Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru. De beskriver vinens oprindelse og kvalitet, hvorfor det er vigtigt, at du sørger for at holde øje med dem.

Petit Chablis er oftest lettere og mere enkel, mens Grand Cru er det mest komplekse og lagringsværdige. Uanset niveauet får du dog næsten altid en vin, der er tør, elegant og madvenlig. Hvis du vil have noget af det bedste, som regionen har at byde på, skal du vælge en vin fra en af de højere klassifikationer.

Chablis er også en vin, du kan bruge til en lang række formål. Blandt andet vil den egne sig perfekt til retter med skaldyr, fisk, gedeost og lette kyllingeretter. Det er en vin, der med sin friskhed og præcision giver dig en særlig oplevelse, hvorfor det bestemt også er værd blot at nyde en sådan flaske for sig selv.

Der er forskellige Chablis-klassifikationer

Når du står med en flaske Chablis i hånden, kan det være svært at gennemskue, hvad betegnelser som Petit Chablis, Premier Cru eller Grand Cru egentlig betyder. Men kender du først forskellen, bliver det meget nemmere for dig at finde den type Chablis, der passer bedst til din smag.

Hvis du endnu ikke har det store kendskab til Chablis og områdets klassifikationer, får du herunder en enkel gennemgang af de fire klassifikationer. Denne information vil du kunne bruge til bedre at specificere, hvad du konkret er på jagt efter.

Petit Chablis – den friske og lette

Petit Chablis er den mest tilgængelige og oftest billigste kategori inden for Chablis. Vinen kommer fra marker, der ligger i udkanten af Chablis-området. Det betyder også, at der er tale om markeder, der typisk befinder sig i højere liggende og mere eksponerede områder.

Her er jorden en anelse anderledes og mangler det særlige kalklag (kimmeridge), som findes i de finere marker. Du kan dog forvente at få en vin, der er meget frisk, enkel og let at drikke. Derfor vil det være et glimrende valg, hvis du leder en god vin til hverdag.

Den har typisk noter af citrus og grønne æbler og en sprød syre. Det er en glimrende hvidvin til hverdagsbrug, hvor du kan bruge den til både fisk, skaldyr eller som et glas i solen. Du får ikke stor dybde eller kompleksitet her, men derimod en ærlig og tør hvidvin, der er nem at holde af.

Chablis – det klassiske valg

Når der blot står Chablis på etiketten, taler vi om den mest almindelige og udbredte klassifikation. Vinen kommer fra større dele af området, hvor jorden ofte indeholder det kalkrige kimmeridge-ler, der især er det, de rer med til at give vinene den berømte mineralitet.

Chablis-vine i denne kategori er et skridt op i forhold til både kompleksitet og struktur sammenlignet med Petit Chablis. Du får typisk en vin, der vil byde på en række noter af citron, lime, skifer og våde sten – og en syre, der gør den både forfriskende og madvenlig.

Det er en klassisk ledsager til østers, rejer og lette kyllingeretter. Samtidig er det også en klassifikation, der er kendt for at give rigtig god værdi for pengene.

Chablis Premier Cru – mere dybde og finesse

Premier Cru er et kvalitetsstempel, der kun gives til vine, der stammer fra særligt gode marker i regionen. Der findes omkring 40 Premier Cru-marker i Chablis, og du vil ofte finde markens navn på flasken – for eksempel Montmains eller Fourchaume.

Disse marker ligger på skråninger, hvorfor de ligger i områder, hvor de både får bedre soleksponering og har en bedre jordbund. Det er i sidste ende en fordel for vinen, da det giver druerne bedre modning og mere karakter.

Vinene er mere komplekse og lagringsdygtige end almindelig Chablis. Her møder du typisk noter af modne citrusfrugter, blomster, nødder og en tydelig mineralsk kerne. Det er vine, der både kan drikkes unge og efter nogle år i kælderen.

Chablis Grand Cru – toppen af hierarkiet

Grand Cru er den højeste klassifikation i Chablis og dækker over kun syv marker, der alle ligger på samme sydvestvendte skråning lige nord for byen Chablis. Her får druerne maksimal sol, og jorden er rig på det unikke kimmeridge-kalk.

En Grand Cru Chablis er koncentreret, struktureret og lagringsværdig. Den har ofte noter af modne citrusfrugter, hvide blomster, ristede nødder og smør, der naturligvis alt sammen bliver holdt i balance af den karakteristiske syre og mineralitet.

Det er vine, du kan gemme i årtier – og som virkelig viser, hvor langt Chardonnay kan nå uden tunge fade. Du skal dog også være indstillet på, at det ikke er billigt at købe en sådan vin. Hvis du vil have noget af det bedste, som Chablis har at byde på, undgår du derfor ikke at komme til at betale for det.

Hvad spiser man til Chablis?

Chablis er en af de mest alsidige hvidvine, du kan finde. Den tørre og mineralske stil med høj syre og friske citrusnoter gør den oplagt til et væld af retter – især hvis du er til let og elegant mad. Derfor er der en lang række anledninger til at finde en lækker flaske Chablis frem fra skabet.

Men hvilken mad passer bedst til Chablis? Det afhænger i høj grad af, hvilken type Chablis, du har i glasset. Hvis du vil have lidt inspiration til dine muligheder, så skal du blot læse med herunder.

Skaldyr og fisk – et sikkert valg

Den klassiske kombination er uden tvivl Chablis og skaldyr. Østers og rejer er næsten skabt til vinens salte, mineralske profil. Her kommer syren og friskheden virkelig til sin ret, hvorfor det er en kombination, der er med til at løfte både vin og mad til et helt nyt niveau.

Det samme gør sig gældende for hvide fisk som torsk, rødspætte eller havtaske – især hvis du serverer dem med en let citrussauce eller blot med smør og urter. Har du fået fingrene i en Petit Chablis eller en almindelig Chablis, er det her, de virkelig kan få lov til at skinne.

Kylling og grønt i lette udgaver

Chablis passer også godt til retter med kylling, hvilket særligt kan vise sig at være tilfældet, når de er tilberedt på en enkel måde. Hvis du har lavet kylling i ovnen eller på panden med lidt citronsaft eller friske krydderurter, vil en Chablis derfor være en rigtig god ledsager.

Den fungerer også med vegetariske retter som grillede asparges, artiskokker eller salater med gedeost, hvor syren i vinen kan løfte de friske smagsnuancer. Det er igen med til at understrege det faktum, at der faktisk er tale om en meget alsidig vin.

Når vinen har mere fylde

Har du en Chablis Premier Cru eller Grand Cru i glasset, må maden godt være lidt mere kompleks. Tænk på retter med smør, fløde eller svampe. En risotto med kantareller eller en cremet fiskesuppe med safran og fennikel er perfekte bud.

Du kan også servere den til fjerkræ som perlehøne eller vagtel – og meget gerne med en let sauce til. Chablis er altså mere end bare en god vin til østers. Den har evnerne til at spille godt sammen med både forret og hovedret, hvis bare du holder maden let, frisk og velafbalanceret.

Guide: Sådan finder du den bedste Chablis

At vælge den rigtige Chablis handler ikke kun om at finde en god vin. Derimod handler det i lige så høj grad om at finde den rette vin til dig. Uanset om du er ny i vinens verden eller erfaren hvad angår Bourgogne, kan Chablis virke som en jungle af betegnelser og flasker i forskellige prisklasser.

Men med lidt vejledning kan du hurtigt finde frem til præcis den Chablis, der passer til dit behov. Herunder vil du kunne læse om en række af de faktorer, der er særligt vigtige at have fokus på, hvis du har besluttet dig for at forkæle dig selv med en god Chablis.

1) Anledning og formål

Når du vælger en Chablis, er det vigtigt, at du tænker over, hvad den skal bruges til. Skal det være en vin til en let frokost i solen, et glas til velkomst eller en flaske, der skal ledsage en særlig middag med flere retter? Anledningen har stor betydning for, hvilken type Chablis, der vil være det rette valg for netop dig.

Til uformelle øjeblikke som en picnic eller et glas på terrassen vil en Petit Chablis være det mest ideelle valg. Den er ofte mere enkel og ligetil, men stadig sprød og forfriskende. Den slags vin kræver ikke stor refleksion, da den i bund og grund bare skal være lækker og nem at drikke.

Skal du derimod bruge Chablis som en del af en middag, hvor den skal matches med mad og måske flere vine i løbet af aftenen, bør du kigge efter en klassisk Chablis eller en Premier Cru. De har lidt mere kompleksitet og struktur, hvorfor de også sagtens vil kunne tage kampen op med maden.

Til særligt fine lejligheder, hvor du vil imponere dine gæster – eller blot forkæle dig selv – er det Grand Cru, du skal gå efter. Det er toppen af Chablis-hierarkiet og byder på vin med dybde og elegance. På den anden side er det dog også vigtigt at understrege, at prisen befinder sig i den høje ende.

2) Mad eller ej

Chablis og mad er et ægteskab, der kan være tæt på perfekt – især hvis du sørger for at tænke lidt over, hvordan vinen og retten spiller sammen. Hvis du har i sinde at drikke din Chablis uden mad, hvad enten det er som aperitif eller på en varm sommerdag, så er det vigtigt at vælge vin ud fra dette.

I et sådant tilfælde vil det være en klar fordel at vælge en vin, der ikke er for tung eller kompleks. Her vil en frisk Petit Chablis eller en almindelig Chablis uden fadlagring være et godt valg. En sådan vin vil nemlig udmærke sig med syre og sprødhed nok til at virke læskende og spændende alene.

Men hvis du vil servere Chablis til mad, bliver valget lidt mere nuanceret. Skal den serveres til fisk, skaldyr eller lette kyllingeretter, fungerer en klassisk Chablis fremragende. Den har den rette syre og mineralitet til at løfte smagen i retten uden at overdøve den.

Har du mere komplekse retter på menuen, som eksempelvis cremet fiskesuppe, svamperisotto eller lyst kød i sauce, vil en Premier Cru være bedre egnet, da den har mere krop og dybde. Til gastronomiske retter, hvor der er tale om høj kompleksitet eller flere lag i maden, skal du vælge en Grand Cru.

Det kan for eksempel være i tilfælde af, at der er tale om retter med smør, trøffel eller nøddeelementer. Vælger du en Grand Cru til en sådan ret, får du en vin med pondus, der stadig har den karakteristiske mineralitet, men også kan udvikle dybde og fylde, som matcher de tungere elementer i maden.

3) Egne præferencer

Smag er individuelt, og det gælder selvfølgelig også, når det kommer til Chablis. Det er vigtigt at lytte til dine egne præferencer, når du vælger. Er du mest til vine med høj syre og friskhed? Eller foretrækker du en blødere, rundere stil med lidt mere frugt eller fad? Selv inden for Chablis kan der være store forskelle.

Hvis du er til knivskarp syre og mineralitet uden nogen form for fad, vil du helt afgjort være bedst tjent ved at holde dig til de yngre vine og især dem, der ikke har været i kontakt med træ. Mange producenter i Chablis bruger stål til gæring og lagring, hvilket bevarer vinens sprødhed og renhed.

Det er ideelt at vælge en sådan vin, hvis du foretrækker den klassiske, lette og elegante stil. Er du derimod vant til hvidvine med lidt mere rundhed – måske fra Bourgogne eller oversøiske Chardonnay’er med let fad – så kan du finde Premier Cru eller enkelte Grand Cru Chablis, der er lagret på træ.

De vil give mere fylde og en lidt varmere mundfølelse uden at miste den friskhed, som Chablis især er kendt for at byde på. Det kan være en god mellemvej, hvis du gerne vil udforske Chablis, men ikke er fan af vine, der har en tendens til at være lidt for slanke og mineralske.

4) Budget

Chablis fås i mange prisklasser, og det vil derfor være en klar fordel at finde ud af, hvor meget du vil bruge, før du sætter din jagt i gang. En god ting ved Chablis er, at du ofte får meget vin for pengene – især sammenlignet med resten af Bourgogne, hvor priserne kan være tårnhøje.

Petit Chablis og almindelig Chablis er ofte meget prisvenlige og ligger i niveauet 100-200 kr. Her kan du finde mange flotte vine, der er perfekte til hverdagsbrug eller som ledsager til en smpel middag. Det er også her, du kan få lov til at eksperimentere lidt og finde din stil uden at tømme kontoen.

Premier Cru ligger typisk lidt højere i pris – fra 200 og op til 400 kr. Men her får du til gengæld også en vin, der byder på lidt mere kompleksitet, længere eftersmag og mulighed for lagring. Det er et godt valg, hvis du vil være sikker på at få noget mere seriøst uden at betale for topniveau.

Grand Cru er den dyreste kategori, og priserne starter ofte omkring 500 kr. Men her er du også sikker på at få en vin med et enormt potentiale og en oplevelse, der matcher. Det er ikke nødvendigvis en vin, du drikker til hverdag, men til særlige lejligheder kan det sagtens være værd at betale for en sådan vin.

5) Lagringspotentiale

Ikke alle vine har godt af at ligge i kælderen i flere år, men Chablis er en af de undtagelser, hvor lagring virkelig kan gøre noget ekstra. Det kræver dog, at du sørger for at vælge den rigtige type. Det er nemlig også en lang række vine fra Chablis, der er produceret med henblik på at blive nydt unge.

Hvis du vil drikke din Chablis inden for det næste år, er det helt fint med Petit Chablis eller en almindelig Chablis. De er skabt til at blive nydt unge, hvor syren er i front, og frugten er frisk. Venter du for længe, risikerer du at miste netop det, der har været med til at gøre disse vine så charmerende.

Premier Cru har ofte et lagringspotentiale på 5-10 år, og det er her, vinen begynder at udvikle mere dybde og sekundære aromaer som nødder, smør og honning. Hvis du er tålmodig, vil du opdage en helt ny side af Chablis, der nemt kan vise sig at være langt mere kompleks end i sin ungdom.

Grand Cru Chablis er de mest lagringsdygtige og kan sagtens ligge i 10, 15 eller endda 20 år, afhængigt af producent og årgang. Det kræver dog, at du har de rette opbevaringsforhold – og tålmodigheden til at vente. Men belønningen er stor, da det over tid vil udvikle sig til at være en helt ny vin.

Hvilke Chablis-producenter er de mest kendte?

Når du bevæger dig ind i det store univers af vine fra Chablis, vil du hurtigt opdage, at nogle navne går igen. De mest kendte producenter i Chablis har opbygget deres ry gennem årtier – nogle endda århundreder – og deres vine regnes som nogle af de bedste i hele Bourgogne.

Hvis du gerne vil starte med det sikre, kan du med fordel kigge efter nogle af de mest anerkendte navne, når du vælger en flaske Chablis. Beslutter du dig for at følge denne metode, skal du dog også indstille dig på, at det vil kræve et vist budget.

Domaine William Fèvre – klassisk og mineralsk

William Fèvre er en af de helt store producenter i Chablis og er kendt for sin kompromisløse tilgang til kvalitet. De ejer marker i både Premier Cru og Grand Cru, hvorfor de selvsagt også er kend for at producere vine med høj mineralitet, skarp syre og en ren stil.

De arbejder med både rustfrit stål og en smule brugt fad, hvilket giver en flot balance mellem friskhed og dybde. Hvis du vil opleve Chablis i en stilren og klassisk form, er William Fèvre et rigtig godt valg. Deres vine hører dog ikke ligefrem til blandt de billigste fra området.

Domaine Jean-Paul & Benoît Droin – tradition med finesse

Droin-familien har lavet vin i Chablis i mere end 400 år, og deres stil vil bedst kunne beskrives som en særlig kombination af det traditionelle med det moderne. Deres vine er kendt for deres elegance og aromatiske dybde, og de formår ofte at ramme en fin balance mellem frugt og mineralitet.

Droin bruger i højere grad end nogle af de andre producenter lidt fadlagring, hvilket du især kan smage og mærke på deres Premier Cru og Grand Cru, da det er med til at give lidt mere rundhed uden at gå på kompromis med friskheden.

Domaine Raveneau – legendarisk og eftertragtet

Hvis du virkelig vil op i det absolutte topniveau, er Raveneau et navn, du er nødt til at kende til. Deres vine er ekstremt eftertragtede og ofte svære at få fingrene i, da de produceres i små mængder – og det er selvfølgelig også med til at sende prisen i vejret.

Raveneaus stil er intens, lagringsværdig og præget af en næsten ikonisk mineralitet. Det er vine for kendere og samlere – men også et navn, der sætter standarden i området. Derfor er der garanti for at få en helt særlig oplevelse, hvis du er så heldig at smage en af deres vine.

Når du lærer disse producenter at kende, bliver det lettere at navigere i det store udvalg af flasker, vingårde og producenter. Og selvom prisen ofte følger med kvaliteten, kan selv deres ‘almindelige’ Chablis give dig en stor vinoplevelse.

FAQ

Hvilken Chablis er bedst?

Grand Cru er den bedste Chablis, men også dyrest. William Fèvre og Raveneau er blandt de mest anerkendte producenter, der er kendt for høj kvalitet.

Hvad kan Chablis parres med?

Chablis passer perfekt til østers, skaldyr, fisk, kylling og lette retter med citrus eller urter. Den mineralske stil spiller godt sammen med syreholdige og friske smage.

Hvad koster en god Chablis?

En god Chablis starter omkring 150-200 kr. Premier Cru ligger ofte fra 250 kr. og op, mens Grand Cru kan koste 500 kr. eller mere afhængigt af producent og årgang.

Andre artikler