Det er svært at komme udenom, at naturvin har vundet stor popularitet de seneste år. Derfor er det for mange også blevet et spændende alternativ til konventionel vin. Men hvad er naturvin egentlig? Og hvordan adskiller den sig fra almindelig vin?

Naturvin fremstilles med minimal indgriben i både vinmarken og kælderen. Det betyder, at druerne dyrkes uden pesticider og kemikalier, og at vinen gæres spontant uden tilsætningsstoffer. Resultatet er en levende, ukonventionel vin med en unik smagsprofil, der varierer fra let og frugtig til kompleks.

I denne naturvin test gennemgår vi en række af de bedste naturvine på det danske marked. Vi ser nærmere på forskellige typer, smagsnoter og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med dit valg af naturvin. Dermed hjælper vi dig med at finde den bedste naturvin for dit vedkommende.

Uanset om du er ny i naturvinens verden eller kan bryste dig af at være mere erfaren, kan du her få hjælp til at finde den perfekte flaske til din smag.

Pierre-Henri Cosyns, Le Fruité Organic 2018

  • Drue: Merlot
  • Region og land: Bordeaux, Frankrig
  • Årgang: 2018
  • Alkoholprocent: 13,5%

Pierre-Henri Cosyns’ Le Fruité Organic 2018 er en økologisk rødvin fra Bordeaux-regionen i Frankrig. Denne vin er sammensat af 70 procent Merlot og 30 procent Malbec, hvilket er værd at fremhæve. Det er nemlig en kombination, der giver vinen en både harmonisk og frugtrig profil.

Ved ophældning præsenterer vinen sig med en dyb rubinrød farve. Duften kan desuden bryste sig af at være intens og charmerende, ligesom den byder på behagelige aromaer af både kirsebær, brombær, blommer, chokolade og lakrids.

I ganen følger smagen flot op med fyldig og blød frugt, der er suppleret af velsmurte tanniner og en elegant, middellang afslutning. Denne runde og tilnærmelige Bordeaux-vin er designet til at appellere til et bredt publikum, hvilket betyder, at vinen også er velegnet til flere forskellige lejligheder.

Denne vin kan sagtens nydes for sig selv, men du kan også sagtens servere den sammen med retter som grillet kød, pasta eller modne oste. For at få den optimale smagsoplevelse anbefales det at servere vinen ved en temperatur på omkring 16 til 18°C.

Beaujolais Lantignié 2022

  • Drue: 100% Gamay
  • Region og land: Beaujolais, Frankrig
  • Årgang: 2022
  • Alkoholprocent: 13%

Beaujolais Lantignié 2022 fra Domaine de Colette er en rødvin fra Beaujolais-regionen i Frankrig. Denne vin er fremstillet af 100 procent Gamay-druer, der dyrkes på granitholdige jorde i kommunen Lantignié, der især er kendt for at producere vine med særlig finesse og mineralitet.

Ved ophældning fremstår vinen med en klar rubinrød farve. Når du dufter til denne skønne franske rødvin, bliver du straks mødt af friske aromaer af røde frugter som hindbær og kirsebær. Disse aromaer bliver på fornem vis ledsaget af en kombination af florale noter.

Beslutter du dig for at vælge denne vin, er du desuden sikker på at få en livlig og saftig rødvin med en let krop, sprød syre og bløde tanniner. Derfor kan du naturligvis vide dig sikker på, at du får en rødvin, der kan bryste sig af at være yderst drikkevenlig.

Denne Beaujolais er ideel til en lang række formål, hvorfor du blandt andet kan bruge den som aperitif eller som ledsager til lette retter som fjerkræ, charcuteri eller vegetariske retter. For at bevare vinens friskhed og frugt anbefales det at servere den let afkølet ved omkring 12 til 14°C.

Duemani Altrovino 2018

  • Drue: Merlot, Cabernet Franc
  • Region og land: Toscana, Italien
  • Årgang: 2018
  • Alkoholprocent: 13,5%

Duemani Altrovino 2018 er en bemærkelsesværdig naturvin fra Toscana i Italien, der er skabt af det anerkendte vinhus Duemani. Denne vin byder på en særlig blend af Merlot og Cabernet Franc, der naturligvis bliver dyrket efter samtlige biodynamiske principper.

Dette er med til at afspejle den italienske vingårds store dedikation til økologisk og bæredygtig vinproduktion. Druerne høstes manuelt fra vinmarker beliggende i 250-300 meters højde nær kysten, hvor den stenede og mineralske jordbund bidrager til vinens unikke karakter.

I glasset præsenterer Altrovino 2018 sig med en dyb rubinrød farve. Duften er kompleks og indbydende med aromaer af mørke kirsebær, brombær, krydderier og subtile urteagtige noter, der stammer fra Cabernet Franc-druen.

I munden opleves vinen fyldig og velstruktureret med smagsnuancer af moden frugt, tobak og et strejf af mineralitet. Tanninerne er fint integrerede, hvorfor denne vin giver dig en både blød og harmonisk mundfølelse, mens den afbalancerede syre sikrer friskhed og elegance.

Denne vin har den fået anerkendelse fra flere prominente vinanmeldere. Robert Parker tildelte vinen 94 point og bemærkede dens rene udtryk og klare karakter. James Suckling gav den 93 point og fremhævede dens saftige frugtprofil og polerede tanniner.

Wine Enthusiast vurderede vinen til 92 point og roste dens fine balance og lagringspotentiale. Altrovino 2018 er velegnet til at blive nydt nu, men kan også udvikle yderligere kompleksitet ved lagring over de næste 5-10 år. Derfor er det et ideelt valg, hvis du leder efter en naturvin til lagring.

El Rey del Glam 2021

  • Drue: Garnacha
  • Region og land: Ribera del Duero, Spanien
  • Årgang: 2021
  • Alkoholprocent: 13,5%

El Rey del Glam 2021 kan bryste sig af at være en meget spændende naturvin fra Ribera del Duero i Spanien. Det er en vin, der er produceret af den innovative vinmager Alfredo Maestro, hvilket er din garanti for, at du får en fortrinlig smagsoplevelse.

Denne vin er fremstillet udelukkende af Garnacha-druer, som naturligvis er dyrket helt uden brug af kemikalier eller tilsætningsstoffer. Dette afspejler en kompromisløs tilgang til naturlig vinproduktion, hvilket i høj grad har været med til at sætte Alfredo Maestro på verdenskortet.

Høsten af druerne foregår altid manuelt, og druerne gennemgår en karbonisk maceration med hele klaser, hvilket fremhæver frugtigheden og giver vinen en let og saftig karakter. Gæringen finder sted på ståltanke, og vinen klares naturligt ved nedkøling uden tilsætning af svovl eller andre stoffer.

I glasset fremstår denne vin med en strålende rubinrød farve. Duften byder på friske noter af jordbær, hindbær og skovbund, der tilsammen skaber en indbydende aroma. I ganen er vinen let og saftig med få, fintmaskede tanniner og en intens frugtighed, der balanceres af en elegant syre.

Denne vin demonstrerer, at naturvine uden tilsatte sulfitter kan være både seriøse og spændende. El Rey del Glam 2021 er velegnet som ledsager til lette retter som fjerkræ, charcuteri eller vegetariske anretninger, men du kan også sagtens nyde den for sig selv, såfremt du skulle have lyst til dette.

Lovamor 2022

  • Drue: Albillo
  • Region og land: Ribera del Duero, Spanien
  • Årgang: 2022
  • Alkoholprocent: 13,5%

Lovamor 2022 er en unik naturvin fra producenten Alfredo Maestro, der holder til i Ribera del Duero i Spanien. Denne hvidvin er fremstillet udelukkende af den lokale druesort Albillo, som er kendt for at munde ud i vine, der byder på en vis kompleksitet og karakter.

Druerne til Lovamor høstes fra gamle vinstokke, der dyrkes uden brug af kemiske tilsætningsstoffer. Denne beslutning afspejler Alfredos filosofi om minimal intervention og respekt for naturen, hvilket har gjort det til et populært valg blandt købere, der er vild med naturvin.

Efter en omhyggelig manuel høst gennemgår druerne en kort skindmaceration, hvor mosten får lov at være i kontakt med drueskindet i en periode. Denne proces giver vinen en let orange nuance og tilføjer dybde samt tanninstruktur, hvilket er karakteristisk for såkaldte ‘orangevine’.

Gæringen foregår spontant med naturlige gærceller, og vinen lagrer derefter på ståltanke for at bevare sin friske og frugtagtige profil. I glasset præsenterer den spanske naturvin sig med en lys gylden farve med orange skær.

Duften er aromatisk og kompleks med noter af hvide blomster, fersken, abrikos og et strejf af urter. I ganen opleves vinen frisk og levende med en fin balance mellem frugtsødme og syre. Den korte skindkontakt bidrager med en subtil tanninstruktur, der giver vinen en interessant tekstur og dybde.

Lovamor 2022 er en alsidig vin, der kan nydes alene eller sammen med et bredt udvalg af retter. Den passer godt til fisk og skaldyr, lyse kødretter samt vegetariske retter med rodfrugter og grillet grønt. For at få den optimale smagsoplevelse anbefales det at servere den ved en temperatur på ca. 10-12°C.

Hvordan finder jeg den bedste naturvin?

Naturvin er blevet et populært valg blandt vindrikkere i hele verden. Det er især personer, der har et ønske om at finde en mere autentisk og uforarbejdet vinoplevelse. Hvis det også er noget for dig, så skal der ikke herske tvivl om, at du bør give naturvin en chance.

Denne type vin fremstilles med minimal indgriben, hvilket betyder, at druerne dyrkes uden pesticider og kemikalier. Derudover betyder det også, at selve vinifikationen fra ende til anden foregår uden tilsætningsstoffer som svovl, gær eller klaringsmidler.

Naturvin kan være alt fra let og frisk til funky og ufiltreret, hvorfor det store udvalg har noget at byde på for alle. Har du planer om at give naturvin en chance, er det derfor meget vigtigt at vælge en vin, der passer til din smag og det formål, du har i tankerne med dit køb.

At finde den bedste naturvin kræver lidt mere indsigt end ved køb af konventionel vin. Der er stor variation i smagsprofilen afhængigt af druesort, produktionsmetode og lagring. Derfor bør du tage flere faktorer i betragtning, så du er sikker på at træffe det rette valg.

Den skal passe til anledningen og formålet

Når du står overfor at skulle købe en god flaske naturvin, er det vigtigt at tage højde for, hvilken anledning den skal bruges til. Naturvin kan være en uformel og eksperimenterende oplevelse, men den kan også være elegant og sofistikeret – afhængigt af, hvilken flaske du vælger.

Hvis du skal bruge vinen til en afslappet aften med venner, kan du vælge en let og frugtig rød naturvin eller derimod en mere moderne og funky orangevin. Disse vine bliver fremhævet til disse formål, da de ofte har en tendens til at være livlige og har en frisk syre, der gør dem nemme at drikke uden mad.

Til mere festlige anledninger kan en mousserende naturvin være et godt valg. Naturvine som pét-nat (pétillant naturel) er lette, perlende og perfekte til en skål eller som aperitif. De er ofte friske og har en ukontrolleret gæring. Derfor er du sikker på at få en vin med et spændende og livligt udtryk.

Hvis du har planer om at investere i en god flaske vin til en mere seriøs vinsmagning eller en middag med gode venner, bør du gå efter at finde en mere kompleks og lagret naturvin. Her kan en dyb og mineralsk hvidvin eller en lagret rød naturvin bringe interessante smagsoplevelser til bordet.

Ved at tage højde for, hvordan og hvor vinen skal nydes, kan du bedre vælge den helt rette naturvin. Har du ikke den store erfaring med naturvin, kan du dog være nødt til at eksperimentere lidt. Kun på den måde sikrer du, at du danner dig et bedre overblik over dine præferencer.

Find ud af, om du skal servere den med mad

Naturvin er ofte en fantastisk madvin, men ikke alle typer fungerer lige godt til alle retter. Nogle af disse vine byder blandt andet på en mere udpræget syre, en ukonventionel smagsprofil eller derimod en mere funky karakter, der kan være udfordrende at matche med mad.

Derfor er det en god idé at overveje, hvad vinen skal serveres sammen med. Hvis du har planer om at servere den sammen med fisk eller skaldyr, vil en frisk og mineralsk hvid naturvin være et godt valg. Her kan vine lavet på druer som Chenin Blanc eller Sauvignon Blanc være et rigtig godt valg.

Naturvinsproducenter, der benytter sig af disse druer, ender ofte med at skabe en vin med flot syre og lette frugtnoter, der passer godt til lette retter. Til grillet kød eller vegetariske retter med røgede elementer vil du være bedre stillet ved at vælge en let og saftig rød naturvin.

I et sådant tilfælde er det en god idé at se nærmere på en Gamay eller en Pinot Noir, da begge disse vine har vist sig at fungere rigtig godt til disse formål. Disse vine udmærker sig desuden også ved at byde på en frisk frugtighed og lette tanniner, der harmonerer med mange retter.

Hvis du vil prøve noget lidt anderledes, kan du vælge en orangevin, der er god at servere til krydrede eller fermenterede retter. Orangevin byder på en struktur og kompleksitet, der gør den ideel til retter med stærke krydderier eller fermenterede elementer som kimchi eller miso.

Vær opmærksom på, at nogle naturvine kan have en mere ‘rå’ smagsprofil, der kan kræve lidt tilvænning. Hvis du serverer naturvin for gæster, der ikke er vant til denne type vin, er det derfor en god idé at vælge en mere klassisk og balanceret flaske.

Vigtigt at vælge ud fra egne præferencer

Ligesom med konventionel vin er dine personlige præferencer afgørende for, hvilken naturvin du skal vælge. Derfor er det ikke nok, at du vælger ud fra f.eks. mad eller formål. Udvalget af naturvin har et bredt spektrum af smage og stilarter, der varierer fra det rene og elegante til det vilde.

Hvis du altid har været mest til en klassisk og velafbalanceret vin, bør du gå efter at vælge en naturvin fra en erfaren producent, der arbejder med traditionel vinproduktion. Disse vine vil ofte minde mere om konventionelle vine, men stadig byde på den naturlige karakter uden tilsætningsstoffer.

Hvis du derimod er mere eventyrlysten og gerne vil prøve noget anderledes, kan du vælge at gå efter en mere eksperimenterende naturvin. Orangevin eller pét-nat er oplagte valg for alle og enhver, der har et ønske om at prøve noget nyt, da de ofte har en unik smagsprofil og en let funky karakter.

Det er naturligvis også værd at overveje, om du foretrækker en vin med eller uden svovl. Nogle naturvine har en let oxidation og en mere levende karakter, mens andre stadig bevarer en vis stabilitet. Derfor er det også noget, du er nødt til at have med i dine overvejelser, når du skal træffe dit valg.

Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at gå efter en vin, der matcher dine smagspræferencer, så du får en god oplevelse. Har du ikke prøvet naturvin før? I så fald er det en god idé at købe lidt af hvert. På den måde får du en god chance for at smage dig frem til, hvad du i virkeligheden bedst kan lide.

Vælg den rette type af naturvin

Der findes flere forskellige typer af naturvin, hvilket du også kan se blandt de vine, du er blevet præsenteret for her på siden. Det kan derfor være en god idé at kende til de forskelle, der er mellem disse typer af vine, så du kan vælge den type, der passer bedst til dig:

  • Rød naturvin: Findes i alt fra let og saftig til dyb og kraftig. Druer som Gamay og Pinot Noir giver lette og friske vine, mens Syrah og Cabernet Franc ofte giver fyldigere og mere krydrede vine. Derfor er det muligt at finde noget for enhver smag.
  • Hvid naturvin: Kan være friske og mineralske eller dybe og komplekse, afhængigt af druetype og produktionsmetode. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, at disse vine faktisk adskiller sig en del fra hinanden.
  • Orangevin: En hvidvin, hvor skallerne gæres med mosten, hvilket giver mere struktur, tanniner og en let oxidativ karakter. Orangevine har vundet større popularitet de seneste år, hvorfor udvalget af disse vine også er blevet betydeligt større.
  • Pét-nat: En naturligt mousserende vin, der laves ved at aftappe vinen, mens den stadig gæres. Resultatet er en frisk og livlig vin med fine bobler, men den falder dog ikke i alles smag. Det ændrer dog ikke på, at det ikke er værd at give en sådan vin et skud.

Ved at vælge den rette type naturvin sikrer du dig en god smagsoplevelse, der passer til dine behov. Som der også er givet udtryk for tidligere, så kan det dog være svært at gøre, hvis du er helt grøn. I et sådant tilfælde er det bedst at købe lidt af hvert, så du kan eksperimentere og definere dine præferencer.

Hav et budget på forhånd

Naturvin findes i mange forskellige prisklasser, og det kan være en fordel at have en idé om dit budget, inden du begynder at lede. De mest budgetvenlige naturvine har som regel en pris på 100-200 kr. Her finder du friske og letdrikkelige vine, der ofte er gode introduktioner til naturvinens verden

I mellemklassen, der som regel består af vine med en pris på 200-400 kr., finder du mere komplekse naturvine med dybere smagsnuancer og mere lagring. Hvis du vil have en særlig oplevelse, kan det være værd at investere i en flaske fra en anerkendt naturvinsproducent, der ofte har en pris på over 400 kr.

Ved at sætte et budget kan du lettere navigere i det store udvalg af naturvine og finde en flaske, der passer til både din smag og pengepung. Her er det naturligvis vigtigt at huske, at der ofte er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Derfor er det vigtigt at være varsom med for lavt et budget.

Sådan kombinerer du bedst naturvin med mad

Naturvin har vundet stor popularitet blandt alt lige fra den gængse vindrikker til gastronomer. Det er dog ikke kun for sin naturlige og uforarbejdede fremstillingsmetode, men også for dens unikke evne til at harmonere rigtig godt sammen med en bred vifte af madretter.

Naturvin bliver altid fremstillet uden tilsætningsstoffer og med minimal intervention fra producenten, hvilket i sidste ende munder ud i vine med en levende karakter, høj syre og en friskhed, der kan gøre dem til fantastiske ledsagere til mad.

Men fordi naturvin kan variere meget i stil – fra lette og frugtige til dybe og funky – kræver det lidt mere omtanke at finde den rette kombination. Du kan ikke altid bruge de samme retningslinjer, som du ville med konventionel vin, da naturvine adskiller sig fra disse vine.

Blandt andet vil du opleve, at naturvine har en mere udtalt syre, en lidt uforudsigelig smagsprofil eller endda en let oxidativ karakter. Herunder finder du en kort guide til, hvordan du bedst kombinerer naturvin med mad, så du er sikker på at få den mest harmoniske og spændende smagsoplevelse.

Friske hvide naturvine til fisk og skaldyr

Naturvine på hvide druer er blandt de mest populære på det danske marked, da de ofte har en høj syre og en let mineralsk profil. Det har medført, at disse vine egner sig rigtig godt til fisk og skaldyr. Har du planer om dette, er en sådan vin derfor værd at have med i dine overvejelser.

Hvis du skal servere en frisk skaldyrssalat, grillet fisk eller måske har fået leveret sushi, bør du helt afgjort vælge en hvid naturvin lavet på druer som Chenin Blanc, Sauvignon Blanc eller Riesling. Disse vine har en sprød syre og citrusagtige noter, der fremhæver friskheden i fisken uden at overdøve den.

Hvis du serverer en mere fyldig fiske- eller skaldyrsret med en cremet sauce, kan du gå efter en lidt rigere hvid naturvin, hvilket kan være en naturvin på Chardonnay eller Viognier. Disse vine har en mere afrundet tekstur og kan have lette noter af nødder eller smør, hvilket fungerer godt med disse typer.

Hvis du føler dig klar til at prøve noget mere eksperimenterende, er det værd at se nærmere på en orangevin. Den kan nemlig også vise sig at være en fantastisk ledsager til skaldyr.

Orangevine, der er hvidvine, der gæres med skallerne, har en tanninstruktur og kompleksitet, der gør dem interessante sammen med rå skaldyrsretter som ceviche. De kan dog også fungere rigtig godt sammen med grillede rejer med citrus og krydderurter.

Saftige røde naturvine til grøntsagsretter og lette kødretter

Røde naturvine findes i dag i et væld af forskellige stilarter, men de fleste byder på en let og saftig karakter med høj syre og lavt indhold af tanniner. Derfor er der tale om vine, der gør dem ideelle til grøntsagsbaserede retter og lettere kødretter som kylling og svinekød.

Hvis du serverer grøntsagsbaserede retter som grillede grøntsager, svamperetter eller tomatbaserede pastaretter, bør du vælge en rød naturvin lavet på druer som Gamay, Pinot Noir eller Grenache. Disse vine har en frisk frugtighed, der er godt til umamien i svampe og tomater uden at overdøve retten.

Har du besluttet dig for at servere grillet kylling eller svinekød, kan du med fordel vælge en Beaujolais-inspireret naturvin på Gamay eller en let Cabernet Franc. Disse vine bryster sig ofte af en saftig bærsmag og let krydrede noter, der harmonerer med den grillede smag uden at virke for tunge.

Hvis du vil eksperimentere, kan du prøve en let afkølet rød naturvin, som især vil være et hit på varme sommerdage. Mange naturvine, herunder særligt vine lavet på lette druer, fungerer rigtig godt, når de serveres kølige. Årsagen til dette er, at de formår at fremhæve deres friskhed og livlighed.

Orangevin og funky naturvine til krydret mad

Orangevin er en af de mest alsidige typer af naturvin, da den bryster sig af at have tanniner som rødvin, men friskheden fra en hvidvin. Det gør den ideel til krydrede retter, hvor den viser sig at være i stand til at balancere stærke smage uden at forsvinde i baggrunden.

Hvis du serverer asiatiske retter, herunder thai-curry, vietnamesisk mad eller indiske retter med krydderier som ingefær, chili og koriander, er orangevin et rigtig godt valg. Den har ofte noter af appelsinskal, nødder og krydderier, der komplimenterer de komplekse smage i asiatisk mad.

Hvis du føler dig åben for at eksperimentere lidt mere, kan du vælge at gå efter at finde en funky og let oxidativ naturvin, der ofte byder på noter af nødder, tørret frugt og gær. Disse vine fungerer faktisk rigitg godt med fermenterede ingredienser som kimchi, miso og surdejsbrød.

For stærkt krydret mad bør du dog undgå at vælge en vin med et alt for højt indhold af alkohol, da det kan forstærke fornemmelsen af varme i maden. I stedet bør du vælge en let til mellemfyldig naturvin, der samtidig også helst skal byde på en god syre og frugtighed.

Mousserende naturvin til aperitifs og oste

Mousserende naturvine, hvilket for eksempel kan være en pét-nat (pétillant naturel), egner sig rigtig godt til at blive serveret som aperitif, men de kan også sagtens bruges til mad. De byder på lette bobler og en frisk smag, hvilket gør dem til et ideelt valg til lettere retter og osteborde.

Hvis du skal servere en aperitif eller en let forret, kan en pét-nat på Chenin Blanc eller Riesling være et fremragende valg. De har ofte noter af æble, citrus og blomster, hvorfor det er en helt fortrinlig måde at få en frisk start på ethvert måltid.

Hvis du vil servere naturvin til oste, fungerer en pét-nat eller en let oxideret naturvin også godt. Friskere pét-nats passer godt til cremede oste som brie eller gedeost. En Tawny- eller Jura-inspireret naturvin kan derimod være en god ledsager, hvis du er mere til at servere faste oste som Comté eller Gruyère.

Mousserende naturvin er også en fantastisk ledsager til friturestegt mad, da boblerne og syren hjælper med at rense ganen mellem hver bid. Derudover er det også en god måde at balancere fedmen i retten. Slutteligt skal det nævnes, at disse vine også sagtens kan serveres og drikkes for sig selv.

Hvad er naturvin?

Naturvin er en vin, der er kendt for at være fremstillet med minimal indgriben, hvilket gælder både i vinmarken og under vinifikationen. Det betyder, at druerne bliver dyrket på økologisk eller biodynamisk vis, hvorfor der ikke bruges hverken pesticider, herbicider eller syntetiske kemikalier til formålet.

Under selve vinproduktionen anvendes der ingen eller meget få tilsætningsstoffer, hvilket også er et kendetegn for naturvin. Selve gæringen sker oftest spontant med de naturlige gærceller, der findes på druerne og i omgivelserne, hvilket naturligvis giver en helt unik smag.

En af de mest markante forskelle mellem naturvin og konventionel vin er, at naturvin ofte tappes uden filtrering eller klaring. Det kan resultere i en let uklar vin med en mere levende smagsprofil, hvorfor det ofte kan ses på vinen, hvorvidt der er tale om en naturvin eller ej.

Nogle naturvine formår at udmærke sig med en frisk og frugtig karakter, mens andre har en mere funky, oxidativ eller kompleks smag. Hvad vinen konkret ender med at byde på, afhænger af naturligvis af den valgte produktionsmetode.

Naturvin er ikke en beskyttet betegnelse, hvilket betyder, at der heller ikke findes en officiel certificering. Dog arbejder de fleste producenter af naturvin efter en række strenge principper om minimal indgriben og bæredygtighed.

Hvad koster god naturvin?

Prisen på naturvin varierer afhængigt af producent, druesort, region og produktionsmetode. Er du villig til at betale 100-200 kr. for din naturvin, kan du ofte vælge blandt et udvalg af enkle, friske og frugtige naturvine, der er lette at drikke og ofte fungerer som en god introduktion til naturvinens verden.

Disse vine kommer typisk fra mindre producenter og har en livlig og umiddelbar smagsprofil, hvorfor de faktisk er et stort hit hos mange. For mellem 200 og 400 kr. kan du finde mere komplekse og lagrede naturvine, ofte med dybere smagsnuancer og en mere balanceret karakter.

Konkret kan der her være tale om orangevine med længere skalkontakt, rødvine med dybere struktur eller hvidvine med en mere mineralsk og elegant stil. Hvis du vil opleve naturvin på sit højeste niveau, skal du være klar til at betale på den anden side af 400 kr. for en flaske vin.

I dette prisleje kan du finde eksklusive flasker fra anerkendte producenter, der arbejder med biodynamiske metoder oglagring. Disse vine har ofte en dybere kompleksitet, balanceret syre og en imponerende dybde i smagen, der gør dem i stand til at konkurrere med de bedste konventionelle vine.

Selvom naturvin generelt er lidt dyrere end almindelig vin på grund af den håndværksmæssige produktion og små produktioner, får du ofte en mere autentisk og unik vinoplevelse for pengene. Derfor vil de fleste også mene, at pengene til en sådan vin vil være godt givet ud.

Er naturvin sundere?

Mange vælger naturvin, fordi de har et ønske om at købe en vin uden tilsætningsstoffer og unødvendig manipulation. Naturvin indeholder ofte mindre svovl end konventionelle vine, da producenterne enten helt undgår at bruge svovl eller kun tilsætter en minimal mængde ved flaskning for at stabilisere vinen.

Lavere svovlindhold betyder, at naturvin kan være et bedre valg for dem, der oplever ubehag som hovedpine eller allergiske reaktioner ved indtagelse af konventionel vin med højt svovlindhold. Dog er det vigtigt at understrege, at det ikke er videnskabeligt bevist, at svovl er en direkte årsag til hovedpine.

En anden sundhedsmæssig fordel ved naturvin er, at druerne dyrkes uden syntetiske sprøjtemidler og kemikalier. Det betyder, at naturvin potentielt kan indeholde færre skadelige rester fra landbruget, hvilket naturligvis er et af de aspekter ved denne type vin, der bliver fremhævet i et stort omfang.

Men selvom naturvin i dag bliver fremstillet med brug af færre tilsætningsstoffer og en mere skånsom produktionsmetode, er der stadig alkohol i disse vine. Derfor er det naturligvis vigtigt at understrege, at forbruget bør være moderat, hvis det skal være en del af en sund livsstil.

Andre artikler