Chianti er en af de mest ikoniske og elskede rødvine fra Italien. Den stammer fra det solrige Toscana og fremstilles primært på Sangiovese-druen, der især er kendt for at give vinen sin karakteristiske friskhed, syre og saftige smag af bær, krydderier og undertiden et strejf af urter eller læder.

Men Chianti er ikke bare Chianti, da området faktisk spænder fra almindelig Chianti til den mere eksklusive Chianti Classico og Riserva. Desuden findes der også markante forskelle i stil, kvalitet og pris. Derfor kan det være svært at finde den rette flaske til netop dine smagsløg eller din middag.

I denne artikel guider vi dig til nogle af de bedste Chianti-vine på markedet, uanset om du er på udkig efter et godt glas til hverdag eller en vin med mere kompleksitet til særlige anledninger. Derfor er du – uden tvivl – landet det helt rette sted, hvis du vil være sikker på at finde den bedste Chianti.

Rubiolo Chianti Classico 2022 – Gagliole

  • Drue: 100% Sangiovese
  • Område: Chianti Classico (Castellina og Panzano)
  • Vinifikation: Ståltank, lagring på franske fade og cement
  • Stil: Frisk, saftig og klassisk
  • Point: 94 Flaskehalsen, 92 Suckling, 91 Parker, 91 Winescritic

Rubiolo 2022 fra Gagliole er et stærkt bevis på, at den bedste Chianti Classico ikke nødvendigvis behøver at koste en formue. Det er en af Gaglioles billigere vine, men det ændrer dog ikke på, at den stadig er i stand til at levere en oplevelse på niveau med langt dyrere flasker.

Du kan dog være sikker på, at du her får en vin, hvor passion, terroir og håndværk er tydelige fra første tår. Rubiolo er produceret med respekt for Chiantis klassiske dyder, hvorfor du får både saftig frugt, renhed i udtrykket og en rank struktur, der gør vinen både let at nyde og interessant at dykke ned i.

Historie og bæredygtighed i fokus

Gagliole drives i dag af familien Bär-Bettschart, der har formået at løfte den historiske ejendom til et moderne og økologisk vinhus med international anerkendelse. Alt foregår med omtanke, hvilket både gør sig gældende for markerne og i selve kælderen under deres vingård.

Vinen kommer fra en række udvalgte parceller i Castellina og Panzano, hvor kombinationen af stenet og leret jord giver druer med intensitet og nerve. Den nye vinkælder i Panzano er designet med et særligt henblik på at kunne forene innovation med tradition, og det afspejles tydeligt i vinens balance.

Friskhed, charme og karakter

Rubiolo åbner med duft af kirsebær, roser, violer og et strejf af balsamico og urter. Det vil sige, at du bliver mødt af klassisk Sangiovese, men dog med et moderne touch. Af denne grund er du også sikker på, at der er tale om en vin med en meget indbydende duft.

I munden er den livlig og elegant med saftig syre, ligesom der også er tale om en rødvin med et fint tanninbid og lang, behagelig eftersmag. Det er en vin, der både kan nydes ung og gemmes nogle år, alt afhængigt af dine egne præferencer.

Valletta Rosso Colli della Toscano Centrale 2020 – Gagliole

  • Druesammensætning: 50% Sangiovese, 50% Merlot
  • Lagring: 16 måneder på franske fade (50% nye), 6 måneder på flaske
  • Stil: Full-bodied, silkeblød og kompleks
  • Bedømmelser: 95 point Vinous, 91 Parker, 91 Suckling
  • Område: Colli della Toscana Centrale, Italien

Valletta 2020 fra Gagliole er et møde mellem Toscanas klassiske elegance og international dybde, hvorfor du er sikker på, at du her får en helt unik vin. Den byder på en drueblanding på 50% Sangiovese og 50% Merlot, hvorfor Valletta lægger sig i slipstrømmen af de berømte supertoscanere.

Dog er det vigtigt at understrege, at du her får en vin med sin egen unikke signatur. Den balancerer smukt mellem friskhed og fylde og henter sin finesse fra både vinmark og kælderarbejde i topklasse. Som følge af dette, skal der ikke være tvivl om, at du får god værdi for dine penge.

Gagliole – tradition og innovation i harmoni

Bag vinen står det familieejede vinhus Gagliole, der med base i både Castellina og Panzano har nogle af Toscanas mest betagende vinmarker i deres besiddelse. Familien Bär-Bettschart har gennem årene løftet ejendommen til internationalt topniveau med økologisk certificering og fokus på biodiversitet.

Der arbejdes nænsomt med druerne og med respekt for naturen, hvilket mærkes i vinens balance og ærlighed. Desuden er Valletta en vin, der kan nydes nu, men som også kan gemmes og udvikle sig flot i flasken. Den kan fungere som en god ledsager til fyldige pastaretter og grillet kød til modne oste.

Fylde, kompleksitet og harmoni

Valletta imponerer straks med sin rubinrøde farve og en aromatisk næse, der byder på mørke bær, lakrids, tørrede urter og et strejf af tobak. Det er dog ikke kun i duften, at du får en god oplevelse. Det er helt afgjort også noget, der gør sig gældende i forhold til smagen af den.

I munden er vinen koncentreret og fløjlsblød, hvor Merlot formår at bidrage på positiv vis med sin cremede frugt og fylde, mens Sangiovese sikrer struktur, nerve og elegance. Noter af kaffe og mørk chokolade fuldender oplevelsen, og eftersmagen er både lang og vedholdende.

Gagliole IGT 2020 – Gagliole

  • Druesammensætning: 100% Sangiovese
  • Lagring: 16 måneder i franske fade, 6 måneder på flaske
  • Stil: Elegant, intens og mineralsk
  • Klassifikation: IGT Toscana
  • Anmelderpoint: 96 Vinous, 95 Parker, 95 Suckling

Gagliole IGT 2020 er en vin, der kunne have båret Chianti Classico Gran Selezione-prædikatet. Alligevel har producenten valgt den mere frie IGT-klassificering for at give plads til lidt mere kreativitet og udtryk. Resultatet er en 100% Sangiovese i absolut topform, hvorfor den er intens, elegant og kompromisløs.

Med hele 96 point fra Vinous og 95 point fra både Robert Parker og James Suckling, formår Gagliole IGT  at placere sig som en af årets absolutte højdepunkter for enhver Sangiovese-elsker. Prisen er ikke helt i den lave ende, men til gengæld kan du vide dig sikker på, at du får stor værdi for dine penge.

En drøm i Toscana

Bag vinen står den traditionsrige ejendom Gagliole, der i dag er derevet af familien Bär-Bettschart. Med et helt særligt fokus på både økologi, biodiversitet og bæredygtighed er Gagliole ikke blot et navn med historie, men har også udviklet sig til at være en moderne vingård i front for udviklingen.

Vinmarkerne er beliggende i henholdsvis 400 og 515 meters højde, hvilket sikrer druer med både friskhed, frugt og kompleksitet. Kombinationen af kalksten, skiffer og ler er med til at give vinen en flot struktur, ligesom du også er sikret at blive mødt af en aromatisk dybde.

Intensitet, finesse og terroir i balance

I glasset byder Gagliole IGT på en smuk rubinrød farve med orange kant, der selvsagt gør den både tiltalende og indbydende at se på. Duften udmærker sig ved at være både kompleks og dragende, og at byde på noter af sorte kirsebær, viol, pibetobak, lakrids og vanilje.

Dertil kommer en mineralsk og røget karakter, der vidner om markernes unikke terroir. I munden er vinen silkeblød med modne tanniner, flot syre og en elegant finish. Det er Sangiovese i en form, der på bedste vis formår at forene områdets tradition med moderne frihed.

Borgo Scopeto Chianti Classico Riserva 2020

  • Drue: 100% Sangiovese
  • Årgang: 2020
  • Lagring: 24 måneder (12 på eg, 12 på stål/flaske)
  • Alkohol: 13,5%
  • Anmeldelser: 93 point (Suckling & Decanter), 91 (Wine Enthusiast), 90 (Parker)

Borgo Scopeto Chianti Classico Riserva 2020 er kendt for at være en vin, der har dybe rødder i toscansk tradition og terroir. Den er produceret udelukkende på Sangiovese-druer fra vinmarker, der befinder sig i områderne Vagliagli og Castelnuovo Berardenga.

Derfor er du sikker på at få en vin, der formår at forene struktur og finesse på en måde, der ærligt udtrykker sit ophav. Det er en Riserva med karakter, der kombinerer klassisk elegance med moderne præcision, hvorfor den også appellerer til rigtig mange.

Historien bag ejendommen

Borgo Scopeto blev grundlagt helt tilbage i år 1000 og har gennem tiden tjent som både kloster og residens for adelen. I dag er ejendommen ejet af Caparzo, som er en af de førende producenter i Brunello di Montalcino, der siden 1998 har videreført den stolte vintradition på stedet.

De 37 hektar vinmarker er i dag primært beplantet med Sangiovese, og det er netop denne drue, der danner grundlaget for husets Chianti Classico Riserva. Det er derfor en vin, der er baseret på druer fra vinmarker, som kan bryste sig af at have en meget lang historie.

Smagsprofil og lagringspotentiale

Vinen byder på en dybrød farve og en kompleks bouquet af mørke kirsebær, blommer, solbær, krydderier, mokka og mørk chokolade. Underliggende toner af lakrids, vanilje og muskatnød giver ekstra dybde, og er derfor med til at fuldende den skønne duftoplevelse.

I munden oplever du en fyldig og balanceret vin med bløde, men strukturerede tanniner og en lang eftersmag. Vinen er modnet 12 måneder på slavonsk eg og yderligere 12 måneder i ståltank og flaske, hvilket resulterer i både kompleksitet og harmoni. Den kan med fordel lagres i op til 10-12 år.

Tignanello Antinori IGT Toscana 2017

  • Druer: 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc
  • Lagring: 16-18 måneder på fransk og ungarsk eg
  • Alkohol: Ca. 13,5%
  • Anmeldelser: 98p (Suckling), 97p (Parker), 96p (Enthusiast), 94p (Decanter)
  • Oprindelse: Tenuta Tignanello, Toscana, Italien

Tignanello Antinori IGT Toscana 2017 er ikke bare endnu en rødvin fra Italien – det er en milepæl i vinverdenen. Tignanello var den første vin i Toscana, der brød med de traditionelle DOC-regler og kombinerede Sangiovese med internationale druer som Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Resultatet er en vin, der satte gang i den såkaldte ‘supertoscaner’-bevægelse, og som stadig står som et ikon inden for italiensk vinproduktion. Det er en vin, som rigtig mange har på deres liste over vine, de gerne vil smage – og det er naturligvis ikke uden grund, at det forholder sig på denne måde.

Stil og smagsoplevelse

Årgang 2017 kan bryste sig af at være en vin med både dybde og elegance. I næsen mødes du af en rig og kompleks aroma, der blandt andet kommer til at byde på sorte kirsebær, brombær, solbær, grafit, vanilje, cedertræ samt en lille snert af hybenrose og ristede krydderier.

Smagen er koncentreret og lagdelt med silkebløde tanniner og en frisk syre, der også formår at bringe balance til den modne frugt. Eftersmagen er lang og intens med krydrede og mineralske noter. Vinen er lagret i 16-18 måneder på fransk og ungarsk eg, hvilket tilfører struktur og finesse.

Historie og terroir

Tignanello er fremstillet på druer fra den ikoniske parcel på Tenuta Tignanello-ejendommen, der ligger i 390 meters højde i hjertet af Chianti Classico. Vinen blev skabt i 1970’erne af Piero Antinori i samarbejde med bl.a. Robert Mondavi og Giacomo Tachis, hvilket blev gjort for at løfte Chiantis ry og potentiale.

Med sin moderne tilgang og kompromisløse kvalitet blev Tignanello hurtigt en legende, hvilket ikke har ændret sig de seneste år. Tignanello 2017 er en vin til særlige øjeblikke, som med rette høster topkarakterer fra anerkendte kritikere, og leverer både dybde, elegance og historie i ét glas.

Solaia Toscana IGT 2009

  • Druer: 75% Cabernet Sauvignon, 20% Sangiovese, 5% Cabernet Franc
  • Lagring: 14 måneder på nye barriques
  • Alkohol: Ca. 14,5%
  • Anmeldelser: 97p (Wine Enthusiast), 96p (Decanter), 97p (Parker), 95p (Suckling)
  • Oprindelse: Tenuta Tignanello, Toscana, Italien

Solaia Toscana IGT 2009 er essensen af, hvad der gør Toscana til et epicenter for stor rødvin. Her er der tale om en rødvin, der oprindeligt er skabt af den ikoniske Antinori-familie og produceret på deres berømte Tenuta Tignanello-ejendom i Chianti Classico.

Derfor skal der ikke herske nogen tvivl om, at Solaia kan bryste sig af at være en af verdens mest anerkendte og respekterede vine. Årgang 2009 er især værd at fremhæve, da du her kan vide dig sikker på at få en vin, der både balancerer varme, modenhed og elegance på mesterlig vis.

Fylde, finesse og kompleksitet

Solaia 2009 byder på en koncentreret og dybt aromatisk næse med lag på lag af modne røde frugter, viol, lakrids, krydderier og et strejf af mineralitet. Vinen er rund og fyldig i munden med en næsten silkeblød tekstur, ligesom den også er kendetegnet ved sine perfekt afstemte tanniner.

Frugten er saftig og moden, og den let sødmefulde kerne afrundes med en vedvarende eftersmag præget af mørke bær og cedertræ. Den elegante varme fra årgangen skinner tydeligt igennem uden dog at komme til at dominere, hvilket er med til at gøre vinen både nuanceret og balanceret.

Historie og håndværk i verdensklasse

Solaia blev skabt i 1978 som Antinoris topvin. Dengang var der blot tale om et vinøst eksperiment, men det udviklede sig dog hurtigt til at blive en international reference for kvalitet. Druerne kommer fra en særligt udvalgt 20 hektor stor sydvestvendt parcel på Tenuta Tignanello.

Årgang 2009 er lagret 14 måneder på nye barriques og viser tydeligt den omhu og innovation, som Antinori har gjort til sit varemærke. Solaia 2009 er en stor vin med potentiale til yderligere lagring, men kan allerede nu nydes til kalvekød, oksekød eller lammekrone – eller som et stort glas for sig selv.

La Spinosa Chianti Riserva 2020

  • Årgang: 2020
  • Druer: 100% Sangiovese
  • Lagring: Ikke specificeret, men egnet til lagring
  • Alkohol: Ikke oplyst
  • Økologisk: Ja, hele produktionen er certificeret økologisk

La Spinosa Chianti Riserva 2020 er ikke bare endnu en vin i mængden. Det er en vin med sjæl, der er blevet skabt med en stor kærlighed til jorden, til håndværket og til økologien. Derfor er du også sikker på, at det er en vin, der på positiv vis formår at skille sig ud fra øvrige Chianti-vine.

Vinen er lavet udelukkende på Sangiovese-druer og udtrykker det klassiske Chianti-terroir på en måde, der både er intens og elegant. Desuden er du sikker på at få en vin med karakter, der kommer fra en producent med hjertet på rette sted, hvilke selvfølgelig også er af stor betydning for mange.

Smag med kompleksitet

Farven er dyb rubinrød, og i næsen møder du straks noter af modne kirsebær, lakrids og krydderier. Der er noget råt og ærligt over duften, og det samme gælder smagen. Den er fyldig og kraftfuld, men dog uden, at vinen kommer til at virke for tung.

Eftersmagen er blød og afrundet med en flot balance mellem frugt, syre og tanniner. Det er en vin, der spiller op til mad, men som også kan nydes for sig selv. Hvis du har tålmodighed til det, er det desuden en vin, der kun bliver bedre med et par års lagring.

Økologi og passion

La Spinosa blev grundlagt i 1982 af fire venner med en fælles vision om at dyrke jorden med respekt. I dag omfatter ejendommen 70 hektar, hvoraf kun 12 er vinmarker – resten er oliventræer og en økologisk køkkenhave.

Alt dyrkes økologisk, og det kan smages i vinen. Her får du et ærligt og rent udtryk, uden overflødige tekniske manipulationer. Er det vigtigt for dig at få fingrene i en økologiske Chianti, bør der ikke herske tvivl om, at La Spinosa Chianti Riserva er det helt rette valg for dig.

Savignola Paolina Il Granaio 2018

  • Årgang: 2018
  • Druer: Colorino, Sangiovese
  • Lagring: Franske egefade
  • Oprindelse: Greve in Chianti, Toscana
  • Stil: Harmonisk, floral og kompleks supertoscaner

Savignola Paolina Il Granaio 2018 er ikke bare endnu en vin fra det i forvejen store udvalg af vine fra Toscana. Derimod er denne vin et stolt bevis på, hvordan tradition og innovation kan mødes og skabe noget særligt, hvis blot det gribes an på den rette måde.

Bag vinen står den familieejede vingård Azienda Agricola Savignola, der holder til i byen Greve in Chianti, der faktisk er en såkaldt venskabsby til Greve i Danmark. Her produceres vin med en særlig respekt for historie og med øje for moderne kvalitetskrav.

Harmonisk og dyb

Il Granaio 2018 er dedikeret til Paolina, der er den visionære kvinde, som i sin tid tog det første skridt mod at skabe Chianti Classico på netop denne ejendom. Vinen er derfor også et ægte udtryk for supertoscaner-stilen: intens rubinrød farve, dybe kirsebærtoner, florale noter og et hint af krydderi.

I munden føles den elegant og harmonisk, men med en kompleksitet og fylde, der gør den særligt velegnet både til gastronomiske oplevelser og til stille nydelse. Hvad enten du beslutter dig for at parre denne vin med mad eller ej, er du sikker på, at den kommer til udtryk på en positiv måde.

Udvalgte marker og fransk eg

Druerne kommer fra vinmarker med optimal eksponering, hvilket sikrer moden frugt og stor aromatisk dybde. Efter høst modner vinen i franske egefade, som giver finesse og struktur uden at overdøve den rene frugt.

Eftersmagen er lang og vedvarende, hvorfor du bliver budt en afslutning, der inviterer til endnu en tår. Såfremt du vil være helt sikker på at få fingrene i en både harmonisk og elegant vin, så kommer du helt afgjort til at sætte pris på en vin som Savignola Paolina Il Granaio 2018.

Collezione di Paolo Chianti 2020

  • Årgang: 2020
  • Druesammensætning: Sangiovese, Colorino
  • Alkohol: 13%
  • Område: Chianti, Toscana, Italien
  • Anbefalet til: Kalvekød, fjerkræ, oksekød, pastaretter

Collezione di Paolo Chianti 2020 er en autentisk og ærlig rødvin fra hjertet af Toscana, der er skabt af den dygtige vinmager Paolo Masi. Vinen kan bryste sig af at være et rigtig godt eksempel på, hvordan Chianti bør smage, når den er lavet med kærlighed til tradition og et særligt øje for detaljen.

Paolo Masi har i over 25 år forfinet sit håndværk på familiens ejendom i Rufina, som med tiden har udviklet sig til faktisk at være et af Chiantis mest anerkendte underområder. I dag er det et område, der især er kendt for sin kølige højt beliggende terroir og elegante stil.

Frugt, friskhed og toscansk charme

Denne vin er skabt på en blanding af Sangiovese og et strejf af Colorino, der er en kombination, der formår at levere en vin med masser af karakter. I næsen mødes du af duftnoter af lyse kirsebær, viol og tørrede urter, mens smagen byder på en silkeblød struktur, frisk syre og et strejf af jord og tang.

Både duft og smag giver dig derfor noget, der vidner om vinens oprindelse. Den er samtidig intens og letdrikkelig – en kombination, der gør den perfekt både til hverdag og til gæster. Derfor skal du ikke være bange for, at det bliver en flaske, der bare kommer til at samle støv.

Fra Rufinas bakker til dit glas

Masis vingård ligger smukt med udsigt over Argomenna-dalen og omgives af vinmarker, olivenlunde og skovområder, der er med til at give liv til områdets naturlige balance. Det vidner også om, at producenten har en stor kærlighed til naturen, som deres arbejde udføres i respekt for.

Og det er netop denne respekt for naturen og kærlighed til håndværket, der gør Collezione di Paolo Chianti 2020 til et sikkert valg for dig, der ønsker en klassisk Chianti med personlighed – og endda uden at skulle betale en formue for at få fingrene i en flaske.

Selvapiana Chianti Rufina Vigneto Bucerchiale Riserva 2018

  • Årgang: 2018
  • Druesammensætning: 100% Sangiovese
  • Alkohol: 14%
  • Fadlagring: 24 måneder
  • Område: Chianti Rufina, Toscana, Italien

Selvapiana Chianti Rufina Vigneto Bucerchiale Riserva 2018 er en vin, der taler til den ægte Chianti-kender. Du får her en vin, der er fremstillet udelukkende på Sangiovese fra den historiske Bucerchiale-mark i Rufina, hvorfor det også er en vin med både sjæl og karakter.

Det er en Riserva, hvilket betyder, at du her får en vin baseret på nøje udvalgte druer og ekstra lang fadlagring. I dette konkrete tilfælde er der tale om en vin, der har lagret i hele 24 måneder på eg. Og det er naturligvis noget, der tilføjer både kompleksitet, dybde og lagringspotentiale.

Aromatisk kompleksitet og intens smag

I glasset præsenterer denne vin sig med en intens rubinrød farve. Duften afslører lag på lag af mørke kirsebær, tørrede rosenblade, solbær og et strejf af tobak og vanilje. I munden får du en klassisk, men fyldig Chianti, der byder på silkebløde tanniner og en harmonisk balance mellem frugt, syre og krydderi.

Det er også en vin, der kan bryste sig af at være intens uden at være overvældende, og eftersmagen bliver hængende med noter af skovbund, krydderier og moden frugt. Hvis du gerne vil have en Chianti med en lang eftersmag, så vil det være oplagt for dig at tage et nærmere kig på denne vin.

Tidløs toscansk elegance

Selvapiana har i mange år været kendt som en af de mest seriøse producenter i Chianti Rufina, og med denne Riserva viser de, hvorfor Rufina fortjener langt mere opmærksomhed. Vinen kan bryste sig af at være både økologisk og traditionsbåren, men samtidig moderne i sin præcision og finesse.

Den passer ideelt til kalvekød, lam, osso buco og modne oste, men den kan dog også sagtens stå for sig selv, hvis du blot har et ønske om at nyde en stor vin i ro og mag. Og med sit lagringspotentiale på op til 20 år, kan du trygt lægge den i kælderen, hvis du har mod på at vente nogle år.

Hvad er Chianti?

Når du hører navnet Chianti, tænker du sikkert på solrige vinmarker i Toscana, rødternede duge og italienske pastaretter. Og det er ikke helt forkert. Chianti er nemlig en klassisk rødvin fra Toscana, der med tiden har udviklet sig til at være en af de mest kendte vine – både i og uden for Italien.

Men hvad gør Chianti til noget særligt, og hvordan adskiller den sig fra andre rødvine? Selvom det er en populær vin, er det langt fra alle, der er klar over dette. Chianti stammer oprindeligt fra den centrale del af Toscana og har en lang historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden.

Vinens ry er blevet både styrket og udfordret gennem tiden, men i dag bliver Chianti anset for at være en vin af høj kvalitet, som du trygt kan vælge. Den fremstilles primært på Sangiovese, som giver den en karakteristisk syre, saftighed og smag af kirsebær, røde bær og et strejf af tobak eller urter.

Nogle Chianti-vine indeholder også små mængder af andre druer, men Sangiovese er altid den primære drue, da det er et af de mest ikoniske kendetegn ved den italienske vin.

Chianti eller Chianti Classico?

Du vil sikkert støde på betegnelser som Chianti, Chianti Classico og Chianti Riserva, og det kan virke forvirrende, når du skal vælge blandt de mange vine. Chianti er en overordnet betegnelse for vin fra det store område under det samme navn-.

Chianti Classico kommer derimod fra den oprindelige, historiske zone og har ofte en dybere og mere koncentreret smag. Chianti Riserva er lagret længere tid og er typisk lidt mere kompleks. Når du vælger en Chianti, kan det altså godt betale sig at holde øje med disse betegnelser.

Chianti kan være en let og frisk vin, men det kan også være en vin, der er mere robust og struktureret. Derfor passer den godt til et væld af forskellige retter – lige fra pizza og pasta til grillet kød og modne oste. Det er en vin, der kan nydes til hverdag, men også sagtens kan bruges ved et festbord.

Chianti kan derfor bryste sig af at være en alsidig og autentisk italiensk rødvin, der er kendetegnet ved at byde på masser af charme. Og når du først har fundet en, der passer til din smag, vil det helt afgjort være svært for dig ikke at blive ved med at vende tilbage til den.

Hvad dækker DOCG-reglerne for Chianti over?

Når du står med en flaske Chianti i hånden, har du måske lagt mærke til betegnelsen DOCG på etiketten. Men hvad betyder det egentlig? DOCG står for Denominazione di Origine Controllata e Garantita, og det er den højeste klassifikation, en italiensk vin kan få.

Når en Chianti er blevet beæret med denne betegnelse, er det derfor ensbetydende med, at vinen er produceret under en række meget strenge regler, der skal sikre høj kvalitet og ægte oprindelse. Du får altså en vin, der er tro mod sin region, druesammensætning og produktionsmetode.

DOCG-reglerne dikterer blandt andet, at Chianti skal være lavet primært på Sangiovese-druen – faktisk skal mindst 70-80 procent af indholdet være netop denne drue, afhængigt af området. Resten kan bestå af andre tilladte druesorter, som f.eks. Canaiolo, Colorino eller visse internationale sorter som Merlot og Cabernet Sauvignon.

Samtidig skal druerne komme fra godkendte områder i Toscana, hvor hver zone har sine egne mikroklimatiske forhold og jordbundstyper. Derfor er der mange regler, som en Chianti skal leve op til, hvis den skal have lov til at bære DOCG-mærket.

Regler for lagring og alkohol

Der er også regler for, hvor længe vinen skal lagres, før den må sælges. For eksempel skal en Chianti Riserva DOCG lagres i mindst to år, inden producenten kan udbyde den til salg. Det er naturligvis et krav, der som regel er med til at give en både dybere og mere kompleks vin.

Alkoholprocenten er også reguleret og skal opfylde visse minimumskrav. Kort sagt er DOCG ikke bare et mærke, der kan bruges til at pynte lidt på etiketten. Det er din garanti for, at du får en vin, der er lavet med respekt for tradition, og som lever op til en række kvalitetskrav – fra mark til flaske.

Hvad kan forventes af smagsoplevelsen af en Chianti-vin?

Når du skænker et glas Chianti, kan du forvente en vin, der både er rustik, livlig og fuld af karakter. Det er en vin, der taler sit toscanske ophav tydeligt og ærligt, hvilket den naturligvis er i stand til at gøre med en vis charme og personlighed.

Det første, du vil bemærke ved en Chianti, er dens friske syre. Det er en af dens største styrker. Den levende syre gør vinen til en meget ideel ledsager til flere forskellige former for mad, da den skærer igennem fedme og løfter smagen i retterne.

I munden føles den derfor tør og stram, men også elegant og livlig. Det er netop derfor, at Chianti ofte bliver nævnt som en af de bedste vine til italiensk mad. Den er god til alskens retter, men den er dog især et hit i forbindelse med tomatbaserede retter og kød med lidt fedme.

Smagsnoter og nuancer

Chianti er altid lavet på Sangiovese-druen, og det præger vinens udtryk. Du vil ofte smage røde kirsebær, tørrede krydderurter, violer og undertoner af læder eller tobak. Med alderen udvikler vinen sig og får lidt mere dybde, hvor du også kan finde noter af skovbund, mørk chokolade eller modne blommer

Har vinen fået lov til at lagre på fad i en periode, vil du måske fornemme vanilje eller et let ristet præg. En klassisk Chianti har også en vis struktur. Du vil mærke tanninerne,  men de er som regel fint integrerede og giver vinen rygrad og karakter. Det gør derfor, at vinen føles seriøs uden at være tung.

Alt i alt kan du forvente en balanceret vin med masser af friskhed, røde frugter og toscansk temperament. Derfor er det heller ikke den store overraskelse, at det er ende med at være en af de mest populære rødvine på det danske marked.

Guide: Sådan vælger du den bedste Chianti

Chianti er en af de mest ikoniske vine fra Italien, hvilket naturligvis ikke er en status, der er blevet opnået uden grund. Derimod får du en vin, der rummer både historie, terroir og karakter – og så er det også værd at nævne, at du er sikker på at få en vin, der er utrolig alsidig.

Men netop fordi udbuddet er så stort, og kvaliteten kan variere meget, kan det være svært at finde den bedste Chianti for netop dig. Føler du, at det er svært at navigere i det store udvalg, skal du blot læse med herunder. Her præsenteres du nemlig for nogle af de vigtigste faktorer for dit valg.

1) Hvad skal du bruge vinen til?

Det første spørgsmål, du bør stille dig selv, er: Hvad skal jeg bruge vinen til? Skal du drikke den til hverdag til et simpelt måltid med pasta? Skal den bruges som en gave til en vinelsker? Eller skal den imponere til en middag med venner?

Hvis du bare vil have en god vin til en hverdagsaften, behøver du ikke nødvendigvis gå efter de mest komplekse Chianti Classico Riserva’er. En almindelig Chianti DOCG kan sagtens være i stand til at levere både smag og kvalitet til en fornuftig pris.

Hvis du leder efter noget mere specielt, som du måske skal bruge til en romantisk middag eller en gave, kan du med fordel kigge efter Chianti Classico med længere fadlagring eller endda en vin med betegnelsen ‘Gran Selezione’ – det er nemlig topkategorien, hvor kvaliteten ofte er exceptionel.

At vælge den helt rette Chianti for netop dig handler i høj grad om kontekst. Jo klarere du er over, hvad formålet er, desto nemmere bliver det at finde en vin, der lever op til dine forventninger. Derfor er det også en klar fordel, hvis du på forhånd ved, hvad du skal bruge din vin til.

2) Skal du servere den sammen med mad?

Chianti er først og fremmest en vin til mad. Dens struktur, syre og tanniner gør, at der er tale om en vin, der er mere end ideel til at ledsage alt fra italienske klassikere til danske retter. Derfor bør du overveje, om du skal nyde vinen for sig selv eller sammen med mad – og i så fald hvilken mad.

Skal du servere Chianti til pasta med tomatbaseret sauce, pizza, grillet kød eller en osso buco, så bør du sørge for at vælge en vin med lidt rygrad og friskhed – gerne en Chianti Classico eller en Riserva. Det høje syreniveau i vinen spiller godt sammen med syren i tomatsauce og fedmen i kødretter.

Skal du derimod drikke vinen for sig selv, hvilket måske kan være i form af et glas på terrassen eller til en god bog, kan det være en fordel at vælge en Chianti med lidt mere frugt og blødhed og knap så fremtrædende tanniner. Her kan en ung Chianti uden fadlagring vise sig at være det helt rette valg.

3) Hvad er dine egne præferencer?

Det kan ikke siges nok: Din egen smag er det vigtigste pejlemærke, når du vælger vin. Det gør sig gældende, uanset om der er tale om en Chinati eller ej. Kan du f.ejs. godt lide en vin med masser af syre og struktur? Eller er du derimod mere til noget både rundere, blødere og mere frugtdrevet?

Chianti er en vin, der er kendt for at spænde bredt og derfor også variere en del. Du kan finde friske, lette udgaver med noter af kirsebær og urter, men også mere fyldige varianter med mørkere frugt, læder og tobak.

Hvis du foretrækker vine med en tydelig frugt og blødere tanniner, så vil det helt afgjort være bedst for dig at kigge efter en Chianti, der er lavet i en moderne stil. Det kan også være en fordel at vælge en vin med  lidt fadlagring og druer som Merlot eller Cabernet Sauvignon i blendet.

Er du mere til den klassiske stil, som har været med til at gøre Chianti kendt, skal du vælge en vin med 100 procent Sangiovese eller i det mindste en, hvor Sangiovese er klart dominerende. Her får du den ægte toscanske karakter med syrlige kirsebær, tørrede krydderurter og mineralske undertoner.

4) Hvad er dit budget?

Chianti fås i mange prisklasser, hvorfor det sagtens kan lade sig gøre at finde en række hæderlige flasker til under 100 kroner. På den anden side er der dog også de store vine, der kan koste flere hundrede eller tusinde kroner. Men en højere pris er ikke altid ensbetydende med, at vinen er et bedre valg for dig.

Hvis du skal bruge vinen til en uformel middag eller en hyggelig aften, kan du finde rigtig gode flasker i prisklassen 80-150 kroner. Her får du som regel en velbalanceret vin med god frugt og klassisk Chianti-karakter, som er netop det, de fleste egentlig er på jagt efter.

Har du lidt mere at gøre med, og er du ude efter noget særligt, kan du kigge på Chianti Classico Riserva eller Gran Selezione. Disse vine koster typisk 150-300 kroner og op, men til gengæld får du en vin, der formår at byde på en kombination af både dybde, kompleksitet og ofte bedre lagringspotentiale.

Uanset hvad du vælger, er det vigtigt, at vinen giver dig værdi for pengene. Derfor kan det være en god idé at læse anmeldelser fra andre købere på forhånd. Det er en god måde at få et indblik i, hvorvidt en given vin egentlig formår at leve op til forventningerne.

5) Skal den lagres?

Det er langt fra alle Chianti-vine, der er skabt til at blive lagret, hvilket du er nødt til at være opmærksom på. Mange er bedst, når de drikkes unge – typisk inden for 2-4 år fra høståret. Disse vine er kendt for at byde på friskhed, frugt og syre, som derfor gør dem indbydende og drikkevenlige her og nu.

Men der findes også Chianti-vine, der udvikler sig smukt med tiden. Især Chianti Classico Riserva og Gran Selezione har ofte struktur og kompleksitet nok til at lagre 5-10 år eller mere. Med tiden vil frugten tone lidt ned, mens tertiære aromaer som læder, tørrede frugter og krydderier træder frem.

Overvej derfor, om du køber vinen for at nyde den nu eller den blot skal have en plads i din kælder de næste mange år. Hvis du har tålmodigheden og opbevaringsmulighederne, kan en lagret Chianti være en fantastisk oplevelse. Dog kræver det, at du vælger en vin, som rent faktisk har lagringspotentiale.

6) Får vinen gode anmeldelser?

Anmeldelser er ikke alt, når det kommer til at finde en god vin, men de kan være en god indikator og en form for rettesnor for dit valg. Hvis du er i tvivl om, hvilken vin du skal vælge, kan du med fordel vælge at se, hvordan vinen er blevet modtaget af fagfolk og andre forbrugere.

Mange forhandlere oplyser både stjerner fra vinanmeldere og gør det muligt for tidligere køber at skrive anmeldelser, hvilket kan give dig en fornemmelse af, hvad du kan forvente. Da det ikke kræver meget af dig, er det naturligvis oplagt at bruge et par minutter på at læse nogle af disse anmeldelser.

Chianti fra anerkendte producenter som Castello di Ama, Fontodi, Isole e Olena, Mazzei og Fèlsina får ofte høje karakterer og stor ros fra både købere og kritikere. Det er ikke en garanti for, at du vil kunne lide vinen, men det er dog et godt udgangspunkt, hvis du gerne vil være på den sikre side.

Anmeldelser kan også give dig information om årgangen. I Toscana svinger kvaliteten lidt fra år til år, og selv gode producenter kan have mindre imponerende årgange. Derfor kan det være en god idé at tjekke, om netop den årgang, du har kig på, egentlig er en af de gode årgange.

FAQ

Hvorfor vælge vin fra Chianti?

Chianti-vin byder på en unik kombination af frisk syre, frugt og krydderi. Den passer perfekt til mad og giver en autentisk smagsoplevelse fra hjertet af Toscana.

Hvilken Chianti-vin er den bedste?

De bedste Chianti-vine er ofte Chianti Classico Riserva eller Gran Selezione fra anerkendte producenter som Fontodi, Fèlsina eller Castello di Ama.

Hvad koster god vin fra Chianti?

En god Chianti-vin koster typisk mellem 100 og 250 kr. Du får dog også god kvalitet fra producenter til 300-400 kr. – især i Riserva-kategorien.

Andre artikler