Kalvemørbrad er en populær udskæring, der især er kendt for sin både møre struktur og milde, elegante smag. Derfor er det også et stykke kød, der fortjener en vin, der formår at løfte spiseoplevelsen til nye højder. Som følge af dette, bør du ikke vælge en hvilken som helst vin til formålet.
Kalvekød er mindre kraftigt end oksekød og byder på en delikat karakter, der stiller krav til en velafbalanceret vin, der komplementerer uden at overdøve. Der er mange muligheder for at finde den perfekte vin til kalvemørbrad, og flere af dem bliver du præsenteret for her på siden.
Pinot Noir Carpe Diem Domaine Anderson, Anderson Valley, California
Pinot Noir Carpe Diem fra Domaine Anderson i Anderson Valley i Californien er værd fremhæve, da der her er tale om en meget elegant og aromatisk vin, der på bedste vis formår at fremhæve de klassiske dyder ved en vin lavet på Pinot Noir.
Duften er præget af friske røde bær som hindbær og kirsebær, mens den også byder på noter af skovbund, krydderier og et strejf af vanilje fra lagringen. Smagen er silkeblød og balanceret med en livlig syre og blide tanniner, der rundes af med en lang og harmonisk eftersmag.
Denne vin er et ideelt valg til kalvemørbrad, når den serveres med svampesauce eller ovnstegte grøntsager. Dens elegante frugt og beherskede krydderinoter komplementerer kødets fine struktur uden at overdøve. Den forfriskende syre fremhæver kødets saftighed og skaber en velbalanceret oplevelse.
Carpe Diem Pinot Noir har desuden fået stor ros fra både Decanter og Wine Spectator for sin finesse og terroir-udtryk, hvorfor du er sikker på, at den er et godt valg.
Neil Ellis Cabernet Sauvignon Jonkershoek Valley 2018
Neil Ellis Cabernet Sauvignon Jonkershoek Valley 2018 er en intens og kompleks vin fra Stellenbosch i Sydafrika. Beslutter du dig for at købe denne vin, så får du en rødvin med en en dyb aroma af solbær, brombær, cedertræ og et strejf af mørk chokolade.
Derudover byder den på en kraftfuld smag med en velstruktureret krop og modne tanniner, der afsluttes med en lang og krydret eftersmag. Det gør den til et fremragende valg til kalvemørbrad med en kraftig rødvinssauce eller grillet asparges.
Vinens kraftige struktur og fyldige frugtnoter gør, at denne vin er i stand til at balancere kalvemørbradens saftige og milde smag, så der bliver skabt en harmonisk helhed. Denne vin er derfor det perfekte valg for dem, der ønsker en sofistikeret oplevelse med sydafrikansk topkvalitet.
Neil Ellis 2018 har fået stor anerkendelse fra internationale vinanmeldere som Robert Parker og Decanter, der især har valgt at fremhæve vinens dybde og lagringskapacitet.
Domaine Rémi Jobard Bourgogne Chardonnay 2022
Domaine Rémi Jobard Bourgogne Chardonnay 2022 er en forfriskende og elegant hvidvin fra Bourgogne i Frankrig. Noget af det første, du kommer til at opleve ved denne skønne vin, er dens duft af modne citroner, hvide blomster, grønne æbler og et hint af ristede nødder fra sin subtile fadlagring.
Smagen er helt afgjort også værd at fremhæve, da den er fyldig, men samtidig sprød med en velafbalanceret syre og en mineralsk afslutning. Det gør denne Chardonnay til et godt match til kalvemørbrad med en cremet sauce baseret på citron eller hvidvin.
Vinens friskhed og lette fedme komplementerer den fine struktur i kødet og fremhæver de delikate smagsnuancer. Domaine Rémi Jobard er kendt for sin dedikation til terroir og har fået ros fra anmeldere for sine elegante hvidvine, der er en sand hyldest til klassisk Bourgogne.
Bouchard Finlayson Crocodile’s Lair Chardonnay 2019
- Drue: Tempranillo
- Noter: Mørke kirsebær, brombær, tobak, cedertræ, chokolade, lakrids
- Region og land: Ribera del Duero, Spanien
- Årgang: 2019
- Alkoholprocent: 14,5%
Bouchard Finlayson Crocodile’s Lair Chardonnay 2019 er en fyldig og kompleks vin fra Walker Bay i Sydafrika. Duften er fyldt med aromaer af pære, fersken, citrus og et strejf af vanilje og brioche fra fadlagringen. Smagen er cremet og fyldig med en levende syre, der giver både friskhed og balance.
Denne Chardonnay passer rigtig godt sammen med kalvemørbrad, men den kommer særligt til sin ret, hvis du serverer din mørbrad med en svampesauce eller flødebaseret tilbehør. Vinens rige tekstur og frugtige noter understøtter nemlig kødets saftige smag og skaber en harmonisk sammensætning.
Bouchard Finlayson er anerkendt for sin evne til at skabe hvidvine af høj kvalitet, og Crocodile’s Lair 2019 er bestemt ingen undtagelse i dette henseende. Vinen har desuden fået stor ros af flere internationale vinanmeldere, herunder James Suckling, for sin kompleksitet og balance.
Ribera del Duero Vendimia Seleccionada 2021
Ribera del Duero Vendimia Seleccionada 2021 er en kraftfuld og elegant vin fra spanske Ribera del Duero. Denne vin er lavet udelukkende på Tempranillo, hvilket har resulteret i, at den har fået en indbydende aroma af modne brombær, solbær, krydderier og et strejf af cedertræ.
Som det er tilfældet for de fleste rødvine fra den spanske region, er vinens smag rig og koncentreret med bløde tanniner og en lang, fløjlsblød afslutning. Derfor er det også et godt valg til kalvemørbrad med rodfrugter eller en sauce baseret på rødvin og timian.
Denne rødvin byder på intense frugtnoter og en krydret karakter, der gør den i stand til at balancere kødet og skaber en smagfuld kombination. Vinen har også nydt stor anerkendelse for sin kompleksitet og kvalitet, og er et oplagt valg til dem, der søger en smagsoplevelse med autentisk spansk karakter.
Cerro do Santo DOP Douro Reserva 2017
Cerro do Santo DOP Douro Reserva 2017 er en intens og kompleks vin fra Douro-regionen i Portugal. Vinen er lavet på en klassisk portugisisk drueblanding af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz, hvorfor den er en god repræsentant for, hvad du kan forvente af portugisisk rødvin.
Duften byder på noter af modne solbær, mørke kirsebær, violer og et hint af krydderier og cedertræ fra fadlagringen. Smagen er fyldig og velbalanceret med silkebløde tanniner og en behagelig syre. Hele oplevelsen bliver rundet af med en lang og elegant eftersmag.
Denne vin er et oplagt valg til kalvemørbrad, men den er især god at finde frem, hvis din mørbrad serveres med smørsauce, stegte svampe eller rodfrugter. Vinens byder på fyldig frugt og krydrede elementer, der perfekt supplerer det møre kød og skaber en harmonisk smagsoplevelse.
Cerro do Santo DOP Douro Reserva 2017 er har fået ros af flere vinanmeldere for sin dybde og lagringskapacitet og repræsenterer det bedste af Douros rige vintraditioner.
Brunello di Montalcino La Mannella 2018
Brunello di Montalcino La Mannella 2018 er en udsøgt toscansk vin fremstillet på 100% Sangiovese Grosso. Duften er kompleks med noter af modne kirsebær, tørrede blomster, læder og et strejf af trøffel og krydderier, hvorfor den er mere end indbydende, allerede inden du har smagt den.
Smagen er fyldig og elegant med modne tanniner og en levende syre, der afsluttes med en lang og vedvarende eftersmag. Du er derfor sikker på, at denne Brunello er et ideelt valg til kalvemørbrad, hvilket særligt er tilfældet, hvis den serveres med rødvinssauce eller svampe.
Vinens tanninstruktur og krydrede dybde medfører, at den kan balancere kødets delikate smag og endda løfte retten til nye højder. Brunello di Montalcino La Mannella 2018 har fået stor ros fra førende anmeldere som Robert Parker og Decanter, der bl.a. fremhæver dens komplekse smagsprofil.
Château de Colombe Sainte-Colombe Castillon Côtes de Bordeaux 2018
Château de Colombe Sainte-Colombe Castillon Côtes de Bordeaux 2018 er en klassisk Bordeaux-vin, der er fremstillet primært på Merlot, men der er også brugt mindre mængder Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc til at give vinen en helt unik smag.
Vinen byder på en forførende duft af solbær, blåbær, krydderurter og et hint af tobak og vanilje fra dens lagring på fad. Smagen kan bryste sig af at være både fyldig og afrundet med bløde tanniner samt en flot syre, der munder ud i en lang eftersmag med mørk frugt.
Denne vin er et oplagt valg til kalvemørbrad med smørstegte grøntsager eller kartoffelmos med trøffelolie, da dens fylde og kompleksitet skaber en perfekt balance med kødets milde smag og tilbehørets rigdom.
Domaine La Lirande Syrah 2020
Domaine La Lirande Syrah 2020 er en karakterfuld rødvin fra Languedoc i Frankrig. Vinen byder på en intens aroma af mørke bær som brombær og blåbær, der er kombineret med noter af peber, lakrids og et hint af viol.
Det er dog ikke kun i forhold til duften, at vinen udmærker sig. Det gør den også i forhold til smagen, der er både fyldig og saftig med velbalancerede tanniner og en lang, krydret eftersmag. Det gør, at den egner sig særligt godt til kalvemørbrad med en pebersauce eller en kraftig glaze.
Vinens krydrede noter og frugtige fylde gør, at rødvinen egner sig perfekt til kødets saftighed og dermed skaber en harmonisk smagsoplevelse. Domaine La Lirande Syrah 2020 har fået en del ros for sin kompleksitet og balance og er et godt eksempel på en velproduceret Syrah fra Languedoc.
Chianti Classico DOCG 2015
Chianti Classico DOCG 2015 er en klassisk italiensk rødvin fra Toscana, der er lavet på 100% Sangiovese. Som det er tilfældet for mange andre Chianti-vine fra dette område, så byder den på noter af både kirsebær, violer, tørrede urter og et strejf af læder og cedertræ.
Smagen af denne skønne Chianti er naturligvis frisk og frugtig med en velafbalanceret syre og faste tanniner. Derudover bør det også fremhæves, at den har en lang og elegant eftersmag. Denne vin er især god til kalvemørbrad med italienske krydderurter som rosmarin og timian.
Vinens syre og tanninstruktur gør den i stand til på bedste vis at fremhæve kødets naturlige smag og komplementere tilbehøret på harmonisk vis. Chianti Classico DOCG 2015 nyder desuden stor anerkendelse for sin klassiske stil og elegance og er et oplagt valg til en autentisk toscansk vinoplevelse.
Hvad er kendetegnene ved en god vin til kalvemørbrad?
Når du vælger vin til kalvemørbrad, er det vigtigt at overveje retten som helhed. Tilberedningsmetoden og tilbehøret spiller en stor rolle for, hvilken vin der passer bedst. Det vil sige, at det ikke er nok at vælge ud fra kødet, hvis du vil være sikker på at få en god helhedsoplevelse.
Kalvemørbrad har – som sagt – en fin og delikat smag, der hverken er kraftig eller fed. Derfor vil du være bedst tjent ved at vælge en vin med medium til let krop, da de gør godt til denne ret. En vin, der er for tung og har for højt indhold af tanniner, vil ende med at overdøve smagen af kødet.
En vin med en passende mængde syre kan fremhæve kødets naturlige smag og rense ganen mellem hver mundfuld, hvilket naturligvis er en fordel. Det er dog særligt vigtigt, hvis du har i sinde at servere din kalvemørbrad med en cremet sauce.
Serverer du kalvemørbrad med enten svampe, rødvinssauce eller krydderurter, bør du fokusere på at vælge en vin, der byder på både frugtige og let krydrede noter. Hvis tilbehøret er lettere, herunder grøntsager eller en citronbaseret sauce, kan et bedre valg være en friskere vin.
Hvad er den bedste rødvin til kalvemørbrad?
Du er næppe i tvivl om, at rødvin altid har været det klassiske valg til kalvemørbrad. Derfor ender de fleste også med at trække en flaske rødvin op, hvis menuen står på mørbrad af kalv. Det gælder særligt, hvis den er stegt, grillet eller derimod bliver serveret med en smagfuld sauce.
Har du besluttet dig for, at du vil servere den bedste rødvin til kalvemørbrad, er der en række vintyper, der særligt egner sig til formål. Dem bliver du introduceret for herunder:
- Pinot Noir: Pinot Noir er en let rødvin med lavt tanninindhold og noter af bær som kirsebær og hindbær. Den passer godt til kalv med let tilbehør og saucer baseret på svampe eller urter. En Pinot Noir fra Bourgogne er et særligt godt valg, hvis du vil have en vin med kompleksitet.
- Barbera: Barbera fra Piemonte i Italien er en vin med en høj syre og lavt tanninindhold, hvilket gør, at den egner sig godt til retter med kalvemørbrad. Dens smagsnoter af kirsebær, blommer og krydderier passer særligt godt til kødets milde smag og tilfører friskhed til retten.
- Gamay (Beaujolais): Gamay-druen fra Beaujolais er kendt for sine lette og frugtagtige vine, der typisk byder på noter af jordbær og hindbær. Disse vine er nemme at drikke og passer godt til kalvemørbrad – det er især et godt valg, hvis du ønsker en rødvin, der ikke er for tung.
- Chianti: En Chianti baseret på Sangiovese-druen har en god balance mellem syre og frugtige noter, der komplementerer kalvemørbradens saftige tekstur. Chianti er særligt god, hvis du serverer retten med tilbehør baseret på tomater eller krydderurter.
Hvis du foretrækker rødvin, er det vigtigt at have fokus på at finde en vin, der udmærker sig ved at have en let til medium fylde. Samtidig skal du sikre, at den ikke byder på alt for kraftige tanniner, da kalvemørbrad kan miste sin finesse, hvis den valgte vin er for dominerende.
Kan jeg servere hvidvin til kalvemørbrad?
Selvom rødvin bliver betragtet som det mest ideelle valg til kalvemørbrad, kan hvidvin også være et spændende og velsmagende valg. Hvis det skal være en god oplevelse, kræver det dog typisk, at du serverer retten med lettere tilbehør.
I denne forbindelse er det også vigtigt at understrege, at ikke alle hvidvine er et passende valg. Leder du efter hvidvin til kalvemørbrad, bør du fokusere på nedenstående muligheder:
- Fadlagret Chardonnay: En Chardonnay med let fadlagring kan være et rigtig fint valg til kalvemørbrad – især hvis retten serveres med fløde- eller smørsauce. Noterne af vanilje og smør samt de friske citrusnoter i vinen komplementerer kødets bløde struktur rigtig godt.
- Viognier: Viognier er kendetegnet ved at være en hvidvin, der har en fyldig krop og aromaer af abrikos, fersken og blomster. Denne type vin passer også godt til kalvemørbrad, hvilket især er tilfældet, hvis den serveres med urter og cremet tilbehør.
- Riesling: En tør Riesling med høj syre og let frugtsødme kan fungere fint til kalvemørbrad. Den egner sig dog bedst, hvis retten har et syrligt element som citron eller vinaigrette. Vær desuden meget varsom med ikke at vælge en Riesling, der er for sødlig i smagen.
Selvom hvidvin til kalvekød er mere utraditionelt, kan det sagtens skabe en god kombination, der overrasker positivt og giver et forfriskende præg. Har du ikke den store villighed til at eksperimentere med dit valg, så skal du naturligvis vælge en flaske rødvin.
Derfor er rødvin det bedste valg til kalvekød
Der er flere gode grunde til, at rødvin generelt er det foretrukne valg til kalvemørbrad (og andre former for kalvekød). For det første handler det om, at de fleste rødvine har mere komplekse smagsnoter, som gør vinene i stand til bedre at komplementere kalvemørbradens smag.
Med noter af røde bær, krydderurter og egetræ, er de også gode til at tilføre retten ekstra dimensioner. Selvom kalvemørbrad er bedst tjent med en rødvin med lavt til medium tanninindhold, er en smule tannin stadig med til at skabe balance i retten og give en behagelig følelse i munden.
Vær derfor ikke i tvivl om, at rødvin til kalvekød er en klassiker af en grund. De fleste forbinder en saftig kalvemørbrad med et godt glas rødvin, og det kan være med til at skabe en stemningsfuld middag – især hvis du har inviteret gæster på besøg.
Dog skal du altid tage højde for dine egne præferencer og gæsternes smag. Hvis du selv er mest til en god flaske hvidvin eller mousserende vin til måltidet, er der intet i vejen for dette. Det er i bund og grund vigtigst, at du vælger noget, du nyder, da det er med til at skabe en god oplevelse.
Hvad er vigtigt at overveje ved valg af vin til kalvemørbrad?
Kalvemørbrad er et stykke kød, der udmærker sig på flere punkter. Det er særligt kendt for at være en både delikat og saftig udskæring, som samtidig har en ganske mild smag og en blød tekstur, som adskiller sig fra kraftigere kødtyper som f.eks. oksemørbrad.
Derfor er der også tale om et stykke kød, der har brug for en vin, der supplerer kødets elegante karakter uden at overdøve det. Det er dog vigtigt, at dit valg af vin ikke blot afhænger af selve kødet, da det også er nødvendigt at tage højde for henholdsvis tilberedningen, saucen og tilbehøret.
Er du i tvivl om, hvad der er vigtigt at tage højde for, præsenteres du herunder for nogle vigtige overvejelser, der kan hjælpe dig med at finde den rette vin.
1. Vinens fylde og syreindhold
Da kalvemørbrad er både mørt og magert, vil du være bedst tjent ved at vælge en vin, der er kendetegnet ved at have en medium krop og et moderat syreindhold. På den måde er du sikker på at få fat i en vin, der kan balancere fedmen fra eventuelle saucer og tilbehør.
En vin med høj syre hjælper også med at rense ganen, hvorfor den også vil kunne fremhæve smagsnuancerne i retten. For tunge vine med kraftige tanniner kan derimod dominere og skygge for kødets fine smag, hvorfor du bør fokusere på at vælge for eksempel:
- En Pinot Noir fra Bourgogne med en let krop og frugtige noter af røde bær.
- En Barbera fra Italien med høj syre og frugtig profil, da den passer perfekt til mildt kød.
2. Tilberedningsmetoden
Tilberedningen af kalvemørbraden spiller naturligvis også en vigtig rolle for vinvalget, da det også er afgørende for, hvordan kødet opleves. For bedre at kunne sikre, at du vælger en god vin til kalvemørbrad, skal du derfor vide, hvordan du har planer om at tilberede den.
- Stegt eller grillet kalvemørbrad: Hvis kødet er stegt eller grillet, så ender det som regel med at få en sprød skorpe. Hvis det er tilfældet, så vil en vin med lidt mere fylde og noter af krydderi stå godt til retten.
- Ovnbagt eller pandestegt kalvemørbrad: Ved lettere tilberedninger anbefales det i stedet at vælge en mere delikat vin, der ikke overdøver kødet. I værste fald kan du risikere, at du nærmest ikke kan smage kødet.
3. Saucens betydning
Saucen har selvsagt også stor indflydelse på, hvilken vin der passer bedst til retten. Det skyldes, at der er stor forskel på de saucer, der ofte bliver serveret til mørbrad af kalv. Gør derfor dig selv den tjeneste at planlægge dit valg af sauce på forhånd, så du kan vælge din vin ud fra dette:
- Rødvinssauce: Hvis du har planer om at servere din mørbrad med en rødvinssauce, er det oplagt at vælge en rødvin, der matcher netop denne type sauce. Her kan enten en Chianti eller Pinot Noir kan være et fremragende valg.
- Flødesauce eller smørsauce: Hvis du vælger en mere cremet sauce, kan du i stedet overveje at vælge en fadlagret Chardonnay, da denne vine byder på noter af smør og vanilje, som skaber en harmonisk balance med retten.
4. Tilbehøret skal tages i betragtning
Hvis du serverer retten med urter, svampe eller rodfrugter, rådes du til at finde en vin med krydrede eller jordagtige noter. Hvis tilbehøret er lettere, herunder grønne asparges eller bagte kartofler, er en frisk og frugtrig vin et godt valg.
5. Prioritér dine egne præferencer
Selvom der findes anbefalinger for valg af vin til kalvemørbrad, er det vigtigt at tage dine egne præferencer i betragtning. Foretrækker du hvidvin frem for rødvin, kan en fyldig Chardonnay eller en frisk Viognier være glimrende alternativer.
Hvis du elsker mousserende vin, kan du også prøve kræfter med en tør Champagne, da det kan give en overraskende og forfriskende smagsoplevelse. Her er det selvfølgelig vigtigt at pointere, at det kommer med et vist prismærke, hvilket ikke alle er indstillet på at betale.
Kan andre vintyper også serveres til kalvemørbrad?
Selvom rødvin hos mange bliver anset for at være det mest oplagte valg til kalvemørbrad, er det ikke den eneste mulighed, du har. Kalvemørbrad har en mild og delikat smag, der åbner for, at du kan eksperimentere med forskellige vintyper, som kan være med til at give retten et unikt præg.
Hvidvin som alternativ
En fyldig hvidvin kan for eksempel være et fremragende valg til en mørbrad af kalv. Det gælder især, hvis den bliver serveret med en flødesauce eller let grøntsagstilbehør. En fadlagret Chardonnay med noter af smør, vanilje og citrus vil nemlig være ideel til at supplere retten på en elegant måde.
Alternativt kan en vin som en Viognier med sin rige smag af fersken og blomster være et spændende valg. Hvis retten har krydrede elementer som timian eller rosmarin, er det især et godt valg, såfremt du ikke ønsker at kombinere den med rødvin.
Rosévin til lette retter
Hvis du serverer kalvemørbrad om sommeren med lettere tilbehør som salat eller grillede grøntsager, kan en tør rosévin være et overraskende og forfriskende valg. Denne type vin har en frugtig og let karakter, hvorfor den kan tilføre friskhed til måltidet uden at overdøve kødets smag.
Mousserende vin til festlige lejligheder
Hvis du ønsker at gøre middagen ekstra festlig, kan en mousserende vin også være et godt valg. Er du mest til vin med bobler, så er det enten en Champagne eller Cremant, du bør gå efter. Boblerne renser ikke blot ganen, men skaber samtidig en både frisk kontrast til kødets bløde struktur.
Bør jeg undgå at vælge en billig vin til kalvemørbrad?
Når du vælger vin til kalvemørbrad, er det helt naturligt, at prisen også har en vis betydning for dit valg. Det betyder dog ikke, at det bør være et mål i sig selv at finde en billig vin til kalvemørbrad. Det kan være fristende at gå efter en sådan vin, men spørgsmålet er, om en billig vin kan leve op til retten.
Billige vine kan ofte have en mere enkel og ensformig smag, der mangler kompleksitet og dybde, som ellers ville gøre oplevelsen speciel. En vin med for lav syre eller for meget alkohol kan desuden forstærke retten på en uharmonisk måde, hvilket kan resultere i en ubalanceret smagsoplevelse.
Det betyder dog ikke, at du er nødt til at bruge en formue på en vin til kalvemørbrad. Der findes mange billige vine, der samtidig kan bryste sig af at være af høj kvalitet. Sigter du efter at finde en sådan vin, så bør du gå efter vine fra regioner som Sydeuropa eller oversøiske lande som Chile og Sydafrika.
Her kan du finde velsmagende Pinot Noir, Barbera eller Syrah til rimelige priser. En tør Cava kan også være et godt valg, hvis du vil servere en mousserende vin uden nødvendigvis at skulle betale for Champagne. Blandt de gode budgetvenlige valg finder du følgende:
- Pinot Noir fra Californien eller New Zealand
- Barbera fra Piemonte i Italien
- Fadlagret Chardonnay fra Australien
Ved at gå efter anbefalinger og tilbud kan du finde vine, der passer til både retten og dit budget, uden at gå på kompromis med kvaliteten. I nogle tilfælde er der tilmed mulighed for at gøre en rigtig god handel, hvis du finder din vin på tilbud her hos WineOffer.
Vælg den rette vin og gør din mørbrad endnu bedre
Den rette vin kan løfte din kalvemørbrad til nye højder, så både du og dine gæster får en endnu bedre oplevelse. Når vinen er nøje udvalgt, komplementerer den rettens smagsnuancer på en sublim både, hvilket naturligvis er med til at give en ekstra dybde til hele måltidet.
Saucen spiller helt afgjort også en stor rolle i forhold til valget af vin. En rødvinssauce har brug for at blive kombineret med en vin, der kan matche de intense smagsnoter. En Chianti eller en Beaujolais kan være gode bud her.
Hvis du derimod har valgt at servere din kalvemørbrad med en cremet svampesauce, er det en helt anden type vin, du skal forsøge at finde. I et sådant tilfælde vil en Pinot Noir med jordagtige noter af svampe og røde bær være et af de mest ideelle valg.
Hvis retten serveres med grøntsager som asparges eller gulerødder, kan du med fordel vælge en hvidvin med frisk syre eller en let rødvin, da den kan give en harmonisk balance. Hvis du bruger ovnbagte rodfrugter, kan en vin med noter af krydderier og blommer passe godt til.
Husk præferencer og stemning
Selvom der findes mange retningslinjer for valget af vin, som du kan tage udgangspunkt i, bør du altid tage dine egne præferencer i betragtning. Hvis du er helt vild med hvidvin eller foretrækker mousserende vin, er det værd at vælge en vin, du kommer til at nyde fuldt ud.
At skabe den rette stemning og vælge en vin, som både du og dine gæster sætter pris på, er mindst lige så vigtigt som at følge de mest gængse anbefalinger. Det bedste vil dog være at finde en vin, der kan kombinere begge dele.
Ved at vælge en vin, der passer til retten og dine præferencer, kan du gøre din mørbrad til en oplevelse, som alle ved bordet vil huske. Uanset om du vælger en Pinot Noir, en Chardonnay eller en mousserende vin, er balancen mellem mad og vin nøglen til et vellykket måltid.









