Når du smager på rødvin og mærker en tør fornemmelse i munden, er det tanninerne, du møder. Tanniner er naturlige, bitre stoffer, der findes i drueskaller, kerner og stilke. Det er noget, der kan mødes i flere typer vine, men det er dog særligt i rødvin, at de spiller en stor rolle.
I rødvin har de nemlig en indflydelse på både vinens struktur, lagringspotentiale og mundfølelse. Har du et ønske om at blive bedre til at forstå din vin og dermed også have lettere ved at vælge den rigtige flaske til anledningen, er det en fordel at vide, hvad tanninerne gør.
Når du ved det, så er det også lettere at forstå, hvorfor nogle vine føles bløde og runde, mens andre virker stramme og tørre. Har du besluttet dig for at sætte dig bedre ind i dette, er du landet til det rette sted, da du herunder kan læse mere om tanninernes betydning i vin.
Hvad er tanniner?
Når du drikker vin – især rødvin – har du måske oplevet en tør, stram fornemmelse i munden. Den følelse skyldes tanniner. Det er naturlige og bitre plantestoffer, der findes i drueskaller, kerner og stilke, men også i egetræsfade, hvor vinen kan lagre. De spiller en stor rolle i vinens struktur, smag og holdbarhed.
Du kan tænke på tanniner som vinens skelet. Uden dem ville mange rødvine føles flade og uden kant. Tanniner er især tydelige i unge rødvine og giver en udtørrende fornemmelse, da de reagerer med proteinerne i dit spyt. Uden dem, ville din rødvin derfor give en helt anden fornemmelse i munden.
Det er også derfor, at vin med højt tanninindhold ofte passer rigtig godt til mad, og især fungerer rigtigt godt sammen med proteinrigt kød. Det er nemlig i høj grad tanninerne, der står for at skabe balance i mundoplevelsen, som er med til at løfte både mad- og vinoplevelse til et helt nyt niveau.
Selvom tanniner mest forbindes med rødvin, findes de faktisk også i mindre mængder i visse hvidvine og te. Hertil er de også at finde i frugter som granatæbler og valnødder, hvilket langt fra alle er klar over. Tværtimod er de fleste dog godt klar over, at der er et indhold af tanniner i rødvin.
Når du lærer at genkende dem, bliver det lettere for dig at forstå, hvorfor en vin føles, som den gør. Tanniner kan både give kompleksitet og lagringspotentiale. Ikke nok med det, så er det i mange tilfælde også indholdet af tanniner, der er med til at gøre din vinoplevelse en kende mere nuanceret.
Hvad gør tanniner for smagen?
Når du drikker vin, herunder særligt rødvin, har tanniner en afgørende indflydelse på, hvordan vinen føles og smager. Du mærker tanninerne som en udtørrende eller ru fornemmelse i munden, hvorfor det selvsagt ville være en meget anderledes oplevelse at drikke rødvin, hvis de ikke indeholdt tanniner.
På mange punkter bidrager de dog også med struktur og dybde til smagen af din vin, hvorfor de også er med til at gøre vin mere kompleks og interessant. Tanniner har en klar tendens til at binde sig til proteiner i din spyt, og det er derfor, din mund kommer til at føles tør og stram efter en slurk vin.
Det er noget, som du kommer til at opleve som værende mere intenst i unge vine, da tanniner ofte bliver blødere og mere afrundede, når vinen får lov at modne med tiden. Har du et ønske om at undgå for mange tanniner, vil det derfor give god mening at vælge en vin, der har nogle år på bagen.
Tanniner bidrager også til vinens balance. De fungerer som en slags modvægt til frugtsødme og alkohol og hjælper med at gøre vinens samlede smagsprofil mere harmonisk. Samtidig bidrager indholdet af tanniner også med en struktur, der gør det muligt for visse vine at lagre i årevis – nogle gange i årtier.
Når du forstår tanniners rolle, bliver det lettere for dig at vælge den rette vin til både dine præferencer og til det tiltænkte formål. Det vil naturligvis gøre sig gældende, hvad enten du er til blød og rund eller kraftig og tanninrig rødvin. Og det skyldes netop, at du vil have lettere ved at skille dem fra hinanden.
Vin adskiller sig ift. mængden af tannin
Når du smager på en vin, er det meget naturligt at lægge mærke til, hvordan den føles i munden. En vin kan sagtens føles silkeblød i munden, men den kan dog også sagtens være tør og stram. Det skyldes blandt andet mængden af tanniner, hvorfor det er vigtigt at have kendskab til dem.
Det er derfor også vigtigt at være klar over, at det ikke er alle vine, der har den samme mængde tannin – nogle vine har næsten ingen, mens andre er kraftige og intense. Herunder får du mulighed for at læse nærmere om, hvordan vine kan adskille sig, når det kommer til tanninindhold.
Lav tannin
Hvis du er forholdsvis ny, når det kommer til rødvin, eller bare har det bedst med en mere blød og tilgængelig vin, vil det som regel give bedst mening for dig at gå efter vine med lavt tanninindhold. Her får du nemlig en rund og frugtdrevet vinoplevelse, uden at munden tørrer helt ud.
Tanninindholdet er så lavt, at du næsten ikke mærker noget til det. I stedet oplever du vinen som saftig, let og nem at drikke. Hvis du har et ønske om at finde sådanne vine, så vil det være vine som Pinot Noir, Gamay (som du finder i Beaujolais) og Dolcetto, du skal vælge mellem, da de har et lavt tanninindhold.
Disse vine er kendetegnet ved at være baseret på druer med tyndere drueskind, hvilket betyder, at der frigives færre tanniner under gæringsprocessen. De har også en lavere grad af trælagring, hvilket også bidrager til det blide udtryk, som de hver især er blevet kendt for.
Lavt tanninindhold er et ideelt valg, hvis du drikker vin uden mad, eller hvis retten er let – det kan for eksempel være i form af en grillet kylling, laks eller vegetariske retter. Vinene er ofte drikkeklare i en ung alder og har ikke det store behov for at blive lagret, før de for alvor kan komme til sin ret.
Hvis du elsker vin med en blød tekstur, og hvor frugten får lov til at spille hovedrollen, er lav tannin et godt valg for dig. Er du derimod typen, der har det bedst med at vælge en vin, der opfører sig modsat, så skal du selvsagt vælge en vin med et højere indhold af tanniner.
Middel tannin
Når du bevæger dig over i vine med middel tannin, får du en vinoplevelse, der er kendetegnet ved at byde på lidt mere struktur og balance. Du kan mærke en vis udtørring i munden, men det er ikke for meget – det er netop nok til at give vinen karakter uden at overdøve frugten.
Det gør disse vine velegnede til at blive drukket for sig selv, men også serveret sammen med mad. Typiske eksempler på vine med middel tannin er Merlot, Chianti (Sangiovese), Zinfandel og Tempranillo. Vælger du en af disse vine, begynder du desuden også at kunne fornemme lidt mere kompleksitet.
Vinen bider lidt mere i munden og kræver måske også lidt mere modspil fra maden. Disse vine har en klar tendens til at være gode ledsagere til kødretter, pastaretter med tomatsauce eller svampebaserede retter. Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at de er meget alsidige og kan bruges til mange formål.
De har rygrad, men stadig en frugtdrevet profil, der holder dem charmerende og tilgængelige. Hvis du godt kan lide en vin med en vis mundfornemmelse uden at det bliver for voldsomt, er middel tannin et oplagt valg for dig. Det er ofte i denne kategori, at mange ender med at finde deres foretrukne vin.
Høj tannin
Når du vælger en vin med højt tanninindhold, får du en vin med mere kant og dybde. Tanninerne er tydeligt mærkbare, og det kræver derfor, at du er klar på en mere intens vinoplevelse. Du mærker det i hele munden, hvor den tørrer ud på gummer og tunge og derfor giver dig en næsten ru fornemmelse.
Cabernet Sauvignon, Nebbiolo og Tannat er klassiske druesorter med højt tanninindhold. De har typisk tykke drueskaller og lang skindkontakt under vinificeringen, hvilket er med til at gøre, at der ender med at blive trukket et større antal tanniner ud.
Derudover er det også meget normalt for disse vine at blive lagret på egetræsfade, som naturligvis også er et aspekt, der bidrager med yderligere tanninstruktur. Højt tanninindhold er oplagt til mad med fedt og protein, hvorfor disse vine har en tendens til at spille godt sammen med oksekød, lam eller vildt.
Tanninerne skærer gennem fedtet og renser ganen, hvilket medfører, at både vin og mad bliver løftet til et højere niveau og du derfor får en harmonisk oplevelse. Hvis du er typen, der sætter pris på vinens rygrad og lagringspotentiale, så er vine med højt tanninindhold noget for dig.
Disse vine udvikler sig ofte positivt over mange år, hvor tanninerne bliver blødere og mere integrerede. Derfor er det også en god kategori at lede i, hvis du har sat dig for at finde en vin med et godt lagringspotentiale.
Kraftig tannin
Vin med kraftig tannin er ikke for begyndere. Her er der nemlig tale om vine, hvor tanninerne er så markante, at det bliver vinens definerende træk. Den udtørrende fornemmelse er intens og kan nærmest komme som et chok for dig, hvis du ikke er vant til det.
Men for mange er det netop denne kraft og struktur, der gør vinene spændende og udfordrende. Føler du dig klar til at prøve kræfter med vine med de kraftigste tanniner, er det vine som Barolo og Barbaresco (begge på Nebbiolo), du skal kigge efter. Visse Bordeaux-vine baseret på Cabernet Sauvignon samt rødvine fra Cahors lavet på Malbec er også gode bude.
Disse vine er skabt til lagring og kræver ofte flere år i kælderen, før de virkelig folder sig ud. Når de gør det, bliver tanninerne mere afrundede, og vinene får en dybere og mere kompleks karakter. Er du selv åben for det, er der dog intet forkert i at drikke vinene kort tid efter frigivelse.
Vine med kraftige tanniner kræver også mad med muskler, hvilket meget gerne må være retter med masser af proteiner, fedt og smag. Her matcher de intensiteten og løfter hele oplevelsen til et nyt niveau, hvorfor du vil føle, at du får mere ud af både din mad og vin.
Hvis du er på jagt efter vine med karakter, dybde og lagringspotentiale, og du ikke er bange for, at vinen giver lidt modstand, så er disse vine helt afgjort værd at udforske. I sidste ende handler det dog om at finde ud af, hvad du bedst kan lide, da intet valg er mere rigtigt end andre.
Hvad betyder tanniner for parring med mad?
Når du vælger vin til maden, er tanniner noget, du bør tage med i dine overvejelser. Tanniner er nemlig med til at afgøre, hvordan vinen reagerer sammen med de smage og teksturer, der findes i din ret. De kan enten fremhæve det gode eller skabe ubalance i din smagsoplevelse.
En vin med markante tanniner har for eksempel en tendens til at fungere rigtig godt med mad, der indeholder et indhold af både fedt og protein. Hvis du har planer om at servere en saftig bøf, lammekoteletter eller vildt, er det derfor en sådan vin, du bør gå efter.
I et sådant tilfælde vil tanninerne nemlig være med til at rense ganen og skabe lidt mere balance i den samlede oplevelse, fordi de binder sig til proteinet og skærer igennem fedtet. Det har den positive effekt, at maden ikke kommer til at føles for tung, og vinen fremstår mere blød og afrundet.
Undgå tannin til sarte retter
Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at tanninrige vine desværre kan komme til at virke lidt for voldsomme til lette retter som fisk, salater eller cremede pastaretter. Her kan tanninerne få retten til at virke bitter eller overdøve de mere delikate smagsnuancer i retten.
I de tilfælde bør du gå efter vine med lavt tanninindhold, hvilket med fordel kan være en let Pinot Noir eller en frugtdrevet Beaujolais, da de ikke har en tendens til at dominere maden. Tanniner skal ikke være noget, der skræmmer dig væk, men i stedet hjælper dig til at finde en god vin- og madkombination.
Ved at have et vist fokus på at matche vinens struktur med madens intensitet, er du sikker på at få en mere harmonisk helhedsoplevelse, hvorfor det bestemt er vigtigt at holde øje med. Tænk på tanniner som krydderi – brugt rigtigt løfter de måltidet, men brugt forkert kan de overdøve og ødelægge det hele.
Giver tanniner hovedpine?
Du har måske hørt, at rødvin kan give hovedpine – og måske har du også hørt, at det er på grund af vinens indhold af tanniner. Men hvordan hænger det egentlig sammen, og er der noget om snakken? Det er der næppe, for hvis du holder dig til hvidvin hele aftenen, får du alligevel hovedpine.
Tanniner er – som tidligere nævnt – naturlige stoffer, der findes i drueskind, kerner og stilke. De er med til at give struktur og tørhed i munden, og derfor spiller de helt afgjort også en vigtig rolle i mange af de rødvine, du kan finde på markedet.
Nogle mener, at tanniner kan udløse hovedpine, men forskningen er ikke entydig. Der er derfor ikke noget videnskabeligt bevis for, at tanniner direkte forårsager hovedpine hos alle. Det er dog svært at komme udenom, at du sandsynligvis vil vågne med hovedpine, efter at have drukket en del rødvin.
Hos nogle mennesker kan tanniner muligvis påvirke frigivelsen af serotonin i hjernen, og det kan i visse tilfælde føre til hovedpine. Men det er langt fra alle, der oplever denne reaktion. Derfor er det også meget vigtigt at nævne, at det lige så godt kan være andre faktorer i vinen, der spiller ind.
Andre mulige årsager
Hvis du ofte får hovedpine af rødvin, kan det også skyldes alkoholens dehydreringseffekt, histaminer, sulfitter eller blot for stort indtag. Tanninindholdet er altså kun én brik i et større puslespil, men det kan – som sagt – ikke afskrives helt, at de også har indflydelse på din hovedpine dagen efter.
Hvis du mistænker tanniner for at være synderen, kan du prøve at vælge vine med lavt tanninindhold – som f.eks. Pinot Noir eller visse Beaujolais-vine – og se, om det gør en forskel. Det vigtigste er at lytte til din krop og naturligvis sørge for at nyde vin med omtanke.
