Når det kommer til vinforbrug, er det ikke nødvendigvis de største vinproducerende lande, der også drikker mest. Der er nemlig forskel på, hvor meget vin der produceres – og hvor meget vin der rent faktisk hældes i glasset.

Herunder får du et indblik i, hvilke lande der ligger i top, når det kommer til at drikke vin. Du får også en forståelse for, hvordan vin indgår i kulturen rundt om i verden, og hvorfor nogle lande drikker markant mere vin end andre. Der er nemlig op til flere ting, der har noget at sige i dette henseende.

Vin drikkes i store mængder verden over

Du er langt fra alene, hvis du nyder et glas vin fra tid til anden. Faktisk bliver vin drukket i enorme mængder verden over. Hvert år ryger milliarder af liter vin over disken og ender på spiseborde i alt lige fra Paris og Sydney til Hjørring og Esbjerg.

Mange mennesker har sat et helt naturligt lighedstegn mellem hygge, mad og sociale sammenkomster, og det er netop det, der har været med til at gøre det så populært. I flere europæiske lande – som Italien, Frankrig og Spanien – er vin endda en helt fast del af hverdagen.

Her drikker man ofte vin til maden og ser det ikke som noget særligt, men som en naturlig del af et måltid. Andre steder, som i USA og Asien, er vin i højere grad forbundet med nydelse og særlige lejligheder. Det ændrer dog ikke på, at det bliver drukket i store mængder i de fleste lande.

Disse lande drikker mest vin

Vin er en af verdens mest populære alkoholiske drikke, men forbruget af det varierer dog betydeligt fra land til land. Her får du et overblik over de ti lande, der drikker mest vin målt i samlet volumen – og vi kan godt afsløre med det samme, at Danmark ikke har formået at snige ind i top-10.

1) USA: 33,0 mio. hl

USA er det land i verden, der drikker mest vin. Her er det naturligvis vigtigt at slå fast, at det er målt i samlet volumen. Hvert år bliver der drukket 33 millioner hektoliter vin i USA. Det skyldes primært landets store befolkning og en voksende interesse for vin blandt de amerikanske forbrugere.

Californien er den førende vinproducerende stat, og mange amerikanere har et rigtig godt øje til vin fra den solrige stat. Vin er de seneste år blevet en mere og mere integreret del af amerikansk kultur, hvor det i dag bliver drukket både til mad og i forbindelse med diverse sociale begivenheder.

2) Frankrig: 24,7 mio. hl

Man kan ganske enkelt ikke komme udenom, at Frankrig har en dybt forankret vinkultur og er kendt for sine verdensberømte vinregioner som Bordeaux, Bourgogne og Champagne. Derfor bør det heller ikke komme som den store overraskelse, at det også er et land, der drikker en del vin hvert år.

Med et årligt forbrug på 24,7 millioner hektoliter er det bestemt ikke svært at se, at vin er en fast bestanddel af franskmændenes dagligdag. Vin nydes ofte til måltider og er en vigtig del af den franske livsstil. Derfor er det også meget normalt, at de f.eks. drikker vin til frokost.

3) Italien: 24,5 mio. hl

Italien er et land, der kan bryste sig af at være en af verdens største vinproducenter. Det viser sig dog, at de ikke kun er gode til at lave vin. Med et årligt vinforbrug på 24,5 millioner hektoliter står det klart, at italienerne også er rigtig gode til at drikke vin – og en stor del af dem får faktisk vin på daglig basis.

Vin er dybt integreret i den italienske kultur og nydes dagligt til flere af deres måltider. I dag er det især regioner som Toscana og Piemonte, der er kendte for deres vine af høj kvalitet, som selvfølgelig også drikkes lokalt. Desuden er det også værd at nævne, at vin spiller en central rolle i italiensk gastronomi.

4) Tyskland: 19,8 mio. hl

Tyskland har i høj grad skabt sig et navn på sine hvidvine, og her er det naturligvis særligt værd at fremhæve Riesling, der er den klart mest populære type af tysk vin. Der bliver dog ikke kun produceret en del vin i landet, da tyskerne også kan bryste sig af et årligt vinforbrug på 19,8 millioner hektoliter.

Vin er populært i hele landet, hvorfor deciderede vinfestivaler faktisk også er blevet meget almindelige og udbredte, hvilket især gør sig gældende i vinproducerende regioner som Mosel og Rheingau. Vin nydes ofte i sociale sammenhænge, men naturligvis også til aftensmaden i de tyske hjem,.

5) Storbritannien: 13,3 mio. hl

Storbritannien er ikke ligefrem et land, der kan bryste sig af at være en stor vinproducent. Det ændrer dog ikke på, at landet alligevel har et betydeligt vinforbrug, da der hvert år bliver indtaget omkring 13,3 millioner hektoliter vin af de britiske borgere.

Briterne importerer hovedsageligt vin fra lande som Frankrig, Italien og Spanien. Vin er populært i både hjemmet og på restauranter, og forbruget har været stigende over de seneste årtier. Det vidner om, at der er flere briter, der har fået øjnene op for vin – og måske er begyndt at vælge det til fordel for øl.

6) Kina: 12,4 mio. hl

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Kina har oplevet en markant stigning i deres forbrug af vin i løbet af de seneste år. Det har betydet, at de nu indtager en plads blandt de største vinforbrugende nationer i verden. Hvert år bliver der drukket 12,4 millioner hektoliter vin i landet.

Den voksende middelklasse og en øget interesse for vestlig kultur har særligt været med til at bidrage til vinens popularitet. Rødvin er et særligt populært valg i vin, og både importeret og lokalt produceret vin nydes i stigende grad af de kinesiske borgere.

7) Rusland: 10,3 mio. hl

Rusland har et årligt vinforbrug på 10,3 millioner hektoliter, hvilket naturligvis er en stor mængde, men dog ikke helt så voldsomt, når man tænker på antallet af indbyggere. Der bor nemlig på den anden side af 143 millioner personer i Rusland.

Vinens popularitet har dog været stigende de seneste år, hvilket især har været tilfældet blandt de yngre forbrugere og i større byer. Importeret vin er eftertragtet, hvilket særligt er tilfældet for vin, der kommer fra europæiske lande. Vin nydes ofte ved sociale lejligheder og festligheder i Rusland.

8) Spanien: 9,6 mio. hl

Spanien er en af verdens største vinproducenter, hvorfor det næppe kommer som den store overraskelse, at landet også selv har et højt vinforbrug. Hvert år formår de spanske indbyggere nemlig at indtage intet mindre end 9,6 millioner hektoliter, hvilket rækker til en 9.-plads på listen.

Vin er en både naturlig og integreret del af den spanske kultur og nydes dagligt til måltider. Regioner som Rioja og Ribera del Duero er kendt for deres vien af høj kvalitet. Ydermere er det også vigtigt at påpege, at vin i mange år har spillet en central rolle i spansk gastronomi.

9) Argentina: 9,4 mio. hl

Argentina har et årligt vinforbrug på 9,4 millioner hektoliter, hvilket vidner om, at de ikke blot formår at producere store mængder vin. Vin er en vigtig del af den argentinske kultur, og landet er kendt for sin Malbec, som bliver drukket på en lang række markeder.

Vin nydes ofte til måltider og sociale sammenkomster, og både lokalbefolkningen og turister værdsætter de argentinske vine. De argentinske vine er også blevet populære på det danske marked, hvorfor du i dag kan finde dem i et stort omfang i både butikker og hos webshops.

10) Australien: 5,7 mio. hl

Australien har et årligt vinforbrug på 5,7 millioner hektoliter. Landet er kendt for selv at stå bag et stort udvalg af vine af høj kvalitet. Det er især Shiraz og Chardonnay, der spiller en stor rolle i Australien, hvorfor det naturligvis også er disse vine, der ofte bliver drukket af australierne.

Vin nydes bredt i hele landet, hvor det bliver drukket både til mad og i sociale sammenhænge, og vinindustrien spiller en vigtig rolle i den australske økonomi. 

Hvilke lande drikker mest vin pr. indbygger om året?

Det er naturligvis vigtigt at nævne, at der er stor forskel på, hvilke lande, der drikker mest vin, og hvilke lande, der drikker mest vin pr. indbygger. Hvis man ser på sidstnævnte statistik, så er det derfor helt andre lande, der befinder sig i top-10.

Herunder får du en liste over de ti lande i verden, hvor der bliver drukket mest vin pr. indbygger. Selvom danskerne også er glade for vin, bliver det dog ikke indtaget i et omfang, der har været nok til en plads i top-10. Derimod har vores nabolande i form af Tyskland og Sverige fået en plads på listen.

  1. Portugal: 51,9 liter
  2. Italien: 46,6 liter
  3. Frankrig: 46,0 liter
  4. Schweiz: 35,7 liter
  5. Østrig: 29,9 liter
  6. Australien: 27,8 liter
  7. Argentina: 27,6 liter
  8. Tyskland: 27,5 liter
  9. Sverige: 27,0 liter
  10. Holland: 24,2 liter

Andre artikler