Har du nogensinde fået hovedpine efter et glas vin – måske endda allerede kort tid efter, du har drukket det? Hvis du kan svare ja til dette, så er det vigtigt at slå fast, at du ikke er alene om dette. Mange oplever hovedpine i forbindelse med vin, og der kan være flere grunde til det.
Det handler ikke kun om alkoholindholdet, selvom mange tror, at det er det eneste, der har betydning for det. Tværtimod kan det faktisk også handle om andre stoffer i vinen som sulfitter, histaminer og tanniner. Fælles for alle disse er, at det har vist sig, at de kan have en vis indflydelse på din hovedpine.
Samtidig spiller mængde, væskebalance og individuelle reaktioner også en rolle i forhold til din hovedpine. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor vin kan give hovedpine, hvad du kan gøre for at undgå det, og hvilke typer vin der typisk er mildere for kroppen.
Derfor får du hovedpine af vin
Hvis du ofte oplever at få hovedpine efter at have drukket vin, er du langt fra den eneste. Der kan være flere årsager til, at du ender med at have det på denne måde, og det handler ikke nødvendigvis kun om, hvor meget du drikker. Én af de mest almindelige forklaringer er faktisk dehydrering.
Alkohol virker vanddrivende, og hvis du ikke drikker nok vand ved siden af, kan det hurtigt føre til hovedpine. Derfor vil du relativt hurtigt kunne mærke en hovedpine, når du drikker vin. Hvis du oplever det, så vil det naturligvis være en god idé at drikke et par glas vand.
Derudover indeholder vin stoffer som histaminer og tanniner, som nogle reagerer følsomt på. Histaminer findes især i rødvin og kan give symptomer som hovedpine, rødmen og træthed. Tanniner, der stammer fra drueskaller og fade, kan også udløse hovedpine, hvis du er sensitiv over for dem.
Sulfitter, som bruges som en form for konserveringsmiddel i forbindelse med produktionen af vinen, får ofte skylden for dette. På trods af dette, så er det faktisk sjældent dem, der alene er årsagen til en hovedpine, medmindre du har en specifik allergi.
Din reaktion kan også afhænge af, hvilken type vin du drikker, samt hvor meget sukker og alkohol den indeholder. En god tommelfingerregel er at drikke langsomt, nyde vinen sammen med mad og huske at drikke vand ved siden af. Så mindsker du risikoen for, at en hovedpine ødelægger fornøjelsen.
Delte meninger – også blandt forskere
Hvis du undrer dig over, hvorfor vin giver hovedpine, er du ikke alene. Forskerne er nemlig heller ikke helt enige på dette punkt. Der findes flere teorier, men ingen entydig forklaring. Det gør det svært at pege på én enkelt årsag, og derfor er det ofte en kombination af flere faktorer, der udløser problemet.
Nogle forskere mener, at histaminer – naturligt forekommende stoffer i vin – spiller en rolle i forhold til hovedpine. Det gør sig især gældende, hvis man drikker rødvin. Andre peger på tanniner, som findes i skindet på druerne og ofte i højere koncentration i vine, der er lagret på træfade.
Tanniner har en tendens til at påvirke blodkarrene og fremkalde spændinger i hovedet hos følsomme personer, hvorfor der ofte peges på disse. Dog er der også mange, der har valgt at pege på sulfitter, som derfor også har fået en stor del af skylden for hovedpinen.
Faktum er dog, at de fleste eksperter rent faktisk er enige om, at kun få mennesker reelt har en intolerance over for sulfitter, og at disse stoffer sjældent alene giver hovedpine. Derimod kan det være alkoholens dehydrerende effekt og kroppens individuelle reaktioner, der spiller den største rolle.
Du kan drikke den samme vin som en ven uden problemer, mens vedkommende får ondt i hovedet – eller omvendt. Derfor er det svært at give et klart svar. Men hvis du kender din egen krop og reagerer på bestemte vine, siger det sig selv, at du bør forsøge helt at undgå at indtage disse vine.
Drik vin med måde – mindre vin giver mindre hovedpine
Hvis du har en tendens til ofte at få hovedpine af vin, er det værd at overveje mængden, du drikker. Selvom der kan være forskellige stoffer i vinen, som spiller ind, er alkohol stadig en af de største syndere. Jo mere du drikker, jo større er risikoen for, at du vågner med dunkende hoved næste dag.
Alkohol virker vanddrivende, hvilket vil sige, at du hurtigt bliver dehydreret af at drikke det, hvis du ikke drikker nok vand ved siden af. Og netop væskemangel er en hyppig årsag til hovedpine. Derfor kan det hjælpe at skifte mellem vin og vand, når du drikker, da det kan ende med at gøre en stor forskel for dig.
Derudover kan du med fordel vælge vine med lavere alkoholprocent, da det selvsagt også kan føre en del fordele med sig at gøre dette. De belaster kroppen mindre og kan gøre det nemmere at nyde et glas eller to om aftenen, uden nødvendigvis at få det dårligt bagefter – eller morgenen efter.
At drikke vin med måde handler ikke kun om helbred, men også om nydelse. Når du tager det roligt, smager du mere, mærker bedre efter og undgår at overbelaste kroppen. På den måde bliver vinoplevelsen bedre, og det kan også være med til at mindske risikoen for at få hovedpine af det.
Her er det også værd at nævne, at du selv kender din krop bedst. Derfor er det også dig, der ved, hvor meget du kan holde til. Derfor er det vigtigt at holde dig til, hvad du ved, du kan håndtere. Af denne grund skal du selvsagt undgå at lade dig presse til at drikke mere, end du selv har lyst til.
Hvorfor giver rødvin værre hovedpine end hvidvin?
Hvis du oplever, at rødvin giver dig en værre hovedpine end hvidvin, er du langt fra alene om at have det på den måde. Rødvin indeholder nemlig flere stoffer, som kroppen kan reagere følsomt på. En af de mest nævnte årsager er histaminer, der opstår naturligt under rødvinens gæringsproces.
Rødvin har typisk et højere indhold af histaminer end hvidvin, hvilket har vist sig at kunne resultere i symptomer som hovedpine, træthed og trykken i ansigtet. Dette er dog særligt vigtigt at holde øje med, hvis du har en let histaminintolerance, selvom det kun er ganske få, der har det på den måde.
Derudover indeholder rødvin flere tanniner, der stammer fra drueskaller, kerner og stilke, der får lov at gære med i længere tid end ved hvidvin. Tanniner kan påvirke blodkarrene og frigive signalstoffer som serotonin, der i visse tilfælde kan udløse hovedpine – særligt hos følsomme personer.
Rødvin har også ofte en lidt højere alkoholprocent, og alkohol i sig selv er dehydrerende. Derfor er det naturligvis også med til at øge risikoen for hovedpine, hvis du ikke drikker nok vand ved siden af. Det er dog noget, der gør sig gældende, uanset om der er tale om rødvin eller hvidvin.
Kombinationen af disse faktorer betyder, at rødvin for nogle mennesker kan give en kraftigere eller hurtigere reaktion. Hvis du kender det fra dig selv, kan du prøve med lysere vine, vælge vine med lavere alkoholindhold, eller blot holde dig til at nyde et enkelt glas med lidt mere vand ved siden af.
Kan man undgå at få hovedpine af vin?
Du kan ikke altid helt undgå hovedpine af vin, men der er flere ting, du kan gøre for at mindske risikoen. Først og fremmest handler det om mængden. Jo mere vin du drikker, jo større er chancen for, at du vågner med en tung fornemmelse i hovedet.
Hvis du bliver bedre til at holde dig til et eller to glas og drikker langsomt, giver du din krop langt bedre forudsætninger for at kunne følge med. Hertil er det også vigtigt at understrege, at du skal sørge for at drikke vand ved siden af. Det kan gøre en stor forskel for, om du ender med at få hovedpine eller ej.
De fleste ved, at alkohol virker vanddrivende og derfor er med til at gøre dig dehydreret. Som følge af dette, kommer hovedpinen ofte hurtigt. Sørg derfor for at drikke rigeligt med vand både under og efter, da det vil være med til at mindske omfanget af den hovedpine, der som regel følger med.
Ydermere kan det også være en fordel at vælge vine med lav alkoholprocent, og prøv at være opmærksom på, om du reagerer kraftigere på rødvin end på hvidvin. Rødvin indeholder flere histaminer og tanniner, som kan udløse hovedpine hos nogle, da de er særligt følsomme overfor dem.
Hvis du ved, at du har histaminintolerance eller reagerer følsomt på visse tilsætningsstoffer, kan du med fordel vælge økologiske eller naturvine med færre sulfitter. Dem kan du i dag finde i et stort omfang på det danske marked, hvorfor du også kan finde en vin, der stemmer godt overens med dine ønsker.
Selvom du ikke kan garantere, at du undgår hovedpine hver gang, kan disse valg gøre en stor forskel. Derfor er det også en god måde at øge chancen for, at du får en bedre oplevelse. I sidste ende er det dog op til dig selv at vurdere, hvor stor en indsats, du er villig til at gøre for det.
