Vinproduktion i Danmark er måske ikke det første, du tænker på, når snakken falder på vinlande. Selvom det langt fra er noget, som alle er klar over, er der faktisk en voksende interesse for dansk vin. Det gør sig naturligvis særligt gældende på det danske marked, men faktisk også i en række andre lande.
Selvom klimaet ikke altid har været ideelt, har nye druesorter og varmere somre gjort det muligt at producere vin i stigende mængder. Produktionen foregår primært på mindre vingårde, hvor der endda bliver lavet både danske hvidvin, rødvin og mousserende vin.
Men hvor meget vin produceres der egentlig i Danmark? I denne artikel dykker vi ned i tal, tendenser og de forhold, der har gjort dansk vin til en spændende niche. Vi kan dog godt afsløre allerede nu, at der ikke er tale om en produktion, der kan måle sig med de mest vinproducerende lande.
Så meget vin produceres i Danmark
Vinproduktion i Danmark har de seneste år været i vækst, og du bliver måske overrasket over, hvor meget vin der faktisk fremstilles her i landet. Selvom Danmark ikke ligefrem bliver anset for at være et klassisk vinland, har det været lovligt at producere vin kommercielt siden år 2000.
I dag er produktionen delt op i fire vinregioner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Som dansker er det derfor ganske nemt at have med at gøre. Er man ikke helt så bekendt med dansk vin, kan det dog være svært at vide, hvad der egentlig adskiller de fire regioner fra hinanden.
I 2023 blev der produceret omkring 350.000 flasker vin fordelt på 83 registrerede vingårde. Det viser, at dansk vinproduktion er mere end bare en hobby i Danmark. Derimod er der tale om en seriøs niche, der tiltrækker både passionerede vinbønder og nysgerrige forbrugere.
Flere vingårde tilbyder muligheden for at købe en anpart og blive en del af fællesskabet, hvis man skulle have et ønske om dette. Det betyder, at du kan være med til at høste, beskære og følge vinens rejse fra mark til flaske – uden dog at være nødt til at drive en hel vingård på egen hånd.
Dansk vin er stadig ung, men med nye druesorter og et lunere klima har produktionen fået bedre vilkår. Og med stigende interesse fra både forbrugere og producenter, er det tydeligt, at dansk vin er kommet for at blive. Og er der derfor kun vil komme endnu mere af det i fremtiden.
Stor stigning i antal vingårde i Danmark
Hvis du synes, du hører mere og mere om dansk vin, er det ikke uden grund. Antallet af vingårde i Danmark er nemlig vokset markant de seneste år. Siden 2016 er antallet af bedrifter med druedyrkning steget fra 71 til 146, og vinmarkernes samlede areal er tilmed blevet fordoblet fra 75 til 173 hektar.
Det svarer til en udvikling fra 105 fodboldbaner med vinplanter i 2016 til hele 242 baner i 2022. Men selvom væksten er tydelig, fylder vinmarkerne stadig kun lidt i det danske landskab. Faktisk svarer arealet cirka til mængden af jordbærmarker i Region Midtjylland, hvorfor der stadig er plads til vækst.
Væksten sker især øst for Storebælt. Hvor 45,5 procent af landets vinmarker i 2016 lå på Sjælland og Bornholm, var tallet i 2022 steget til 56,3 procent. Det er dog ikke ensbetydende med, at de øvrige regioner ikke også oplever en vækst i forhold til antallet af vingårde samt det dyrkede areal.
Danmark har været godkendt som vinproducerende land af EU siden 2000, hvilket gør det lovligt at sælge dansk vin kommercielt. Alligevel er de danske vinmarker stadig meget små sammenlignet med resten af Europa.
I 2020 dækkede vinmarker i EU intet mindre end 3,2 millioner hektar, hvilket er svarende til hele Jylland og Fyn. Men udviklingen viser, at dansk vin for alvor er ved at finde sin plads. Hvis du endnu ikke har prøvet f.eks. en dansk rødvin, bør du derfor ikke tøve med at give det et skud.
Hvilke druer dyrkes mest i Danmark?
Når det kommer til dansk vin, er det især to druesorter, der går igen: Solaris og Rondo. De har begge været centrale for udviklingen af dansk vin siden årtusindskiftet, hvor Danmark for første gang blev anerkendt som vinproducerende land af EU.
Solaris er en grøn drue og trives særligt godt i det kølige danske klima. Den er derfor den mest udbredte drue i landet og stod for hele 108 tons af høsten i 2023. På 2.-pladsen finder du den røde drue Rondo, der blev høstet i en mængde på 93 tons samme år.
Begge druer er kendt for at være både robuste, modstandsdygtige overfor sygdomme og modner tidligt. Med andre ord, så er der tale om druer med egenskaber, der gør dem ideelle under danske forhold. Derfor er det også primært disse to druer, der er i fokus hos de danske vingårde.
Andre druer er dog så småt også begyndt at vinde mere frem blandt de danske producenter af vin. Sorter som Bolero, Regent og Léon Millot er blandt dem, der dyrkes i mindre, men stigende omfang. I 2023 blev der eksempelvis høstet 35 tons Bolero og 34 tons Regent.
Selvom Danmark stadig er et lille vinland i international sammenhæng, viser tallene, at flere sorter nu finder vej til de danske vinmarker. Det giver dig som vinelsker mulighed for at smage danskproduceret vin med stadig større variation og kvalitet, hvilket de fleste anser for at være en klar fordel.
Hvilke vintyper produceres mest i Danmark?
Hvis du er nysgerrig på dansk vin, vil du hurtigt opdage, at det især er hvidvin og mousserende vin, der står for en stor del af produktionen her i landet. Men da dansk vinproduktion begyndte at tage fart i starten af 00’erne, valgte mange vinbønder faktisk at satse på at lave rødvin.
Det viste sig dog hurtigt at være en udfordrende vej at gå, hvis man ville have succes med at lave vin i Danmark. Årsagen til dette er, at de fleste røde druer kræver et langt, varmt og tørt efterår for at modne tilstrækkeligt – og det er noget, vi sjældent bliver beriget med her i Danmark.
Derfor har mange vinproducenter i dag ændret fokus og dyrker i stedet grønne druer, som kræver færre varme dage for at modne. Det passer bedre til det ustabile danske sommervejr og giver større chance for en stabil høst, hvilket i sidste ende også øger chancerne for, at du kommer til at få en god vin.
Mousserende vin er også blevet en populær vintype i Danmark, fordi druerne ikke behøver at være helt modne, som det er tilfældet med stille vine. Udfordringen ligger dog i den tekniske proces bagefter, da der er brug for en høj grad af præcision at skabe bobler og balance i smagen i en sådan vin.
Dansk vinproduktion bevæger sig altså mere og mere væk fra rødvin. I stedet er det hvidvin og især mousserende vin, der har taget over i løbet af de senere år. Det skyldes primært, at klimaet og erfaringerne her bedre kan forenes med ambitionerne om at lave vin i høj kvalitet.
Findes der et klassifikationssystem til dansk vin?
Ja, dansk vin følger et klassifikationssystem, der er baseret på EU’s regler for vinproduktion. Der findes fire officielle kategorier, som hver angiver forskellige niveauer af information og kvalitet. Den første kategori kaldes blot Vin, hvilket naturligvis kan få det hele til at virke en anelse forvirrende.
Her er der dog blot tale om en vin, der ikke må mærkes med hverken druesort eller årgang. Der må heller ikke angives nogen kvalitetsbetegnelse på etiketten. Det svarer til den gamle betegnelse bordvin, der også bliver brugt i andre lande, hvor de blandt andet er kendt som Vin de France eller Varietal wine.
Den anden kategori er Vin med druesort og årgang, hvor producenten gerne må skrive, hvilke druer der er brugt, og hvilken årgang vinen har. Der er dog ingen geografisk beskyttelse eller kvalitetsgaranti, som man ellers kan opleve i de fleste andre europæiske lande, der producerer vin.
Den tredje kategori er BGB – Beskyttet Geografisk Betegnelse. Her må vinen komme fra én af Danmarks fire vinregioner: Jylland, Fyn, Sjælland eller Bornholm. Den fjerde og højeste klassificering er BOB – Beskyttet OprindelsesBetegnelse. Den svarer til AOC i Frankrig eller DOC i Italien.
I Danmark er der faktisk kun et enkelt område, der har formået at opnå denne status: DONS, der ligger en smule nord for Kolding, hvor Skærsøgaard Vin producerer mousserende vin under denne klassifikation.
Vil du som vinbonde opnå en klassificering, er der krav om at gennemgå en meget grundig godkendelsesproces gennem Fødevarestyrelsen og EU-Kommissionen, hvor blandt andet varespecifikationer og eventuelle indsigelser vurderes nøje, før du kommer gennem nåleøjet.
Hvor mange danske vingårde findes der?
I dag findes der cirka 1.100 vinavlere og -producenter i Danmark. Langt de fleste dyrker vin som en hobby, men omkring 90 af dem er registrerede erhvervsavlere, der derfor producerer vin med et kommercielt formål. Det er dog et tal, der meget vel kan ende med at stige i fremtiden.
Siden Danmark i 2006 blev godkendt som geografisk vinområde af EU, er interessen og antallet af vingårde steget år for år. Det er dog stadig ikke mange, der har kastet sig ud i det. Det handler i høj grad om, at det danske klima stiller meget høje krav til både druesorter og dyrkningsmetoder.
Til trods for dette, så er der mange producenter har formået at tilpasse sig og gode resultater. Det omfatter bl.a. Skærsøgaard Vin nord for Kolding, der har fået tildelt Danmarks første BOB (Beskyttet Oprindelsesbetegnelse) for deres mousserende vine, der bliver solgt under navnet DONS.
Denne klassifikation svarer til den franske AOC og den italienske DOC. Derfor er det også et klart bevis på, at Danmark nu også er i stand til at levere vin med anerkendt oprindelse og kvalitet. Har du endnu ikke prøvet denne mousserende vin, bør du derfor ikke tøve med at forkæle dig selv med den.
Så selvom dansk vinproduktion stadig er lille i europæisk sammenhæng, er den i rivende udvikling. Det betyder, at du i dag finder mange spændende vingårde spredt over hele landet, hvor du selvfølgelig også har mulighed for at købe god vin til fornuftige penge.
Er det værd at købe dansk vin?
Ja, det kan i høj grad være værd at købe dansk vin. Det kan det især være, hvis du er nysgerrig på kvalitet, produktion fra dit lokalområde og unikke smagsoplevelser. Selvom dansk vin ikke er blandt de mest kendte vintyper verden over, så er du dog sikker på, at du får en unik oplevelse ved at vælge det.
Dansk vinproduktion har udviklet sig markant siden år 2000, hvor det blev lovligt at producere og sælge vin kommercielt på det danske marked. I dag laver danske vinbønder både hvidvin, mousserende vin og i mindre grad rødvin, men det er dog de færreste, der har valgt at have fokus på sidstnævnte.
Du skal dog være indstillet på, at prisen ofte er højere end på vin fra traditionelle vinlande som Frankrig, Italien eller Spanien. Det skyldes blandt andet det begrænsede udbytte, det danske klima og de mange timer, der bruges på at skabe en god produktion på de små vingårde fordelt rundt omkring i landet.
Men til gengæld er du sikker på at få en vin, hvor der er kælet for hver detalje – og ofte med en historie bag flasken. Det er noget, som de fleste ikke har noget imod at betale for. Hvis du heller ikke har det, så er det bestemt en god idé at give dansk vin et skud.
Dansk vin kan naturligvis også bryste sig af at være et rigtig godt valg, hvis du har et ønske om at støtte lokale producenter og bæredygtig produktion. Samtidig kan det være en helt særlig oplevelse at besøge en dansk vingård, møde vinbonden og smage vinen lige netop der, hvor den er blevet skabt.
Så hvis du værdsætter kvalitet frem for kvantitet, kan dansk vin være et spændende valg. Ikke nok med, at der er garanti for en god oplevelse, så er du også med til at fremme dansk vinproduktion.
