Lambrusco er en italiensk mousserende vin, der stammer fra Emilia-Romagna, der er en region i den nordlige del af Italien. Den er lavet på druer af samme navn og findes i mange varianter, hvorfor det er muligt at finde den i alt fra tørre og perlende til søde og frugtige varianter.
Lambrusco har i mange år haft et lidt blakket ry på grund af billige versioner, der har haft en tendens til at være alt for søde. Faktum er dog, at der i dag er stor interesse for udgaver af højere kvalitet, der viser druens og områdets fulde potentiale.
I denne artikel får du mulighed for at blive meget klogere på, hvad Lambrusco egentlig er, hvordan den smager og hvilke typer der findes. Ydermere er det også muligt at læse mere om, hvorfor du bør give den et nyt blik i glasset.
Men hvad er Lambrusco helt præcist?
Lambrusco er en frugtig, mousserende vin fra Italien, som mange vil beskrive som en rødvin med bobler. Det er en kombination, der måske lyder en anelse usædvanlig, men som faktisk giver overraskende god mening i glasset.
Vinen kommer oprindeligt fra Emilia-Romagna-regionen, men laves i dag også i en lang række andre italienske områder som Lombardiet, Sydtyrol, Piemonte, Puglia, Basilicata og Sicilien. Navnet Lambrusco kommer fra de druesorter, der bruges, nemlig Lambrusca-sorterne.
I Emilia-Romagna findes særligt anerkendte og beskyttede områder for produktion af Lambrusco, hvilket blandt andet omfatter områder som Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, Reggiano og Lambrusco Salamino di Santa Croce.
Disse områder kan naturligvis bryste sig af at have hver deres karakteristika og stil, men fælles for dem er, at de leverer vin med masser af friskhed og personlighed. Lambrusco er dog altid tanninrig som en rødvin, mens boblerne gør den mere livlig, hvorfor den egner sig godt til at blive kombineret med mad.
Især klassiske italienske retter som charcuteri, pasta og pizza. Drik den gerne let afkølet, da den er perfekt til en sommerdag eller en god frokost. Du kan også finde lysere, rosafarvede typer, der egner sig godt til fisk og lettere retter. Husk at nyde Lambrusco, mens den er ung, da det er her, den smager bedst.
Hvad er historien bag Lambrusco?
Når du drikker et glas Lambrusco, smager du på en vin med dybe historiske rødder. Lambrusco er en af Italiens ældste druesorter og kan spores helt tilbage til romertiden. Navnet ‘Lambrusco’ stammer fra det latinske labrum (vild) og bruscum (ru), hvilket peger på druens oprindeligt vilde og robuste karakter.
Druen har – som tidligere nævnt – sit oprindelige ophav i Emilia-Romagna-regionen i det nordlige Italien, hvor den blev dyrket af både etruskere og romere. Her har Lambrusco i århundreder været en del af den lokale vinkultur, hvorfor den selvsagt også har spillet en meget vigtig rolle i regionens gastronomi.
I det 20. århundrede – især i løbet af 1970’erne og 80’erne – fik Lambrusco sit internationale gennembrud. Den let perlende og sødmefulde stil blev populær verden over, men der blev dog særligt godt taget imod den i USA, hvor den blev opfattet som en ukompliceret og festlig vin.
Denne kommercielle succes gav dog også Lambrusco et lidt blandet ry, der fik andre til at tage afstand til vinen. Men i dag ser du en ny bølge af kvalitetsbevidste producenter, der vender tilbage til traditionelle metoder og tørre, strukturerede varianter med dybde og karakter.
Lambrusco er altså ikke bare en vin, men derimod et stykke italiensk historie, du kan hælde i glasset. Har du endnu ikke smagt denne vin, er det naturligvis på tide at lave om på dette. Beslutter du dig for at give Lambrusco, skal der naturligvis ikke herske tvivl om, at du skal sørge for at vælge én af høj kvalitet.
Hvordan laves Lambrusco?
Lambrusco produceres på to forskellige måder, og hvilken metode der bruges, har stor betydning for vinens kvalitet og smagsprofil. Den første og mest udbredte metode starter med, at man laver en rødvin helt som normalt, da denne vin kommer til at fungere som base for resten af processen.
Herefter tilsættes en blanding af druemost-koncentrat og gær, hvilket sætter gang i en ny gæringsproces. Denne gang finder det dog sted i en tryktank, så der kan dannes bobler i vinen. Når sukkerniveauet når det ønskede punkt, afbrydes gæringen manuelt af producenten.
Resultatet er en mousserende vin med et let sødligt præg. Det er en billigere og mere effektiv måde at producere Lambrusco på. Derfor er det naturligvis også den anden metode, der oftest bruges til nogle af de mere kvalitetsbevidste og dyrere vine, du kan finde på markedet.
Her opbevares druemosten ved omkring 0 grader celsius for at forhindre, at gæringen starter for tidligt. Når man vil i gang med produktionen, opvarmes en portion af mosten, og gær tilsættes. Gæringen finder sted, indtil vinen når det ønskede sukkerniveau, hvorefter man stopper processen ved afkøling.
Denne metode resulterer som regel i en vin med mere intens aroma og dybde i smagen. Næste gang du drikker Lambrusco, kan du med fordel forsøge at smage dig frem til, hvilken metode der har skabt netop det glas, du holder i hånden – og hvor meget det betyder for smagsoplevelsen.
Mad og Lambrusco: Hvilke muligheder har jeg?
Lambrusco er en af de mest alsidige vine, du kan have på bordet. Den let mousserende karakter og frugtige smag gør den nem at matche med mange forskellige retter. Derfor skal der heller ikke herske tvivl om, at der er tale om en vin, der egner sig til at blive brugt til både hverdag og fest.
Den tørre udgave af Lambrusco er særligt god sammen med klassiske italienske antipasti som parmaskinke, salami og modne oste. Boblerne renser munden og balancerer fedmen i charcuteriet, hvorfor det er svært at komme udenom, at vinen er et oplagt valg som start på et måltid.
Lambrusco fungerer også rigtig godt med varme retter. Prøv den sammen med pastaretter med tomatbaserede saucer, pizza med masser af fyld eller grillet kød som kylling eller kalv. Vinens syre og lette tanniner giver modspil til smagen, hvorfor den kan være med til at gøre måltidet mere levende.
Har du fået fat i en sødere variant af Lambrusco, vil det bestemt også være muligt at bruge den som ledsager til en dessert. Den går særligt godt med frugttærter, kager eller desserter med bær, hvor vinens frugtige noter spiller flot sammen med sødmen i maden.
Uanset hvad du serverer, kan du næsten altid finde en Lambrusco, der passer godt til denne ret. Det er naturligvis netop det, der gør den til en vin, du altid kan regne med, når du skal vælge vin til maden.
Servering af Lambrusco: Sådan gør du
Hvis du vil have den bedste oplevelse med Lambrusco, skal du sørge for at servere den rigtigt. Start med temperaturen, da Lambrusco helst skal nydes let afkølet ved mellem 10 og 12 grader Celsius. Hvis den bliver for kold, risikerer du at dæmpe vinens aroma og frugtige karakter, som ellers er en stor del af oplevelsen.
Når det kommer til valg af glas, bør du bruge et klassisk hvidvinsglas. Det hjælper med at fremhæve vinens bouquet og bevare boblerne længere, så du får mere glæde af den mousserende effekt. Undgå brede glas eller såkaldte fluteglas, da de enten spreder aromaerne for hurtigt eller lukker dem inde.
Lambrusco er en vin, der skal nydes ung. Den er derfor ikke beregnet til lagring, så drik den gerne kort tid efter, du har købt den. Det er netop i sin ungdom, at vinen har den friskhed og sprødhed, der gør den til et hit. Leder du efter vin til lagring, er det derfor ikke en Lambrusco, du skal vælge.
Husk også, at Lambrusco er en social vin, hvilket naturligvis er ensbetydende med, at den egner sig rigtig godt til at blive brugt til til frokost med venner, picnic i solen eller en uformel middag. Med den rette temperatur og det rigtige glas, er du godt på vej til at få det bedste ud af denne italienske klassiker.
Hvilke Lambrusco-vine er de mest velkendte?
Når du bevæger dig ind i Lambrusco-universet, vil du opdage, at der findes flere varianter, som hver har deres egen karakter og stil. Nogle af de mest kendte Lambrusco-vine kommer fra de beskyttede områder i Emilia-Romagna-regionen, hvor traditionen for at lave mousserende rødvin går generationer tilbage.
En af de mest velkendte er Lambrusco di Sorbara, der i høj grad er kendt for sin lyse farve, friske syre og fine bobler. Den er ofte tør og elegant, hvorfor den har vist sig at være et rigtig godt valg, hvis du leder efter en vin til lette retter og charcuteri.
En anden populær variant er Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, der adskiller sig ved at byde på en dybere farve, mere struktur og en tydelig tannin. Derfor er det et ideelt valg, hvis du er på udkig efter en vin, der er velegnet til kraftigere retter som pizza, pasta med kød og grillet kød.
Lambrusco Salamino di Santa Croce er en balanceret vin med både friskhed og frugtighed, mens Reggiano Lambrusco er en bredt produceret udgave, der findes i både tørre og søde varianter. Sidstnævnte vil du som regel også kunne finde til lavere priser end mange af de andre varianter.
Disse vine er ikke blot velkendte i Italien, men vinder også internationalt frem som eksempler på, at Lambrusco kan være en seriøs kandidat, hvis du vil have en god mousserende vin. Der er tale om vine, du med fordel kan udforske lidt mere, uanset om du er helt grøn eller er erfaren vinentusiast.
