Når du køber vin, har du måske lagt mærke til mærkningen ‘indeholder sulfitter’ på etiketten. Men hvad betyder det egentlig? Og er det noget, du skal være bekymret for?

Sulfitter er svovlforbindelser, som enten opstår naturligt under gæringsprocessen eller tilsættes for at stabilisere vinen og forhindre, at den bliver dårlig. De har længe været brugt i forbindelse med produktion af vin og spiller en vigtig rolle for både holdbarhed og smag.

I denne artikel kan du få en bedre indsigt i, hvad sulfitter er, hvorfor de bruges, og om du bør undgå dem. Det er selvfølgelig en fordel at have en god indsigt i dette, da det kan hjælpe dig med at træffe bedre vinvalg i fremtiden.

Hvad betyder sulfitter?

Når du står med en flaske vin i hånden og læser ‘indeholder sulfitter’ på etiketten, kan det måske få vinen til at virke mere kemisk end appetitvækkende. Men sulfitter er faktisk noget, du ofte får, uden du selv er klar over det – og som udgangspunkt er det ikke noget, du skal være bekymret for.

Sulfitter er en fælles betegnelse for svovldioxid (SO2) og beslægtede forbindelser, der enten dannes naturligt under vinens gæring eller tilsættes bevidst af vinproducenten. De fungerer som konserveringsmidler og hjælper med at beskytte vinen mod oxidation og uønskede bakterier.

Uden sulfitter ville mange vine ikke holde sig særligt længe, og smagen ville hurtigt ændre sig negativt. Når du tilsætter sulfitter til vin, handler det derfor i høj grad om, at de bruges til at sikre stabilitet. Vinen får en længere holdbarhed og bevarer sin friskhed og farve.

Det er især gældende for hvidvine og rosévine, som har en klar tendens til at være mere sarte end rødvine. Men også rødvine får ofte en smule tilført for at sikre, at de smager, som vinmageren ønsker det – uanset om du har planer om at åbne vinen med det samme eller først om fem år.

Er sulfitter farlige for dig?

De fleste mennesker tåler sulfitter uden problemer. Men nogle oplever symptomer som hovedpine, trykken i brystet eller allergiske reaktioner – især hvis de har astma eller er særligt følsomme. Derfor er det naturligvis noget, du er nødt til at være opmærksom på, når du drikker vin.

Hvis du mistænker, at du reagerer på sulfitter, kan du prøve vine med lavt svovlindhold eller naturvine, der er kendt for at have et minimalt indhold af sulfitter. De er dog vigtige for vinens holdbarhed, men for dig som forbruger er det rart at vide, hvad du drikker – og at der findes flere valgmuligheder.

Hvor meget svovl må der være i vin?

Når du finder ud af, at en vin indeholder sulfitter, er det i virkeligheden svovl i form af svovldioxid, der er tale om. Mængden er reguleret af lovgivning, og den afhænger af både vintype og produktionsmetode. Derfor er det ikke tilladt for producenterne selv at styre, hvor meget, der bliver tilsat i deres vine.

I EU må en konventionel rødvin maksimalt indeholde 150 mg svovl pr. liter, mens hvid- og rosévin må indeholde op til 200 mg/l. Søde vine kan have op til 400 mg/l, da sukker kræver mere konservering. Økologiske vine har lavere grænser – eksempelvis må økologisk rødvin kun indeholde op til 100 mg/l.

Hvis du er særligt følsom over for svovl, kan du kigge efter vine med betegnelser som ‘lavt svovlindhold’, ‘low intervention’ eller bare gå efter naturvin. Disse vine har typisk markant mindre svovl eller slet ingen tilsat. Det handler om at finde en god balance mellem vinens holdbarhed og din personlige tolerance.

Er der svovl i biodynamisk og økologisk vin?

Hvis du vælger en økologisk eller biodynamisk vin, betyder det ikke nødvendigvis, at den er helt fri for svovl. Du kan dog forvente, at der er brugt langt mindre svovl end i konventionelle vine. Derfor er det også en af de primære grunde til, at mange beslutter sig for at købe netop en sådan vin.

Svovl – eller mere præcist svovldioxid – bruges som et naturligt konserveringsmiddel, der bliver tilsat for bedre at kunne beskytte vinen mod oxidation og bakterievækst. Det gælder også i økologisk og biodynamisk produktion, men her bliver det dog brugt i mere kontrollerede og lavere mængder.

I EU er der fastsat specifikke grænser for, hvor meget svovl der må tilsættes i økologiske vine. Det er typisk 30–50 mg/l lavere end for konventionelle vine, hvilket der også er givet udtryk for herover. Ser du helst, at din vin indeholder ganske lidt svovl, er en økologisk eller biodynamisk vin derfor et godt valg.

Biodynamiske producenter går ofte endnu længere og tilsætter kun svovl i absolut nødvendigt omfang – og enkelte producenter vælger helt at undgå at bruge det. Hvis du vil være sikker på at få fat i en vin med lavt svovlindhold, er disse typer derfor et rigtig godt valg, men læs altid etiketten for at være sikker.

Gode råd til valg af vin med mindst mulig svovl

Hvis du gerne vil undgå for meget svovl i din vin, er der flere ting, der er værd at holde øje med, når du står i butikken eller bestiller vin på nettet. Svovl – eller sulfitter – bliver brugt i vinproduktion for at konservere vinen, men nogle mennesker oplever ubehag ved for høje mængder.

Det kan være hovedpine, allergiske reaktioner eller blot ønsket om at drikke noget mere naturligt. Uanset hvad der ligger til grund for, at du helst vil undgå sulfitter, så får du herunder nogle konkrete råd, der kan være en stor hjælp i forhold til at finde vine med lavt indhold af svovl.

Køb rødvin

Når du vil undgå svovl, er rødvin ofte et bedre valg end hvidvin og rosé. Det skyldes, at rødvin naturligt indeholder flere antioxidanter, som beskytter mod oxidation. Det er en af de primære årsager til, at producenter tilsætter svovl, når de laver vin – og herunder særligt hvid- og rosévin.

Især tanniner i rødvin virker som naturlige konserveringsmidler, hvilket gør det muligt at bruge mindre svovl uden at gå på kompromis med holdbarheden. Det betyder dog ikke, at alle rødvine er svovlfattige, men du har større chance for at finde en vin med lavt svovlindhold, hvis du går efter rød frem for hvid.

Køb vin tappet på selve vingården

Når vin tappes direkte på vingården, reduceres behovet for svovl markant. Det skyldes, at transport og eksponering for ilt minimeres, når vinen ikke skal fragtes i tanke til et andet sted for at blive tappet. Producenter, der tapper på vingården, har desuden ofte bedre kontrol med hele processen

Som et resultat af dette, så bruger de generelt færre tilsætningsstoffer. Hvis du ser på etiketten, vil der ofte stå noget i stil med ‘mis en bouteille au château’ eller ‘estate bottled’, der indikerer netop dette. Det er et godt pejlemærke, hvis du har et ønske om at drikke vin med mindst mulig indblanding.

Køb vin fra Frankrig og Italien

Frankrig og Italien er førende lande, når det kommer til naturlige og økologiske vine. I områder som Loire, Jura, Piemonte og Toscana er der en voksende tradition for at lave vin med minimal intervention, hvilket også betyder, at der bliver tilsat færre sulfitter i vine fra disse områder.

Mange små og mellemstore producenter i disse områder er kendt for at have et meget intenst fokus på håndværk, bæredygtighed og ægthed. Det kan være en klar fordel for dit vedkommende, da det som regel vil føre til vine med færre tilsætningsstoffer i flasken.

Det er ikke nogen garanti, men chancerne for at finde en vin med lavt svovlindhold er bedre, når du vælger vin fra disse vinregioner frem for f.eks. oversøiske områder. Her er der nemlig tale om både større produktioner og længere transport, hvilket for det meste kræver mere konservering.

Køb vin med skruelåg

Det kan måske komme til at virke en smule overraskende for mange, men vine med skruelåg har ofte lavere svovlindhold end vine med kork. Når flasken lukkes med skruelåg, beskytter det nemlig vinen mere effektivt mod ilt, og derfor behøver producenten ikke tilsætte så meget svovl for at stabilisere indholdet.

Derudover er vine med skruelåg typisk lavet til at blive drukket unge, og netop yngre vine kræver ikke så høj konservering. Det betyder ikke, at alle vine med skruelåg er svovlfattige, men det er en indikator, der er værd at tage med i dine overvejelser. Og så er det ovenikøbet praktisk og nemt at åbne.

Køb vin med en del garvesyre / tannin

Tannin – også kaldet garvesyre – er en naturlig komponent i drueskaller, kerner og stilke. Det er noget, der især er at finde i rødvine. Tanniner kan bryste sig af at have en konserverende effekt på vin, da de er i stand til at beskytte mod både bakterievækst og oxidation.

Derfor behøver vine med højt tanninindhold ikke lige så meget svovl som vine uden. Hvis du generelt har det godt med at drikke vin med lidt struktur og bitterhed – som Nebbiolo, Cabernet Sauvignon eller Syrah – så er du også på rette spor, når det kommer til at minimere dit indtag af svovl.

Sådanne vine har en tendens til at kunne klare sig med ganske lidt svovl og har stadig et godt lagringspotentiale. Hvis du går efter vine med markant tanninstruktur, vil du ofte automatisk vælge en mere naturlig vin. Derfor kan det være en fordel at målrette din søge efter vine lavet på disse druer.

Køb vin med alder

Vin med lidt alder har ofte mindre svovl i sig end helt ny vin – især hvis den er blevet lagret på den rette måde. Svovl fordamper nemlig gradvist over tid, hvilket særligt har vist sig at være tilfældet, når flasken bliver opbevaret under både korrekte og stabile temperaturer.

Hvis du finder en vin, der er tre-fem år gammel eller mere, og den stadig smager godt, er der en god chance for, at den har et lavere indhold af aktive sulfitter end en helt frisk tappet vin. Det kan også være en fordel at gå efter producenter, der skriver en dato på etiketten.

På den måde får du en klar idé om, hvor længe vinen har haft til at ‘trække vejret’. Det er noget, der i sig selv kan ende med at mindske mængden af svovl i glasset, når du endelig åbner den. Derfor er det helt afgjort også en faktor, der er værd at holde øje med, hvis du vil være på den sikre side.

Ved at kombinere disse råd står du stærkere, når du gerne vil nyde vin med lavt svovlindhold. Det kræver derfor ikke nødvendigvis, at du sætter sig fast på kun at vælge naturvin. Derimod handler det i højere grad bare om at vide, hvad du skal kigge efter, når du står i butikken eller forsøger at finde vin på nettet.

Findes der vin uden sulfitter?

Hvis du er på jagt efter vin helt uden sulfitter, er svaret både ja og nej. I praksis indeholder al vin en vis mængde naturligt forekommende sulfitter. De dannes nemlig automatisk i små mængder under gæringsprocessen, hvilket betyder, at det ikke er muligt helt at undgå dem.

Det betyder også, at det ikke er muligt at finde en vin, der er 100 procent fri for sulfitter. Til gengæld kan du finde vine, hvor der ikke er tilsat ekstra svovl. Hvis du vil finde en sådan vin, er det vigtigt at lede efter en vin uden tilsat svovl eller vin med lavt svovlindhold, da du dermed får en minimal mængde svovl.

Disse vine laves typisk af producenter, der arbejder med økologiske eller biodynamiske principper. De bruger ingen eller meget få tilsætningsstoffer og lader naturen gå sin gang. Så selvom der stadig er en smule naturligt svovl i flasken, vil indholdet være markant lavere end i de fleste andre flasker.

Hvis du reagerer på sulfitter, kan disse vine være et godt alternativ for dig, så længe du tjekker etiketten og vælger med omhu. Har det ikke den store betydning for dig, hvorvidt en vin indeholder sulfitter eller ej, er det naturligvis ikke noget, du er nødt til at holde øje med i forbindelse med dit valg.

Andre artikler